BEBOERREPRĘSENTATIONEN / Faldstamme-projekt

Faldstamme-projekt

Her vil du kunne finde informationer om det igangværende faldstamme projekt i ejendommen. 
Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål her, så kan du altid kontakte beboerrepræsentationen på mail; Enghavensydhavn@gmail.com
ELLER til entreprenør på Michael@chkn.dk
 
Opdatering uge 24:

Saneringsarbejdet på lofter og i kældre:
Arbejdet på lofterne skrider fremad.
I første etape, over lofterne på 176/174/172 var et hold, som ikke var organiseret nok. Holdet er derfor blevet udskiftet og det er et andet hold af saneringsarbejdere som arbejder i resten af ejendommen.

I forhold til nøgler og låse, så har der været problemer med at få nøgler til at passe til alle loftrum - ifølge entreprenør har nogle beboere har afleveret nøgler til kælderrum, når det skulle have været lofter, andre har afleveret nøgler uden at anføre lejlighedsnumre på kuverterne, og nogle loftrum har ikke været korrekt markeret. Derfor er nogen af låsene til loft og kælderrum blevet klippet og erstattet med en ny lås.

Frigivelse af loft og kælderrum:
Ingen loftrum er frigivet før entreprenør har kontaktet beboerne der ejer loftrummene og fortalt, at loftrummene bliver frigivet og hvordan de kan få fat i nøglerne til deres loftrum.
Eller evt. at nøglerne beholdes, hvis der skal skiftes rør senerehen i de pågældende rum.

Alle kælderarealer er rengjort og frit tilgængelige - Der er dog kælderrum med kodelåse på. I de kælderrum er der rør, som skal skiftes snarest, og kælderrummene bliver frigivet når rørene er skiftet. Rørene indeholder indkapslet asbest, derfor frigives de ikke på nuværende tidspunkt, før den indkapslet asbest er blevet fjernet.

Hvis jeres ting står i sække på lofterne, når I engang får adgang til dem, så må I ikke åbne sækkene. Der vil komme en seperat skrivelse, hvori der står, at ting i gennemsigtige sække skal besigtiges igennem sækken. Hvis det er ting som I alligevel ønsker smidt ud, så vil saneringsfirmaet være behjælpelig med afskaffelse af tingene, hvis I derimod ønsker at beholde det, vil de sende det til rengøring andetsteds. Visse ting kan ikke rengøres på stedet, det vil være de ting som ligger i sækkene. Det kan være bamser, tøj mm.
Der vil komme information om fremgangsmåden, når loftrummene bliver frigivet til beboerne.
 
Opdatering uge 17: 
Tidsplanerne hænger i opgangene. De vil løbende blive opdateret, hvis projektet enten går hurtigere eller langsommere end beregnet. Hvis tidsplanen i din opgang ikke længere hænger der, så kan I skrive til entreprenør, Michael, på Michael@chkn.dk
 
Vaskekælder: Når projektet når til vaskekælderen, vil vaskekælderen kun være ude af drift i håndværkernes arbejdstid. Så eftermiddage, aftner, og weekender vil det stadig være muligt at benytte vaskekælderen. Der kommer mere information om dette, når arbejdet kommer til opgangene omkring vaskekælderen.
 
Opdatering uge 11:
 
Opdatering på tørklosetter; 
På informationsmødet blev det spurgt ind til tørklosetter, der som udgangspunkt ikke er en mulighed. Der kan være specielle situationer der gør, at nogle beboere har brug for dette, såsom ældre og handicappede. 
Hvis man ønsker dette, så er det entreprenøren som vil lave en vurdering af, om man kan få tørkloset, og den vurdering vil han lave, når der er for-registrering i lejligheden, som vil lægge omkring en uges tid før projektet starter op i ens egen lejlighed. 
 
Opdatering på strøm; 
På informationsmødet 15. marts blev der fortalt, at der ville blive trukket strøm fra beboernes egne lejligheder. Dette er ikke tilladt, ifølge BOSAM. 
DEAS er på nuværende tidspunkt vil at komme med en anden løsning og der forventes at kunne komme svar på hvordan strømmen trækkes i uge 13.
 
Referat af informationsmøde 15. marts 2022
Tilstede:
Beboere
DEAS – Anders
Rådgiver – Mikkel
Entreprenør - Michael
Bosam – Rene

Udskiftning af faldstamme og vandrør:
Der startes pr. 4. april 2022 i opgang 176 som er en prøveopgang.
Alle køkkener og badeværelser er tegnet op, men da mange køkkener og badeværelser er forskellige er det svært at oplyse hvor lang tid det tager at renovere hvert enkelt rum.
Det forventes, at renoveringen foregår i 5 opgange på samme tid.
Der vil blive renoveret på begge sider samtidig i opgangen.
Der er hængt en oversigt over forventede datoer i opgangene, som løbende vil blive opdateret. 
Der arbejdes ikke i helligdagene. Det betyder at håndværkerne f.eks ikke går i gang med toiletter inden jul, selvom de har været i køkkenet.
 
Alle beboere vil modtage en varsel 14 dage og ugen før opstart. I ugen før opstart vil der også komme en for-registrering, hvor hver enkelt beboer som får oplyst
hvilke ting som skal fjernes/rykkes.
Der bliver ikke gjort rent efter endt arbejde, men håndværkerne vil til dels rydde op efter endt arbejde.
Køkkenet bliver først færdiggjort, så der er rindende vand, og herefter startes der på badeværelset, således at der altid er adgang til vand i lejligheden.
 
Toilettet fjernes når der startes renovering på badeværelset.
Der forefindes vogne i gården med adgang til toilet og bad som er aflåst.
Alle beboere vil enten få adgang via en nøgleboks eller via beboerens opgangsnøgle.
Der vil blive adgang til 9 baderum/toiletter.
Der vil kun blive opsat et tørkloset i lejligheder hvor beboeren har et særligt behov for dette.
Det vil blive undersøgt nærmere om tørkloset i lejlighederne hos Københavner fonden.
El trækkes som udgangspunkt fra beboerens lejlighed – men mange maskiner kører på batteri.
At trække el fra beboerens lejlighed er ulovligt i følge BOSAM. 
Hvis køleskabet skal fjernes, skal beboeren selv tømme køleskabet, men håndværkerne hjælper gerne med at flytte det. 
Ved ridser og ødelæggelse på gulve, karme, døre m.v. – sørg for at ting er forsikret – ens eget forsikringsselskab vil søge regres hos håndværkernes forsikringsselskab.
Der vil blive taget billeder af gulve, karme, døre m.v. – det er en god ide også selv at gøre det.
 
I forbindelse med renoveringen vil der blive opsat vandmålere, så hvert lejemål fremover betaler for eget forbrug.
Den enkelte beboer skal selv sørge for at forhindre at støv ikke breder sig til de øvrige rum i lejligheden.
 
Der spørges til huslejereduktion/refusion i perioden - BOSAM oplyser, at man kan anlægge civilt søgsmål for at få huslejerefusion, men udgifterne til søgsmålet overstiger refusionen.  
Som udgangspunkt vil der komme en tømre på dag 1 som tager skabe ned – herefter kommer der en
VVS’er som nedtager rør og faldstammen og bagefter monterer nye rør og faldstamme.
Hernæst kommer tømreren igen for at sætte skabe op, en murer som lapper huller og en maler som maler hvor det er nødvendigt.
Der vil hele tiden være adgang til komfur i køkkenet.
 
2
Asbest
På grund af mistanke om asbest på loftrummet og i kælderen skal det undersøges nærmere.
Håndværkere må ifølge Arbejdstilsynet ikke arbejde i rum hvor der er mistanke om asbest.
Loftrum er ikke afspærret, da lofterne fungerer som en brandvej.
Alle nøgler til loftrum skal afleveres så der kan gøres rent på fællesarealerne og i beboerens eget loftrum.
11 beboere har fået besked på at udlevere nøgler til deres kælderrum, da rummet skal renses.
Der er foretaget 34 prøver i kældrene og der er fundet asbest 12 steder.
De kældre hvor man har spæret af med hængelåse er der fundet asbest.
Det forventes at tage omkring 3-4 måneder, at sanere for asbest.
Asbestmedarbejderen vil oprette en sluse og rengøre beboerens ting fra loftrum/kælderrum og sætte
tingene ind i rummet igen.
Herefter vil der ske en kontrol så det kan bekræftes, at der ikke er yderligeres asbest.
BOSAM kritiserede DEAS for ikke at have spærret af tidligere og ikke har varslet beboerne, da DEAS muligvis tilbage før jul 2021 blev orienteret om evt. asbest i ejendommen.

3

Alle de fremmødte beboere samt BR ønsker en bedre kommunikation fra DEAS.