Rejse CV / 2014 Svalbard
27.05 - 02.06.2014

2014 Svalbard : længst mod nord - midnatssol og hundeslæde

Efter den fantastiske tur til Nordkapp i '12 var vi blevet bidt at den barske natur der er på disse breddegrader langt væk fra masseturismen. Den endelige beslutning blev vist taget da vi fandt ud, at Norwegian fløj direkte derop fra Oslo. Det lød lidt vildt at komme helt derop - et sted mellem Nordkapp, Grønland og Nordpolen. Vi ville ha' base i hovedbyen Longyearbyen med ca. 1800 indbyggere. Der var 6-7 overnatningsmuligheder i byen og flyet gik 3 gange om ugen så der var flere ting der skulle passe sammen, men det er jo vort speciale. Overnatning og fly blev allerede bestilt i september - så var det på plads. Herefter var der blot finplanlægningen tilbage.

Endelig kom dagen hvor AK og jeg skulle på eventyr igen. Jeg havde taget mig af fly og hotel i Oslo, mens AK bookede hotel på Svalbard. Det løb op i godt 6kg til hver – kvalitet koster mente vi. Vi havde researchet lidt i forvejen og haft kontakt med receptionisten på Svalbard Hotel for at høre lidt til ture på øen. Tidspunktet var hvor de gik fra vinter- til sommerkøreplan så hun foreslog at vi ventede med at booke ture til vi kom derop – så ku’ vi også se om der var sne nok til nogle af de spændende aktiviteter. Vi startede med aftensmad hos fru Frier som også kørte os til  Billund, hvor der var afgang 21:50 og ankomst i Oslo en times tid senere. Overnatning var på Park Inn ved lufthavnen så det var ret praktisk nå vi skulle flyve kl. 9:10 næste morgen til Longyearbyen.

Onsdag d. 28. maj 2014
Tidlig op i dag på lufthavnshotellet så vi rigtig ku’ nyde den gode morgenmad. Fine hotel nogle få hundrede meter fra afgangshallen. Afgang kl. 9:10 med kurs mod Longyearbyen i det halvfyldte fly. Så ud til flere skulle op og stå på ski. Vi hoppede på en lufthavnsbus – 60kr for at blive fragtet de 4-5 km ind til vort hotel i byen. Værelset på Svalbard Hotell stod klar og det var ganske fint med udsigt over byen og fjorden. Vi sku' på sightseeingtur rundt i byen, hvor chaufføren fortalte. Tog også en afstikker ud af byen til nogle søer og mineområder – nogle lukkede og andre aktive. Flere rensdyr gik rundt herude og masser af gæs spiste afgrøder. Helt nede i dalen var det meste sne smeltet, men der var stadig masser af sne i fjeldene og is på søerne. En god måde lige at starte et besøg her på. Verdens største postkasse var vi forbi ligesom vi jo skulle ud og fotograferes ved Isbjørne skiltet ved bygrænsen – en vigtig markering af, at hvis man kommer udenfor bygrænsen bør man medbringe gevær i tilfælde af mødet med de hvide bjørne. Alle husene bliver bygget på træpiller pga permafrosten. Kirken var vi også lige forbi.  I receptionen fik vi lige booket et par ture. Sejlturen til Baretsburg og Gletcheren (NOK 1300) og en slædehundetur (NOK 1350). Aftensmaden blev på SvalBar, hvor vi fik en god bøf og så landskamp Danmark-Sverige. Ellers hjem værelset for at relaxe lidt og se om vi kan sove når det er lyst hele døgnet. En fine start på vort besøg heroppe.
 Flot distanceskilt i lufthavnen
 Svalbard Hotel - vort sted
 Det berømste skilt ved bygrænsen
 Gruve 7 i udkanten af byen - stadig igang
 Verdens største postkasse
 Nogel af Svalbards ca. 3000 scootere
 
