Seværdigheder

Ud over et smukt og varieret landskab - med skove, enge, moser og landbrugsland - er der vel ikke mange egentlige seværdigheder i Ådals-området, men som nævnt tidligere er der 8 kirker, der hver især har deres historie. Der ligger også en enkelt herregård i området, og i umiddelbar nærhed ligger der 3 interessante herregårde/slotte.

Krogsbæk Ødekirkegård

 

Besøger man Karlby kirke, bør man også aflægge Krogsbæk Ødekirkegård et besøg, for her begynder kirkens historie. Et par kilometers kørsel mod nordvest ad Krogsbækvej ligger kirkepladsen. Den er let kendelig på sin hvide portal og den højtliggende klokkestabel, omkranset af et kampe-stensdige, og inde på pladsen er det ikke svært at finde frem til stedet, hvor kirkebygningen har ligget, ved hjælp af tilbageblevne grundsten og ændret vegetation i skovbunden.      

                                     

Den nævnte vej har størsteparten af sognets skiftende generationer i umindelige tider måttet tilbagelægge for at komme til deres sognekirke, som var placeret i en krog af sognet, kun nogle få hundrede meter fra nabosognene Søby og Skørring, og tæt ved det lille vandløb, Krogsbækken, som gav sognet dets navn.

Det er noget både tillokkende og gådefuldt ved stedet. Landskabeligt virker det betagende med sin skovbevoksning og rige vegetation, og historisk påkalder det både opmærksomhed, og undren; for hvorfor har man i fordums dage lagt en kirke på dette afsides og folketomme sted, hvad er det for faktorer, der har været afgørende for netop denne placering?

En forklaring kan være, at stedet tidligere har været en gammel hedensk kultplads. Sådanne pladser var ofte bundet til steder, hvor man mente at guddomskraften var særlig stærk: Ved kildevæld, ved høj eller lund. Og den nye helligdom, kirken, blev gerne opført på den gamle hedenske kultplads. Sådan kan det også være gået til med Krogsbæk kirke, som stammer fra 1100-tallet. Gravhøjen, hvor klokkestablen er anbragt taler i hvert fald for det.

Det er derimod svært at forestille sig, at der har ligget en egentlig landsby på dette sted. Rent terrænmæssigt er her simpelthen ikke plads. Karlbys beliggenhed er langt mere ideel, og dens oprindelse menes da også at gå tilbage til vikingetiden.

Sjelbro-stenen

 

Områdets ældste seværdighed er Sjelbro-stenen ved Alling Å, der markerer et mere end 2000 år gammelt overgangssted.

Det er vel kun de færreste mennesker som skænker stedet en særlig tanke, når man i dag krydser Alling Å ad den moderne landevej og betonbro ved Sjelbro.

Nord for åen, på engen vest for landevejen står en oprejst sten, med et indhugget, trolde-lignende maskebillede med flettet skæg. Stenen er en såkaldt billedsten og stammer fra vikingetiden omkring år 1.000.

Modsat vikingetidens runesten, som ofte er flyttet fra deres oprindelige placering til især kirkerne, står Sjelbro-stenen på sin oprindelige plads, hvor den har markeret en gammel træbro over Alling Å.

Sjelbro-stenen blev fundet i 1951, hvor den lå med maskebilledet nedad på samme sted. Her havde den ligget i ”mands minde” indtil engens daværende ejer tilkaldte Nationalmuseet. Fundet var startskuddet til de efterfølgende arkæologiske udgravninger i engen omkring stenen, hvorved der fandtes 4 meget velbevarede vejføringer fra oldtiden.

Skaføgård

Herregården Skaføgård er beliggende i Hvilsager Sogn. Den blev opført 1580 - 1582 af Jørgen Ottesen Rosenkrantz. Han havde to sønner, Otte og Holger, og han lod opføre en gård til hver, Rosenholm og Skaføgård.

Desværre døde Otte tidligt, hvorfor Skaføgård i stedet blev enkesæde for Jørgens hustru, Dorthe Lange, indtil hendes død 1613. Derefter gik gården videre til sønnen Holger. Hans søn Gunde Rosenkrantz måtte på grund af dårlig økonomi afhænde stedet 1647, hvorefter gården i det følgende århundreder ofte skiftede hænder.

Bygningen er måske ikke blandt landets største herresæder, men til gengæld en af de bedst bevarede. Bortset fra nogle forsvundne gavle på havesiden, samt et åbent galleri mod gården, der blev nedrevet 1811, synes huset fuldstændig bevaret i sit ydre.

