 Århus Rådhus blev indviet den 2. juli 1941. Tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller. Beslutningen om opførelsen af rådhuset blev taget på byrådsmøde den 18. november 1937. Som et af de få danske rådhuse blev Århus Rådhus fredet i marts 1994 på grund af [...]bygningens enestående arkitektur. På det første projektforslag var rådhuset uden tårn, men efter stort folkeligt pres måtte man tilføje et rådhustårn.
Prisen var 8 millioner kroner, inklusive grunden. Hertil kom udgifter til inventar på 1,5 millioner kroner.
Rådhuset har et areal på 19.380 m², inklusive kælder. Rumfanget er på omkring 10.000 m³. Tårnet er 60 meter højt, tårnuret har en diameter på 7 meter; den lille viser er 2,5 meter og den store 3 meter lang.
Bygningen er lavet i helstøbt beton der udvendig er beklædt med 6000 m² marmorplader fra Porsgrunn i Norge.
Rådhusets klokker blev indviet ved klokkespil den 7. august 1948 kl. 4 om eftermiddagen. Ved indvielsen blev den gamle majvise fra 1491 - forfattet og komponeret af Morten Børup - "In vernalis temporis" sunget af Århus Studentersangere. Denne vise har senere været byens kendingsmelodi som spilles fra rådhusklokkerne hver dag klokken 12.
I januar 2006 blev Århus Rådhus medtaget i Kulturkanonen under arkitektur.
Læs mere... |
|
Slæbebåden Jakob som gjorde tjeneste ved Århus havn fra 1952 til 1986, er egentlig bygget til den Amerikanske hær i 1944. I 1973 blev der ilagt en ny B&W Alpha motor på 990 hk. Jakob var oprindelig med damp maskine. Fonden til Jakobs bevarelse ejer i dag Jakob. Hun blev [...]købt tilbage til Århus fra DBB (Dansk bjærgning og bugsering) for 1 kr. Hun hed da Louise Diver Læs mere... |
|
Århus havns slæbebåde Hermes og Aros |
|
Århus å ved Mølleparken. Man har i løbet af 2007/08 forskønnet området omkring Mølleparken, med held! |
|
Århus Hovedbanegård. En jernbaneforbindelse mellem Århus og Randers åbnede i 1862, hvor også den første banegård blev indviet. Senere kom flere forbindelsesmuligheder til og den anden banegård blev bygget i 1884. Den nuværende banegård er den tredje og blev indviet i 1929. |
|
Kunstmuseet Aros vartegn er den cirka 4 meter høje skulptur Boy skabt af Ron Mueck.
|
|
Aarhus nye vartegn:Olafur Eliasson Your rainbow panorama
|
|
Toldboden i Århus blev indviet i 1897 og var tegnet af kongelig bygningsinspektør Hack Kampman, der i løbet af en ganske kort årrække i starten af det 20. århundrede var med til at forvandle Århus fra en købstad til en storby. Sammen med Charles Ambt fremlagde han [...]byplanen for det nye Frederiksbjerg, som dog aldrig blev fuldført efter deres planer. Desuden tegnede han Århus Teater fra 1898-1900, Statsbiblioteket fra 1902, Marselisborg Slot fra 1902, Post og Telegrafbygningen i Kannikegade fra 1904, tilbygningen til Katedralskolen fra 1904 og Den Jyske Handelsskole fra 1905. Med alle disse institutioner ønskede Århus at vise, at byen havde løftet sig ud af provinsen middelmådighed. Man ville vise et nyt ansigt frem for verden.
Læs mere... |
|
Danske Banks finanscenter ved åen/Åboulevarden |
|
Møntmestergården 1683
Møntmestergården er et bindingsværkshus. Det er opført af den kongelige møntmester Gregorius Sessemann som privat bolig i nuværende Borgergade 9 i København. Møntsmedien lå i sidegaden, Helsingørgade. Møntmestrene boede i huset frem til 1749. Bygningen og kvarteret [...]omkring den sank gennem de følgende 200 år langsomt nedad socialt.
