Hverdagen hos prikkerne / Aktiviteter

Aktiviteter

Dit barn vokser lynhurtigt de første tre år af sit liv. Det gennemgår det en kæmpemæssig udvikling kropsligt, kognitivt, socialt og personligt, og derfor har det behov for at blive mødt med plads til at være nysgerrig i udviklende og stimulerende aktiviteter.
 
Jeg bor i et stort hus midt i Vejen by, hvor der er plads til at boltre sig både inde og ude. Børnene har lov til at være i alle rum, hvor jeg er, da de er en del af familien, når de er hos mig. Indenfor stimulerer vi kreativiteten gennem sang, dans, højtlæsning, tegning, maling og ikke mindst den frie leg, hvor barnet for lov til at spejle dets oplevelse af den verden de vokser op i.
 
Derudover har jeg har særligt fokus på motorisk stimulering af det lille barn. I den forbindelse udnytter jeg både de nære omgivelser, samt opsøger yderligere udfordringer på ture i naturen. Da jeg har en ladcykel til rådighed har vi desuden mulighed for at tage på ture længere væk fra huset.
 
Jeg arbejder ud fra at udvide de små guldklumpers horisont ved at tilbyde oplevelser og hele tiden at sætte ord på disse. En teknik der på samme tid er med til at udvikle dit barns sprog.
 
Grundlæggende for alle aktiviteter er, at jeg tager udgangspunkt i børnenes behov, udviklingstrin og humør, når jeg planlægger dagen. Derudover arbejder jeg ud fra den antagelse at en helhed i barnets hverdag er afgørende for en optimal udvikling. Derfor er der altid tid til en snak om dagens sysler, når dagen er omme og det er tid til at blive hentet.
 
Derudover sender jeg gerne et billede til mor og far i løbet af dagen, hvis der sker noget særligt, som vi gerne vil dele ☺
Camilla Bak