Og i det indre står måske den største herlighed: Et kæmpemæssigt skab i egetræ, skåret af den hollandske snedker Mikkel van Groningen, som også udførte prædikestolen i Århus Domkirke. Skabet fylder 13 m2 på en væg, og med sin detaljerigdom regnes det for et af de fornemste renæssancemøbler i Nordeuropa.

Blandt gårdens kendte ejere gennem tiden er den senere konseilspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup, der erhvervede herregården i 1852. Hans efterkommere ejer stadig Skaføgård.

Der er ikke adgang for offentligheden til Skaføgård, men det er en køn tur på cykel, eller til fods, ud gennem skoven ved Skaføgård.

Clausholm Slot

Clausholm Slot ligger ca. 2 km vest for Mygind, på en tidligere holm ved Alling Å, hvor der siden 1400-tallet havde ligget en hovedgård. Der er fundet spor af Clausholm tilbage fra 1100-tallet, men det nuværende slot blev opført af storkansler grev Conrad Reventlow i 1690'erne.

Det var dog mest Conrad Reventlows datter, Anna Sophie Reventlow, der gjorde stedet kendt. Hun blev nemlig bortført af den forelskede konge, Frederik IV. Da kongen i 1730 døde, blev Anne Sophie forvist til sit gamle hjem Clausholm Slot, hvor hun tilbragte sin enketid i selskab med sit hof. I

I slottets kapel, som er indrettet af Anna Sophie, står et af Danmarks ældste orgler, bygget omkring 1700 af Brødrene Botzen fra København. Barokhaven med fontæner og alléer, der er anlagt i 1700-tallet, er på 8 ha, og slottet fremstår efter store restaureringer nærmest som på Frederik IV’s tid.


I dag drives Clausholm aktivt som gods og landbrugsvirksomhed, og slottets vestfløj bebos af hofjægermester Kim A. Berner, og danner base for hele familien. Clausholm Gods er på 900 ha med Schildenseje, Sophie-Amaliegård, Sophienlund og Estrupgård.

Slottet og barokparken er åbent for publikum. Du kan se mere om historien, åbningstider og priser på hjemmesiden http://www.clausholm.dk

Gammel Estrup

Gammel Estrup ligger ved hovedvejen mellem Grenaa og Randers, lidt vest for Auning. Herregården Gammel Estrup, som i 1926 afsluttede en mere end 600 år lang periode, hvor den kun blev arvet og aldrig solgt, fremtræder som en renæssancebygning bygget af røde mursten.



Gammel Estrup - Herregårdsmuseet

Herregården ligger omkranset af voldgrave, og Herregårdsmuseet har til huse i Gammel Estrups hovedbygning, hvor det har ligget siden 1930.

Herregårdsmuseets opgave er at bevare bygninger og inventar, samt bruge disse til at fremvise herregårdskulturen gennem tiderne. Museet er et interiørmuseum, hvilket betyder, at samlingen er opstillet på en måde, som illustrerer, hvordan en herregård kunne have været indrettet til forskellige tider.

Det er imidlertid umuligt at rekonstruere Gammel Estrup fra ende til anden. I forbindelse med familien Scheels salg af herregården i 1926 blev hele herregårdens indbo sat på auktion.

Efter museets oprettelse i 1930 har man forsøgt at genindsamle så meget som muligt, men en total genskabelse er ikke mulig. Fortiden er væk, men med lidt omhu kan museet give folk en fornemmelse af, hvordan herregårdslivet har været i skiftende perioder.

Du kan se mere om historien, åbningstider og priser på hjemmesiden http://www.gammelestrup.dk

Dansk Landbrugsmuseum

I 1969 flyttede Dansk Landbrugsmuseum fra Lyngby, ind i avlsbygninger til herregården. Dansk Landbrugsmuseum blev oprettet i 1889, og har nu til huse på Gl. Estrup. Det er det statslige og nationale museum for landbruget, landbokulturen samt landbrugets følgeindustrier og måltidets kulturhistorie. Museet er det eneste af statens kulturhistoriske museer, der ligger udenfor københavnsområdet.

Den første af de nye moderne udstillingsbygninger blev bygget i 1977, siden er to andre kommet til. Disse moderne bygninger danner rammen om historiske og nutidige udstillinger samt café, kunstudstillinger og museums-butik. I 1996 blev der bygget et besøgsmagasin, hvor tusindvis af landbrugsredskaber kan studeres.

Det nyeste byggeri er Center for den levende Kulturarv, hvoraf første etape blev taget i brug 1. december 2001. Det er et helt moderne landbrugsbyggeri, som danner ramme om Museets husdyr af gamle racer. De tre bygninger i Centeret er opført i limtræ og glas og svæver nærmest over jorden.

