Mail fra Frits Hammershøj d. 01-04-2010:
Kære venner
Det er blevet til lidt få nyhedsmails på det sidste. Jeg håber denne lille hilsen kan råde lidt bod på denne mangel.
Som familie har vi det godt. Vi trives og er ved at vænne os til at børnene bliver større. Victor har nu været i Danmark i snart et år. Den 1. februar begyndte han i hæren i Fredericia. Det er på mange måder en udfordring for ham, men når alt er sagt, er han glad for det. Han er færdig allerede til juni og kommer så et par måneder til Bogotá.
I august rejser Marie med ham tilbage for at begynde på efterskolen Kildevæld i Kolding.
Emilie bliver student til juni og vi arbejder for at få hende til USA som aupair – et eller to år i huset hos en amerikansk familie. Derefter kunne hun godt tænke sig at fortsætte med at læse et sted i USA.
Så fra august har vi kun Daniel hos os her.
Store omvæltninger
På mange måder har arbejdet udviklet sig de seneste år – ja faktisk lige siden vi startede Amparo for 12 år siden. Som alle ved har vi gennem lang tid arbejdet med at få forskellige tilladelser i hus. I oktober 2008 indsendte vi det færdige projekt og fik derefter forskellige besøg fra myndighederne og alt gik godt fremad. Der var forskellige ting, der skulle ændres, men vi havde et godt samarbejde med dem, oplevede vi.
For ca. en måned siden mødte der så to damer op fra de sociale myndigheder og meddelte, at nu måtte vi lukke Amparo da vores projekt var blevet kasseret. Der var kommet nye retningslinier et halvt år forinden og vi kunne ikke have piger før tingene var helt i orden.
Det var selvfølgelig noget af et chock for os. Tonen var nu helt ændret og den samarbejdsvilje vi tidligere havde oplevet var nu væk.
For en uge siden rejste så den sidste pige. Det lykkedes lykkeligvis at få de fleste piger hjem til noget familie, men Diana, som var den sidste, har desværre ingen familie, der interesserer sig for hende, så hun måtte flytte ind på en institution, hvilket var meget svært for hende. Og svært for os andre også.
Ikke alene har det betydet, at vi måtte tage afsked med pigerne. Vi har også måttet tage afsked med de fleste af vores medarbejdere, i hvert fald midlertidigt. Ikke allene, at det ikke giver mening, med medarbejdere når her ingen piger er. Vi har også fået oparbejdet en gæld som det er nødvendig at komme af med før vi igen kan udbetale lønninger.
Bageriet
Desværre er det ikke lykkedes for os at få bageriet til at give overskud og de sidste måneders anstrengelser desangående har ikke givet tilstrækkeligt store resultater. Og den før omtalte gæld har heller ikke gjort det lettere. Derfor har vi set os nødsagede til at lukke bageriet og afskedige personalet.
Det er planen efter påske at åbne selve butikken. Det, vi har haft til gode fra forskellige kunder, har vi brugt til at indkøbe det absolutte nødvendige varerlager. En ven af arbejdet, som nu bor i Casa Amparo og passer på det, har tilbudt at køre butikken og først hæve en ganske lille løn når et overskud tillader det. Hun har god erfaring med den type arbejde da hun og hendes familie tidligere har haft et catering firma. Så nu må vi se, hvordan det kommer til at gå.
Hvad nu?
Vi er nu nede på fire medarbejdere, hvor de tre arbejder med ovennævnte godkendelser og med at holde administrationen kørende. Eftersom vi regner med at starte op inden for nogle få måneder skal administrationen jo fortsat fungere. Vi har således kunnet skære udgifterne ned til under det halve, nu kun ca. 17.000 kr om måneden.
Vi håber således på at få rettet op på tingene inden længe. Vi arbejder på at kunne komme i gang med forskellige former for eksport til Danmark, bl.a. kaffe, men vejen er lang. I Danmark arbejdes der også med planer om handel, der skulle kunne hjælpe med financieringen af arbejdet, men det er heller ikke noget, der lige lader sig gøre fra den ene dag til den anden.
Vi har stadig brug for meget forbøn og støtte.
Tak for jeres støtte og forbøn. Vi takker Gud for jer. Takket være venner som jer, har vi de sidste 12 år kunnet udvikle arbejdet til det, det er i dag. Vi tror på en fremtid for Amparo og beder Gud hjælpe os finde den rette vej. Tak, at I beder sammen med os.
Mange kærlige hilsner fra os alle
frits