I 1944 nedtog Københavns Bymuseum huset med henblik på genrejsning et andet sted. I 1995 blev det overdraget til Den Gamle By og i 1999 genopført her, som det så ud omkring 1750.
Læs mere... |
|
Gade i Den gamle by. |
|
Århus Domkirke (Sct. Clemens Kirke) beliggende ved Store Torv og Bispetorv i Århus Centrum er hovedkirke i Århus Stift. Kirken har omkring 1200 siddepladser, og bygningen der er den længste og højeste kirkebygning i Danmark er 93 meter lang, og tårnet er 96 meter højt.
|
|
Århus Stiftstidende's nye redaktion på Banegårdspladsen set fra banegraven. Opført 2004/2005 Arkitekt Exners Tegnestue A/S, arkitekter MAA Århus. Banegårdspladsen 11 blev præmieret af Århus Kommune 2005 for en hel unik og karakteristisk arkitektur, der på smukkeste vis fuldender Banegårdspladsens smukke randbebyggelse i gule sten.
|
|
 Hotel Royal er et 4-stjernet hotel beliggende på Store Torv i det centrale Århus.
Hotellet blev opført i nyklassicistisk stil i 1838 af gæstgiver Niels Larsen fra Odense. Tidligere lå Kongens Gaard på stedet; den blev sammenlagt med naboejendommen og dannede inspiration til hotellets navn. Allerede [...]i 1881 udvides hotellet med en ekstra etage, ligesom facaden moderniseres i 1865 og 1868. Da Niels Larsen dør i 1850, overtages hotellet af hans søn, Frederik Larsen, der i 1873 sælger det videre til sin bror Carl Larsen og restauratør A. Vincent. Larsen bliver eneejer i 1876, men sælger i 1894 hotellet til sin brors søn, Viggo Frederik Sofus Larsen. Han driver det til 1897, hvor han sælger det til et selskab udenfor familiens eje. I 1902 opføres en ny bygning ud mod Store Torv og Bispetorv, der ersatatter halvdelen af hotellet. Bygningen tegnes af Eggert Achen og Thorkel Møller. Palmehaven - også kaldet Marmorsalen - opføres i 1913 og bliver stedet, hvor byens bedre borgerskab kommer efter en tur i Aarhus Teater. Nok en gennemngående renovering finder sted i 1938. I 1970'ernes økonomiske krise er hotellet lukningstruet, men der satses på nye aktiviteter i form af en biograf, et bøfhus og et diskotek, der dog alle lukker igen efter nogle år. Hotellet skifter ejer igen i 1983.
I 1984 bliver hotellet endnu engang renoveret. I den forbindelse opføres hotellets vinterhave, Queens Garden. Den fungerer i dag som restaurant. I 1990 åbnedes Casino Royal i den tidligere marmorsal i kælderen.
Læs mere... |
|
Sommer ved vadestedet. |
|
Som vanen tro blev juletræet på Rådhuspladsen tændt den første søndag i advent |
|
Århus by købte Marselisborg i 1896 og det nuværende Marselisborg Slot er bygget i 1899-1902 af arkitekt Hack Kampmann. Slottet blev givet som folkets bryllupsgave til Tronfølgerparret Prins Christian (10.) og Prinsesse Alexandrine, der brugte det som sommerresidens.
I 1967 overdrog Kong Frederik 9. Marselisborg Slot til den [...]daværende Tronfølger Prinsesse Margrethe og Prins Henrik, og Regentparret benytter slottet som sommerresidens.
Læs mere... |
|
I Hans Hartvig Seedorffs Stræde ligger Mejlen. En markant bygning med fortid som asyl for plejebørn drevet af diakonisseforeningen St. Stefansforeningen.
Gaden hed før Asylgade og endnu tidligere Pistolstræde. |
|
I Mindeparken er opført et monument over de i Verdenskrigen 1914-1918 faldne dansksindede sønderjyder i tysk tjeneste. Det er lavet af billedhuggeren Axel Poulsen og arkitekt Axel Ekberg.