Gennem året demonstrerer de frivillige laug deres faglige kunnen ved mange særarrangementer. Her vises de gamle arbejdsprocesser fra landbruget på markerne, hvor de gamle redskaber og maskiner er i fuld funktion.

Der er i øjeblikket følgende laug på stedet:
  • Gl. Estrup Smedelaug
  • Gl. Estrup Pige- og Karlelaug
  • Gl. Estrup Bilaug
  • Gl. Estrup Torvelaug
samt en mejeristgruppe, bryggerpigerne, slagtergruppen, husflidsgruppen, og Historisk Køkken.

Ud over museets bevaring af genstande, er der andre bevaringsprojekter på Gl. Estrup: Den Landbrugsbotaniske Have fremviser omkring 400 forskellige gamle danske nytte- og prydplanter, og i Æbleplantagerne findes 274 gamle danske æblesorter. På markerne kan man opleve de gamle danske husdyrracer.

Du kan se mere om historien, åbningstider og priser på hjemmesiden http://www.gl-estrup.dk

Rosenholm Slot

Rosenholm Slot er en herregård, der ligger ca. 1 km nord for Hornslet. Stedet var gennem århundreder egnens centrum, da herremanden på Rosenholm var den største jordbesidder.


Rosenholms hovedbygning regnes blandt de prægtigste og mest maleriske af de danske herregårde. Den står som et firlænget anlæg med tårne og spir og er for mange danskere indbegrebet af et rigtigt slot. Huset blev bygget i årene 1559-1600 af rigsråd Jørgen Rosenkrantz, og lige siden den tid har slottet tilhørt Rosenkrantz-slægten.

Ved lensbaronesse Carin Rosenkrantz død i 1996 valgte sønnen Christian at overdrage ejerskabet af slot og park til en nystiftet almennyttig fond for at sikre stedet for eftertiden. Han og flere andre familiemedlemmer er repræsenteret i fondens bestyrelse.

Rosenholm Slot har i gennem mange år været åbent for publikum. De besøgende kommer i gennem en række fuldt møblerede sale og stuer, hvor pragtfulde møbler, gobeliner og portrætter vidner om 450 års herregårdsliv.

Da Rosenholm siden 1559 kun har tilhørt den samme slægt, findes der på slottet en meget sjælden kontinuitet. Desuden rummer huset en stor samling af maleren Arild Rosenkrantz' værker. Han var bosat på slottet fra 1940-1962. Hovedparten af hans kunstneriske virke havde sit omdrejnings-punkt i den østrigske filosof Rudolf Steiners idéer samt Goethes Farvelære.

Slottet blev for alvor landskendt, da DR i 1986 for første gang sendte julekalenderen Jul på Slottet. I gennem 6 måneder i 1985 arbejdede DR på Rosenholm. Meget usædvanligt blev kun få dele af serien optaget i kulisser, hvorfor mange af slottets interiører vil være genkendelige for dem, der er fortrolige med serien.

Slottet og parken er åbent for publikum. Du kan se mere om historien, åbningstider og priser på hjemmesiden http://www.rosenholmslot.dk

Kalø Slotsruin

Kalø Slot, eller resterne af det, er beliggende ved Kalø Vig på Djursland, ca. 2 km syd for Rønde. Det er beliggende på en ø forbundet med fastlandet via en dæmning. Kalø Slot blev oprindeligt grundlagt af kong Erik Menved i ca. 1313, som én af mindst fire borge i Jylland, for at styrke kongemagten efter omfattende bondeopstande. Slottet blev senere udvidet af Valdemar Atterdag.

Slottet blev også anvendt som fængsel. Det var her Christian 2. holdt Gustav Vasa som fange i perioden 1518-19, hvor det lykkedes Gustav, der havde ret frie forhold, at flygte til Lübeck. En anden berømt fange var præsten fra Vejlby, Søren Quist, der i 1625 blev dømt og henrettet for et mord, han ikke havde begået.


Efter enevældens indførelse i 1660 blev slottet ikke længere brugt. I 1661 blev det afhændet af kronen til Ulrik Frederik Gyldenløve, der i 1672 lod det forfaldne slot stort set nedrive, hvilket resulterede i den nutidige ruin. Materialerne fra nedrivningen blev sejlet til København og brugt til Charlottenborg på Kongens Nytorv.

I dag er borgkomplekset et interessant og velbesøgt udflugtsmål, hvor bl.a. borgens centrale hovedtårn og voldanlæggene endnu kan beses.

Du kan læse mere om Kalø Slotsruin på
Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside