At gå i regression betyder "at gå tilbage" i tiden. Står du uforstående over for fortidens hændelser, kan du i regression søge svar på hvorfor. Ligeledes kan du i nutiden have nogle uhensigtsmæssige reaktioner og mønstre eller overbevisninger, som har rod i fortidens oplevelser. En overbevisning kunne være: "Det går altid galt for mig", eller "Jeg duer ikke til noget". Ved at gå i regression kan vi finde den oplevelse, som er årsagen til dette. Vi helbreder dit sind for denne oplevelse, og din overbevisning vil du finde usand. Således er den ikke længere en hindring for dig. Det er nemlig aldrig for sent at få en lykkelig barndom.
Tidligere liv.
Måske søger du noget specielt, måske er du bare nysgerrig efter at kende hele din sjæls rejse.
Det hænder ofte, at vi i regression kommer tilbage til noget der ligner tidligere liv. Her kan vi opleve os selv som en anden person, end den vi er idag. Jeg har selv i flere omgange haft kontakt med mine tidligere liv, og jeg finder det derfor naturligt at tage denne del af os med i det store billede, når vi arbejder med personlig udvikling.
Troen på tidligere liv er IKKE en forudsætning for at gå i regression. Tro er ingen hindring. Det er blot nødvendigt, at du åbner sindet for den oplevelse, som nu viser sig. Den kan udspille sig som en drøm for dig og om du oplever det som sådan eller som tidligere liv er underordnet for den terapeutiske virkning.
Pris: kr. 600,00 for en session som varer 45-60 min..