Monumentet er en cirkelformet gård omkranset af en euvillekalkstensmur. I muren er indhugget 4140 navne på faldne ( [...]i alt ca 170.000 bogstaver). Endvidere er der fire store relieffer, der symboliserer Udmarchen, Krigen, Freden og Hjemkomsten.
Mindesmærket blev indviet 1. juli 1934. I indvielsesfestlighederne deltog kongefamilien, borgmester i Århus H.P. Christensen, statsminister Thorvald Stauning sammen med 50.000 mennesker fra alle egne af Danmark, herunder 6.000 sønderjyder.
Læs mere... |
|
NRGi Park er en del af sports-komplekset Atletion i Århus, tidligere Århus Idrætspark.
Det oprindelige Århus Idrætspark blev tegnet og opført af arkitekt Axel Høgh Hansen i årene 1916-18. Idrætsparken blev indviet den 5. juni 1920 med deltagelse af kong Christian 10. og dronning Alexandrine.
< [...]br />
Den ene af hallerne nedbrændte under anden verdenskrig, og blev først genopført i 1947 som den "nye stadionhal". Det var den østlige del af den gamle stadionbygning. I 1993 blev der igen foretaget en større renovering af Idrætsparken bl.a. med idrætshotel og kontorer for Team Danmark.
I 2001 gennemgik Århus Idrætspark igen en større ombygning, med renovering af stadion, samt opførelse af Arenaen med plads til 4.800 tilskuere. Hele ombygningen kostede ca. 240 mill. kr.
NRGi Park er hjemmebane for fodboldklubben AGF, i efteråret 2006 blev Stadion omdøbt til NRGi Park efter sponsoren NRGi.
Læs mere... |
|
Et sikkert forårs tegn, er når de japanske kirsebær træer springer ud på P. Mønsteds alle i Højbjerg |
|
Århus Rådhus set fra haven foran musikhuset |
|
Donbækhusene i Mindeparken. |
|
I 1860 blev det store Ridehus opført umiddelbart uden for byporten ved Frederiksgade, og byggeriet blev fuldført med anlæggelsen af Dragonkasernen og byens nye Fattiggård. |
|
Radisson SAS Scandinavia Hotel |
|
Udenfor Mejlgades port blev der i 1865 påbegyndt opførelsen af en studestald til opfedning af stude. Man brugte det restprodukt som kom fra brændevinsfremstilling, som foregik lige inden for porten i Mejlgade. Studestalden huser i dag Essex Domicil. Arkitekten var C. Steinbrenner. |
|
Østergades hotel. Efter en omtumlet tilværelse genopstår hotellet som hotel. Men det bliver kun facaden der bliver genbrugt. |
|
 Varna Palæet er en skovrestaurant i Marselisborg Skov syd for Århus. Den er er opført 1908-1909 i forbindelse med Landsudstillingen i Århus i 1909. Den er tegnet af arkitekten Eggert C. Achen (1853-1913).
Arkitekturen var ved opførelsen stærkt omdiskuteret, og man frygtede at bygningen [...]ville skæmme skoven. Udseendet blev i byrådet karateriseret som nærmest en mellemting mellem kinesisk pagode og dansk dampskibspakhusstil, og i Aarhuus Stiftstidende blev projektet præsenteret med overskriften:Kirkegaard eller Sindssygeanstalt i Marselisborg Skov, og arkitekten blev tvunget til at gennemføre nogle ændringer før projektet blev godkendt. Der var ingen kritik efter at bygningen var opført.
Der var dengang turistrutebåde der sejlede ned langs skoven, og der var i forvejen en anløbsbro på stedet, så mange gæster kom fra søsiden.
Varna Palæet er opkaldt efter den bulgarske by og fæstning Varna ved Sortehavet. Det skyldes at en tidligere ejer af Marselisborg gods baron Christian C. N. Gersdorff havde deltaget i russisk krigstjeneste ved Sortehavskysten og derfor (i begyndelsen af 1800-tallet) opkaldt vandmøllen på stedet derefter.
Læs mere... |