BØRN/UNGE / Sikkerhed ved træning

Vigtige regler i forbindelse med træning

 

Ved kørsel i gruppe
 
 
 1 række : Når det påbydes af træner/holdkaptajn

 Ved modkørende og overhalende biler

 Direkte modvind

 (På smal vej og ved uoverskueligt sving)
 
 
 

 
 
 
 
2 rækker : Når der gives lov af træner/holdkaptajn
(på overskuelig og bred vej)
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 
Viftekørsel :  Når der gives lov af træner/holdkaptajn -
bruges når vind kommer fra siden - her fra højre
(på bred og overskuelig vej) - aldrig om onsdagen!
 
Ikke en kørestil motionsformanden er glad for!
 
 
 
 
Tegngivning med hånd :
 

Hånden helt op : inden man bremser, sænker farten væsentligt eller stopper

Peger på : hul i vejen, hvis der er glas, sten, grus, kloakdæksler, riste på langs (gælder som regel de forreste ryttere, men også gerne de efterfølgende)

Vifter med højre hånd bagud til bagved cyklende i tilfælde af  : parkeret genstand, bil, gående, bevoksning der hænger ud på cykelsti/kørebane. (gælder som regel de forreste ryttere, også gerne de efterfølgende)

Råb op til alle så man kan høre det når:

Der er hul i vejen, glas, sten, grus, kloakdæksler, riste (gælder først og fremmest de forreste ryttere, men også de efterfølgende så beskeden kommer gennem hele gruppen) Forfra : modkørende færdsel. Bagfra : bil etc. kommer bagfra

 

Man må ikke:
Køre uden hænderne på styret når man kører i grupper.
Stoppe pludselig op eller pludselig rejse sig i sadlen, når man har ryttere bagved.
Lave pludselige bevægelser med cyklen.
Tale i mobiltelefon når man kører midt i et felt (man skal lade sig falde helt ned i
feltet som sidste mand)
 

Se bagud samtidig med man har forankørende cykelryttere (kun når man trækker ud for at give plads)

Tro at andre trafikanter ser dig i trafikken.

Køre tæt eller hurtigt op af andre cyklister eller gående under overhaling

Have ting på sig som kan komme ind i kæde eller hjul
lange snørebånd, bukser med brede ben, halstørklæde der er for langt , kædelåse der hænger ned på hjul mm.
 
"Give fingeren" til en bilist eller andre trafikanter.

  

Pas især på :

Jernbaneoverskæringer

glas

sten

grus

huller i vejen

I tilfælde af vådt føre: jerndæksler, midterstriber -sidestriber og fodgængerovergange.

Højresvingende bilister, traktorer, lastbiler (prøv altid at få øjenkontakt.)

Man skal :

Bære hjelm.

Have pumpe/dækjern og 2 slanger med

Gerne mobiltelefon med (se også under "Man må ikke")

Overholde færdselsreglerne
Holde cyklen i en lige linie, ikke slingrer eller pludselig skifte bane. Herved undgås langt de fleste sammenstød.

Kør altid inde i højre side! Med mindre man vil overhale de forankørende, køres der inde i højre side af vejbane/cykelsti. Midterstriben på landevejen må ALDRIG overskrides - heller ikke når du overhaler.

Se tilbage inden man overhaler eller svinger ud.
Se dig altid tilbage inden du kører ud for at overhale. Råbes der forfra eller bagfra venter du med at overhale til der igen er plads. Husk altid at se dig for når du drejer ud på en anden vej også selv om din træner har gjort det 3 sek. før du gør det.
 
Man skal altid holde sin plads i gruppen (gælder selvfølgelig ikke ved løb el. konkurrence) også når der stoppes op i lyskryds mv. Er gruppen blevet spredt og skal samlet finder man hurtigst muligt en ledig plads i gruppen også selv om det er en anden plads end den du havde før. Opstår der at en eller anden grund et større hul i rækken, må man gerne udfylde dette hul.
 
