B
  

Bostøtte

Bostøtte

Når man bor i egen bolig eller i Basens bofællesskab, er der mulighed for at søge om bostøtte. Dvs at der kommer en medarbejder i den unges hjem. Via lov om social service aftales der efter behov et antal timer pr. uge.

Det kan være hjælp til at organisere praktiske opgaver, indkøb, rengøring, mm. Der kan være brug for hjælp til at læse breve fra kommunen, få overblik over økonomi, osv.

At give støtte i udeboende unges hjem kan være vigtigt, da orden i hjemmeforhold er en forudsætning for  ro og overskud til at passe arbejde eller skole.

Basen råder over et bofællesskab med 4 værelser og adgang til fælles faciliteter. Her er man udeboende, har sit eget værelse og deler fælles lokaler med 3 andre unge. Man indgår i et forpligtende fællesskab med fællesspisning, rengøring, mv., og der gives botræning i bofællesskabet af Basens personale. Det er en god mellemstation fra hjemmeboende til udeboende i egen lejlighed. I bofællesskabet er der intensiv læring af alle praktiske gøremål og forpligtelser, man har som udeboende.

 

Basen | Kastet 21, 7700 Thisted  | Tlf.: 96183300 | helle@basen-thisted.dk