Strik din egen airedale
Sludder og vrøvl! Men racen er velegnet til os, der er glade for håndarbejde, for det er nemlig en trimmerace. Det betyder, at den skal have yderpelsen trukket af minimum 2 gange om året. Og hvis man køber sig til det ude i byen, er det rigeligt, for det koster 700-800 kr. pr. gang. Men hvis du vil undgå, at hunden fælder, når den halvårlige trimmetid nærmer sig, OG hvis du vil have en hund, som hele tiden ligner en airedale og ikke en teddybjørn, så kan jeg stærkt anbefale, at du går i gang selv. Så kan du nemlig tage det lidt ad gangen, så den hele tiden er nogenlunde korthåret og i den rigtige facon.
Du kan enten købe
Hellemai Christensens trimmevideo (bare pas på, at din airedale ikke ender med at se ud som en cairn-terrier) - det er, hvad jeg selv startede med - eller du kan lære det på aftenskole eller weekend-kursus hos Slangerup Aftenskole.
Den følgende skitse viser, hvor kort pelsen skal trimmes (S = short, VS = very short, M = medium, L = long).
Herunder ser du fotos fra Slangerup aftenskoles trimmekursus - det er et af de få steder i landet, hvor man kan lære den slags. Enten en gang om ugen eller et weekend-kursus.