Ofte har vi travlt med at være, hvor vi ikke er. Vi planlægger, dagdrømmer os ud i fremtiden eller drømmer om at tingene er anderledes end de er. Det kan være meget godt og det er praktisk (vi skulle gerne planlægge, have visioner og kunne tænke tingene anderledes) men hvis vi hele tiden jagter af sted mod fremtiden eller i tankerne er i situationer, hvor vi "burde" have sagt eller gjort noget andet end vi gjorde (”for så ville alting være anderledes”), så får vi let stress, bliver utilfredse med os selv og omverdenen, mister nemt fokus og reagerer uhensigtsmæssigt (ikke noget der er befordrende for planlægning, visioner eller evnen til at tænke tingene anderledes).
Meditation er træning og disciplinering af sindet, så tankerne ikke så let stikker af med os uden at vi er opmærksomme på det. Det giver mulighed for at kunne arbejde med vaner og tolkninger. Tolker jeg det, at en ven eller kollega en dag ikke hilser på mig, som om; ”Vedkommende er sur på mig.”, ”Jeg må have gjort et-eller-andet galt.”, ”Der må være noget galt med vedkommende (Hun er også altid så sur.).”, ”Vedkommende har for travlt.” eller bliver jeg bekymret for hvordan vedkommende har det? Og hvordan reagerer jeg ud fra min tolkning og er min reaktion hensigtsmæssig?
Der er forskellige slags meditationer og der findes gode beskrivelser af meditationer og introduktioner til meditation. Hvis man gerne vil i gang med at meditere, så er det som med al anden træning vigtigt at komme i gang på en ordentlig og fornuftig måde og få råd og vejledning undervejs.
Vil du gerne vide mere eller bare gerne igang, så er her et par link, der kan hjælpe dig på vej:
Shomon.dk
Meditation, buddhistisk filosofi,historie, praksis og etik.
Shomon er ordineret buddhistisk præst i Tendai og har desuden en Master's Degree i Buddhist Studies fra Sunderland University i England.
"Hvis du ønsker at lære at meditere eller få inspiration til din meditation, så har du her en enestående mulighed. Stille og roligt får du mulighed for at lære meditation på dine egne præmisser og forudsætninger, -og efter helt eget tempo. Alle kan være med og selv om vi starter helt fra bunden, vil selv den erfarne kunne finde guldkorn."
Kamalashila´s Book 'Meditation'
MEDITATION THE BUDDHIST WAY OF TRANQUILLITY AND INSIGHT
A Comprehensive Introduction to Buddhist Meditation by Kamalashila