KONKURRENCE: Vind billetter til Faaborg Sommer Rock samt et møde med Michael Falch
KOKURRENCEN ER SLUT!
Lørdag d. 29. maj 2010 på Cirkuspladsen i Faaborg (sydfyn) afholdes den årligt tilbagevendende open air-koncert; Faaborg Sommer Rock. Ud over Michael Falch & Boat Man Love, er også blandt andre Sanne Salomonsen, Big Fat Snake, Rasmus Seebach og Medina på koncertens musikalske program i år. Og i den netop overståede konkurrence, havde man mulighed for at vinde to billetter til denne koncert, samt et 15 minutters møde med Michael Falch inden han går på scenen. Derudover var der også 2 stk. signerede eksemplarer af "Fodspor i Havet" på højkant til nr. 2 og 3 i konkurrencen.
For at deltage i konkurrencen skulle man besvare spørgsmålene herunder:
1) Nævn mindst ét af de navne, der spillede på Faaborg Sommer Rock i 2009?
svar: Danseorkestret, Dr. Hook, Linda Andrews, Nik & Jay, Gnags m.fl.
2) Hvilket år er Michael Falch født?
svar: 1956
3) Fra hvilket album stammer nummeret "Kom Igen"?
svar: Malurts "Spøgelser"
4) Hvad koster en almindelig entrébillet til Faaborg Sommer Rock 2010?
svar: Kr. 295,- i forslag / kr. 345,- v/indgangen
5) Hvilken Michael Falch/Malurt-sang er din favorit? - og hvorfor?
Se et udpluk af de indsendte besvarelser nederst på denne side...
Vinderen af 1. præmien, som er to stk. billetter til Faaborg Sommer Rock 2010 samt et 15 minutters møde med Michael Falch inden hans koncert blev:
Pia Lejbølle Christiansen, Svendborg
2. og 3. pladsen - og dermed de to signerede eksemplarer af "Fodspor i Havet" - gik til:
Lotte Jensen, Svendborg
Kristina Lund, Vejle
STORT TILLYKKE TIL JER ALLE! GEVINSTERNE ER PÅ VEJ MED POSTEN TIL JER! :-)
____________________________________________________________________
UDPLUK AF INDSENDTE BESVARELSER PÅ SPØRGSMÅL 5:
Hvilken Michael falch/Malurt-sang er din favorit? - og hvorfor?
"Er jo uden tvivl det sværeste spørgsmål..... for der så mange men hvis jeg kun skal vælge En må det blive "Den Eneste I Verden ". Da den i mine øjne er den ultimaltive kærlighedssang..... en sang som både kan give mig tårer i øjnene og få mig til at drømme den er skrevet kun til mig......."
- Maria Stegler, Frederiksberg
Det er svært at vælge, da der er mange favoritter. Men jeg vælger "Lille, ulykkelige menneske" fordi teksten i sangen er simpelthen fantastisk!
Den giver mig noget at tænke over. Sangen går lige ind i mine følelser.
- Anne Christine Damsgaard Nielsen
Det er jo svært at vælge, der er mange som passer til næsten lige det humør man har. Men når jeg skal udpege en favorit, så kan det kun være "Den eneste i verden". Der er flere grunde til, at jeg vælger denne sang. En grund er at, det er en utrolig smuk kærlighedssang. Det er en sang med håb. En anden grund er, at jeg bruger den som "en teamsong", hvor en stor del af omkvædet bruges, hvis jeg har tendens til angste tanker. Af en eller anden grund kan den ofte berolige lidt.
"Der er ikke noget at være bange for
Hvis dine vilde drømme nu bliver væk, hvad så?
Vi får smagt på livet, smerten må vi ta´
Og skønheden kommer,
den kommer nok en dag
Du er den eneste i verden, jeg vil ha´"
- Pia Lejbølle Christiansen, Svendborg
Dage (fra Håbets Hotel) er den sang der betyder ALT for mig. Igennem en rædselsfuld periode i min og min datters liv (hun var 3 år dengang), fandt jeg trøst og håb i dette nummer. Jeg fik slidt Håbets Hotel op, fandt dage på 17 bedste og hørte den igen og igen. Det var måske ikke med til ligefrem at redde mit liv, men så min forstand.