Når man tager en føring i gruppen har man ansvaret for: at gruppen holder et jævnt tempo, at der advares mod forhindringer foran og der gives tegn ved opbremsning, sving el. lign. Hvis ikke træneren giver besked om andet fortsættes altid ligeud.
Når man overtager føringen i gruppen skal man altid køre frem i et jævnt tempo, ikke spurte frem. Herved undgås det at der opstår for mange huller i gruppen.


 
Regel ved defekt :
 
Træk væk fra vejen - stå ikke på vejen.
 
Regel ved punktering for motionister :
 
Når en rytter får punktering - sikker man sig at den uheldige rytter selv kan klare at skifte slange. Kan han/hun ikke det - så skal der blive én og hjælpe. De andre ryttere cykler ca. 2 km. frem og vender for at køre tilbage til personen der punkterede. På den måde står man ikke og kommer ud af rytmen eller bliver kold.
 
 
Cykelhjelm - et must
 
Alle i Grenaa Cykle Club skal selvfølgelig køre med hjelm - både til løb og træning. Det er ganske enkelt hul i hovedet at cykle uden hjelm!!
 

Styrter du på cyklen med bare 20 km/t, rammer du asfalten med en kraft, der svarer til ½ ton. Hvis du kører uden hjelm er risikoen for en hjerneskade stor. Hjerneskallen på en syvårig og en fyrreårig er cirka lige tyk, så skaderne på voksne og børn bliver de samme.

Alt efter hvilken del af hjernen, der kommer til skade, vil konsekvenserne være forskellige.
Du kan få ødelagt din hukommelse og din opfattelse af, hvem du er. Hvis muskelkoordi-
nationen bliver ødelagt, kan du måske ikke engang synke dit eget spyt. Du kan miste evnen til at forstå, hvad andre siger eller til selv at tale. I yderste konsekvens kan du dø.
Seks ud af ti hovedskader kan undgås ved brug af en cykelhjelm, der dækker pande, tindinger og baghoved og som er indstillet korrekt.
 
Cykelhjelme skal være CE-mærket. Har den også godkendelsesmærket EN 1078, er du sikker på, at hjelmen opfylder den europæiske standard for cykelhjelme. Der findes stadig mange hjelme med ældre godkendelse. Det er f.eks. svenske Konsumentverket, amerikanske Snell, ASTM og ANSI Z-90. De gamle standarder er stadig ok, selvom der er kommet en ny.
 
Hvis hjelmen har fået et kraftigt slag skal den skiftes ud. Også selvom du ikke umiddel-bart kan se, den er beskadiget. Den kan f.eks. være blevet slået lidt skæv, og så er den ikke sikker mere.
 
 
 Hjelmen skal sidde ordentlig
 
Selv hos ryttere, der har cyklet i mange år, ser man at hjelmen sidder forkert på hovedet. Ofte sidder hjelmen helt omme i nakken på cyklisten, så panden er blottet. På den måde er hjelmen ikke til ret meget gavn, hvis du tager turen ud over styret. Hjelmen skal sidde så den dækker både baghovedet, tindingerne og panden – og det gør den, når den sidder vandret set fra siden, og der kun to-tre centimeter mellem øjenbrynene og hjelmems forkant.
 
 Andre gange er cykelhjelmen spændt så løst, at den risikerer at falde af under et trafikuheld. Hjelmen skal indstilles og strammes, så den ikke kan rutsje rundt på hovedet og der kun er plads til to fingre mellem remmen og hagen. Spænderne skal også jævnligt strammes efter, så de ikke bliver for løse. Tjek desuden regelmæssigt, om børnenes hjelme stadig passer i størrelsen. Børn har det med at vokse
 

 

 Forkert                                   Forkert                                  Rigtigt

 

Rigtigt

 
HUSK !     
  • Altid hjelmen
  • Mindst 2 slanger, dækjern og pumpe
  • Altid klubtøj ved fællestræning
  • Gerne mobil med
  • Lygter efter solnedgang
  • Træk væk fra vejen ved defekt
  • Hjælp din kammerat
  • Hold færdselsreglerne
  •  Smid ikke affald i naturen
  • Respekter træner - holdkaptajn

Grenaa Cykle Club