Prikkerne

Den private dagpleje ”Prikkerne” har til huse på Øster Alle 88 i Vejen. Tilbuddet er opstået med udgangspunkt i mit engagement i at skabe et alternativ til det offentlige dagtilbud. Et tilbud som giver 0-3-årige børn den bedst mulige omsorg og  de bedste forudsætninger for udvikling.

Om mig

Mit navn er Camilla Bak. Som menneske er jeg smilende, empatisk, nærværende, positiv og brænder for kontakten med det helt lille barn. Jeg er uddannet pædagog. Gennem min uddannelse har jeg opbygget en stor faglig viden omkring udvikling og trivsel hos 0-3-årige børn. Dette er med til at sikre, at netop dit barn får de udfordringer og den omsorg, det har behov for.
 
Jeg arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvilket betyder at jeg møder det enkelte barn, som det er, hvilket udvikler barnets selvværd og selvstændighed. For netop at kunne have fokus på anerkendelse vælger jeg kun at tage 4 børn ind, hvor en kommunal dagplejer har op til 5 børn.
Camilla Bak