Torsdag d. 29. maj 2014
Dagens projekt var sejltur til Esmarckgletcheren,Barentsburg og fuglefjellet – en heldagstur med PolarGirl. Først lige morgenmad på SvalBar – ganske udmærket. Herefter var der afgang kl. 8.30 fra havnen. Vi var i dag ca. 25 gæster med på turen – først 2½ times sejlads til Esmarck gletcheren, hvor vi til sidst sejlede mellem små isflager. Gletcheren var ok stor og omgivet af sneklædte fjelde så der var basis for nogle gode billeder. Det var en god blanding af gæster så det er altid spændende at udveksle rejseerfaringer. Her blev der serveret frokost på agterdækket inden turen gik mod Barentsburg – minebyen med ca. 400 mennesker – fortrinsvis ukrainere, russere og andre fra det område. Det mindede virkelig om det vi omfatter som en rigtig russisk by – dårlige veje og kedelige huse. Dog var der bygget ny skole, kulturhus og svømmehal. Og så et rigtig flot hotel med 50 værelser – gad vide hva' de bliver brugt til. Ved ikke hvad som får folk til at bosætte sig her – måske en løn, som er bedre end det de kommer fra. Altid spændende at komme disse steder – så finder man ud af at man trods alt har det ok i Danmark. Vi fik snakket med en anden dansker, som bor i Trondheim og også hellere ville rejse til sådanne specielle steder i stedet for de traditionelle Middelhavsdestinationer. Næste besøg var nogle gamle forladte minebyer og fuglefjeldene, hvor masser af fugle ynglede for tiden. En enkelt sæl nåede vi også at spotte inden vi var i havn ved 18-tiden. Så var det tid til lidt relax inden vi spiste aftensmad på verdens nordligste bar/restaurant. Sluttede af med en kølig på Karlsberger Pub sammen med en masse lokale.
 Masser af måger følger os
 Gletcherbesøg - rigig flot
 Pyramider i det fjerne
 Barentsburg - grå og trist
 Skolen i Baretsburg
 Den lokale vognmand rykker ud
 Forladte minebygninger undervejs
 Fuglefjeldet på vejen tilbage til Longyear

Fredag d. 30. maj 2014
Sov til vi vågnede i dag da vi først havde projekt kl. 15.30 om eftermiddagen. Men vi dovnede den ikke og tog på gå-sightseeing rundt i byen og besøgte bl.a. kirken, en minikirkegård og en tur ved vandet og úd til nogle slædehunde i udkanten af byen og så lige det berømte isbjørneskilt, som markerer, hvor man bør have gevær med for at færdes. Rart med en ½ dag til afslapning. Blev lige tid til et par klemmer og en middagsslur inden vi blev hentet af Svalbard Husky. Vi fik udstyr på og kørte udenfor byen til deres hundefarm. Med på turen var også 2 tyskere og vores dygtige guide. Vi startede med at læsse de udvalgte hunde på traileren og så kørte vi op i bjergene til udgangspunktet for deres slædeture. Her gav vi hundene seletøj på og fik dem monteret korrekt foran slæden. AK og mig var makkere på en slæde og vi skiftedes til at sidde i slæden og fotografere og stå bagpå og styre og bremse. Det regnede i byen, men heroppe sneede det så det var helt perfekt til sådan en hundeslædetur. Jeg har aldrig prøvet det før så det var en helt fantastisk oplevelse rundt i bjergene. Hundene er brølstærke så man skal være opmærksom hele tiden med at bremse så de ikke får for meget fart på og hjælpe til når det går for meget opad.  Hjemme på farmen blev hundene igen bundet til deres lille hus og så skulle der fodres. Farmen havde godt 50 hunde og vi fik lov til at gå rundt til hundene og endda ind i buret med ungerne. Det var en rigtig fed oplevelse at være sammen med disse hunde nogle timer – en top-oplevelse. Aftensmaden spiste vi på Kroa – en godt sted med go’ mad og fin stemning. Endnu er fantastisk dag i Longyearbyen.
 Byens lille kirke
 Byens tidligere kirkegåd
 Hundefarmen vi besøgte
 Så læsses der hunde til dagens tur
 Huhej hvor det går med hundeslæde
 Vores guide på denne tur
 En af de flotte kirker
 SvalBar - her var vi også