Jeg skrev på Falchens hjemmeside om han dog ikke kunne kunne tage nummeret med på hans soloturne, hvor han skulle spille i Svendborg Borgerforening dagen før min 40 års fødselsdag. Fik en mail fra ham, hvor han svarede, at hvis han kunne finde en form på den, ville han tage den med.
På aftenen før min fødselsdag sad jeg på første række med flag i håret - og sørme - 2. sæt, første nummer - han kiggede på mig og mine fjollede flag og spillede DAGE. Jeg stortudede - (min flotte makeup sad i kager ned af kinderne, da jeg kom ud fra koncerten) Det var min bedste fødselsdagsgave....
Samme dag havde en skøn kollega fremskaffet et eksemplar af Håbets Hotel til mig igen - som jeg fik, fordi de alle vidste, hvad lige netop dette album betød for mig.
I dag bruger jeg også nummeret Dage til at komme ovenpå igen, hvis alt er blevet for trist, besværligt og tungt. Jeg mener det er en sang hvor ordene går direkte ind og fortæller en, at: Du har li´så mange chancer, som der er dage tilbage.
Og jeg er lykkelig og glad for at han har taget Dage med på så mange turneer og albums - sidst jeg hørte den live, var på Svendborg teater den 16. november sidste år, da var der netop sket noget trist om eftermiddagen, og jeg sad endnu engang der på første række og tudede - men det er forløsende at kunne komme af med de tårer, der ellers aldrig vil ud.
Det blev lidt af en smøre.
- Lotte Jensen, Svendborg
Efter mange overvejelser, det er så svært at vælge, men det bliver: Binder mig aldrig igen. Den rammer mig bare lige i hjertet :o) Han beskriver til fulde den følelse, der er, når noget går i stykker - man gør det aldrig, aldrig igen... Men alligevel, når man så står der igen og følelserne tager over.... så.... :o)
- Helle Mark, Herlev
”Cowboyblå”
”Jeg ku’ sagtens spille med & ta’ tidens farver på
Men inderst inde vil jeg altid være cowboyblå”
Så malende beskrevet... om vi, der er lidt melankolske..
- Gitte Seloy, Nyborg
Det er svært, og men jeg giver 3 bud - Dage, fordi den holder og siger, vi altid har en nu mulighed for og leve, - Kalvehave Mark, fordi den har en undren og taknemlighed over livet - det skabte, og skrevet med en særlig betydning for Michael,s liv og hans "hjemsted" gennem nogle år.- Binder mig aldrig igen, - ny- men fra jeg hørte Michael synge den første gang,( som smagsprøve) ved efterårs koncert - gjorde den mig "blød" den er BARE smuk, fortæller om livets sårbarhed - og der altid er tvivl - vilje og en vej for livet. i alle sange er det Michael,s skønne stemme og fortolkning er gør dem noget særligt....... Derfor.
- Hanne Thomasen, Dianalund
”Nye tider” fordi den giver mig så mange dejlige minder fra en tid, hvor man hørte sine plader til man kunne dem udenad – og lidt til, for at kunne skrive teksten frit fra leveren, i maskin-skrivningstimen (så gammel er jeg altså heller ikke!!). Det var Michaels første soloalbum – lige min kop te. Og da jeg i forvejen var vild med Lis Sørensen, blev dette nummer jo ikke ringere af hendes tilstedeværelse. Han har lavet mange gode numre, og det er helt klart svært at vælge, men det er ét af de numre der ofte dukker op i mit hoved.
- Gitte Bøtker Pedersen, Horsens
Der er mange favoritter, men "Os to nu" fordi den er knyttet til nogle gode minder omkring Malurt-tiden og "Den eneste i verden", fordi den bare holder! (Tror også at en sang som "Binder mig aldrig igen" kunne gå hen og få en afgørende plads på hylden over lydspor til livet:-))
- Dorte Kold, Kalvehave