Bäckadal

Huset er solgt!
 
Velkommen til Bäckadal. Et ægte gammelt "torp" i Småland beliggende på den fineste kuperede grund med gamle æbletræer omkranset af skov. Lige op til grunden ligger en smuk skov-dal med en rislende bæk i bunden - deraf navnet "Bäckadal". På den anden side af bækken rejser en stor klippevæg sig lodret op. Det er med til at gøre grunden, haven og hele området rundtom meget speciel - og en lille smule magisk.
 
Man får det bedste fra to verdener: Både oplevelsen af at have sit helt private sted midt ude i skoven og samtidig trygheden i den korte afstand til venlige naboer, hvis der er brug for det.
 
Denne grund og have skal opleves!

Den smålandske natur

Den smålandske natur med nåleskov og klipper og masser af søer er meget anderledes end det danske agerland og løvskov. Hvis man gerne vil derop hvor nåleskoven begynder og klimaet ændrer sig til tørt fastlandsklima, men uden at man skal køre alt for meget, ligger Bäckadal et rigtig godt sted. Da man kan kan køre på E6-motorvejen det meste af vejen derop, kommer man derop på ca. 3 timer (fra Øresundsbroen).

Info og pris

Dette er vores egen hjemmeside om huset. Her er link til den svenske mæglers annonce:
 
Vores udgangspris er 395.000 Svenske kroner. Husets årlige driftomkostninger i faste afgifter/skatter uden forbrug ligger på knap 5.000 danske kroner.
 
I Sverige fungerer salgs-systemet anderledes end i Danmark, så hvis der bliver en budrunde foregår det efter auktionsprincippet.