Lørdag d. 31. maj 2014
Dagen i dag endte med at bliver turens slapperdag, hvor vi sov til vi vågnede og lige nåede morgenmaden. Så blev det en tur rundt på havnen uden at finde det vilde udover en masse rod. Vi aflagde det lokale museum et besøg – ganske fint sted inden de obligatoriske souvenir butikker blev besøgt og vi fandt lidt. Efter en god middagssøvn var der byrundtur igen og forbi verdens nordligste pub Barentz, hvor vi fik en lille snack så vi ku’ holde den gående til aftensmaden. Der er rift om pladserne på restauranterne og efter at alt var besat på Funktionærsmessen og Kroa endte vi på SvalBar til en go’ lokal burger. Gæsterne på restauranterne ku’ godt minde om dem man møder på skidestinationerne i outdoor outfit så det er rigtig fint at der er en yderst afslappet stemning.  Da Longyearbyen er universitetsby møder man også mange studerende fra hele verden rundt i byen. Egentlig utrolig, hvor træt man bliver efter sådan en dag hvor vi ikke rigtig har lavet noget, men i morgen er vi igen klar til at ta’ på isgrottetur.
 Kajakker på fjorden
 Ekspeditionssibet på fjorden
 Kulørte præfabrikerede træhuse
 Gågaden i byen - til at overskue
 På vej ud af byen  - ganske flot
 Sådan ser pladerne ud på Svalbard

Søndag d. 1. juni 2014
Dagens projekt var isgrottetur i fjeldene som vi havde booket. Kl. 9.30 blev vi hentet af vores guide og vi kørte til Nybyen, hvor vi monterede snesko og så skulle vi på vandring på i fjeldet – 500 højdemeter skulle vi igennem inden vi nåede vort mål. Spændende at prøve dette også og vi havde en fin tur op gennem sneen. Masser af fugle i fjeldene. På toppen havde vi mulighed for at komme ned i nogle isgrotter – nogle meget smalle gange ned i sneen, AK var lige nede og lure, men det var ikke noget helt vildt så jeg nøjedes med at kigge ned i hullet. Vejret skifter hurtig heroppe – pludselig var det diset overalt og vi kunne ikke se meget, men ligeså hurtig blev sigtbarheden god igen. Det var meget nemmere at gå nedad på disse snesko og efter godt 3 timer var vi nede igen efter en fine tur med vores unge guide. Så var det tid til en middagssøvn. AK fik mulighed for en ridetur på nogle islandske krikker, som han tit har ønsket sig. Jeg nøjedes med en byrundtur og fik taget lidt billeder af rensdyr og lidt fugle ved fjorden. Faldt i snak med en dansker, som var sejlet til Longyearbyen fra Tromsø med et hollandsk sejlskib. Hårdt vejr og hvaler, delfiner og hvalrosser var deres oplevelse. Aftensmaden var på Kroe og var fin som altid. Solen kom frem så vi skulle lige på en lille rundtur i byen og nyde den sidste aften.
 På vej mod isgrotter i bjergene
 Pause i bjergene med varme drikke
 På vej ned igen - i snesko
 Loch Lomond Tours i bjergene
 
 Solnedgang over fjorden
 Midnatsbillede fra Longyearbyen
 
Mandag d. 2. juni 2014
Vi skulle først flyve kl. 12:40 så vi havde god tid til at sove til vi vågnede, nyde morgenmaden og lige nå på postkontoret og få et certifikat på, at vi havde været på øen. Vi tog afsked med Longyearbyen og kørte de 4-5 km til lufthavnen. Der var 2 afgange dag så vi strøg lige gennem check-in og security - dejlig med de små lufthavne. 3 timer og vi var i Oslo til 4 timers ventetid. Det gider man ikke rigtig, men vi fandt sportsbaren og så lidt tennis. Ved 21-tiden landede vi igen i Billund og taxa'en var der. Det var afslutningen på en lille uges eventyr langt mod nord - en spændende og anderledes oplevelse som rangerer højt på hitlisten.

Lidt dyre- og fugleliv fra Longyearbyen

 Fjeldrypen mødte vi også
 Masser af edderfugle ved vandet
 Bamgæs så vi mange af
 Snespurgen va overalt i byen
 Rensdyr gik frit rundt i byen
 De kortnæbede gæs var flotte
 Disse fætre svømmede i havnen
 Ham her mødte vi desværre ikke