Dansk
 
English
    Bookmark and Share

IT-undervisning

En af udfordringerne i Zambia er, at de unge sjældent har mulighed for at udfolde deres talenter og blive udrustet til at leve et ansvarligt og målrettet liv med en vision og drøm. Mange børn er forældreløse og/eller mangler penge, og har derfor svært ved at blive uddannet eller forøge deres færdigheder.

Dream Factory tilbyder en løsning på  dette problem: vores 2 måneders intense IT-kursus udruster unge mennesker, så de står stærkt i deres  jobsøgning. 

På IT kurset trænes de enkelte unge i Office pakken og brug af internettet, og lærer om formuleringer af jobansøgninger og CV'er. Øvelse gør mester, men ofte kan de unge ikke få adgang til computerfaciliteter, da de ikke tilbydes i skolesystemet her i Zambia. Samlet set forbedrer kurset de unges muligheder for at finde et job.

Udover at dette kursus fokuserer på IT færdigheder og formulering af jobansøgninger, giver det også de enkelte unge deltagere mere selvtillid og gå på mod, da de får en succesoplevelse ved at deltage i kurset.

Dream Factory Zambia (NPO) | Plot 5, Kansenshi small holdings, P.O. Box 70771, Ndola - Zambia | Tlf.: +26 0968 97 8442 | info@dreamfactoryzambia.org