B
  

Praktik

Vi samarbejder med en række forskellige virksomheder i Thy. I starten laver vi korte "snusepraktikker", så den unge kan erfare, hvad det vil sige at gå på arbejde og måske  finde interesse i et fag, som man ønsker at fordybe sig i. Senere aftales praktikforløb af nogle måneders varighed, fx 3 mdr.- 6 mdr. og op til 1 år.

Virksomheden får en grundig indføring i den unges ressourcer og barrierer, så der kan tages hensyn til det under praktikforløbet. Derudover får den unge tilknyttet en medarbejder i virksomheden. I løbet af praktikforløbet laves der beskrivelser af den unges kompetencer og opgaverne øges løbende. I slutningen af praktikken laves en arbejdsevnevurdering, der skal danne grundlag for det videre forløb.

Det er vigtigt at der er én medarbejder, som er ansvarlig for at anvise arbejdsopgaver, følge op på den unges trivsel i virksomheden, afholder møder med Basens personale, mv.

Undervejs holdes der statusmøder, hvor virksomheden kommer med en vurdering af den unges kompetencer og vanskeligheder i forbindelse med praktikken.

 

Basen | Kastet 21, 7700 Thisted  | Tlf.: 96183300 | helle@basen-thisted.dk