|
|
|
|
|
|
|
Djurslands unge drikker fortsat
Ny tendens sætter stopper for drikkeriet, men den er uaktuel for de unge på Djursland, som drikker videre.
Af Thomas Nybo Moll Petersen
og Amalie Løgstrup
Alkohol er en central del af den danske ungdomskultur, og sammenlignet med resten af Europa placerer de danske unge sig solidt i toppen af ranglisten, når det gælder mængden af alkohol der bliver indtaget. Samtidigt får de unge deres alkohol debut tidligere og tidligere, og unge helt ned til 13-års alderen drikker alkohol jævnligt. Dette er problematisk, da der er områder i hjernen, der ikke er færdigudviklet i 13-års alderen. Den tidlige debut kan medføre store konsekvenser, som for eksempel manglende koncentrationsevne. En tredjedel af de unge mener nemlig selv, at alkoholen påvirker deres skolegang negativt.
In at være ædru
En ny tendens viser, at en gruppe unge dropper alkoholen. De tager stadigvæk med til festerne, men drikker alkoholfri drikke i stedet for. For dem er det ikke alkoholen der er det centrale, men det sociale samvær. Fælles for disse unge er, at de kan se en masse fordele ved at droppe alkoholen. Fordele som for eksempel at spare penge og undgå tømmermænd.
Ifølge trendspotter Kirsten Poulsen fra reklame-bureauet First Move, handler det grundlæggende om, at de unge lever under pres og skal nå en helt masse, og så er der ikke tid til, at have tømmer-mænd i flere dage.
Jeg får mere ud af at holde mig ædru
Cecilie på 19 år fra Rungsted har valgt at droppe alkoholen, da hun føler sig bedre tilpas uden, og siger ”Det giver mig faktisk et kick at være helt vågen, og jeg er meget bedre til at møde nye mennesker til festerne. Jeg får meget mere ud af at holde mig ædru.” Cecilies venner og veninder havde svært ved at forstå hendes bevæggrund, men har med tiden accepterede hendes valg. Nogle af dem har ikke blot accepteret det, men også taget det til sig. Cecilies veninde Julie på 18 år siger ”Jeg ser det, at hun kvitter alkohol som et tegn på styrke. Jeg er sågar selv blevet inspireret af det, og har næsten droppet alkoholen helt.”
Djursland følger ikke tendensen
De unge på Djursland kan godt følge Cecilies synspunkter, men alligevel vælger de ikke alkoholen fra. De ønsker ikke at vælge alkoholen fra, fordi alkoholen spiller en stor rolle i deres ungdomskultur. Uden alkoholen ville de ikke have noget at samles om. Amalie Janerka går på Grenaa Gymnasium, hun mener – at man har det meget federe, når man er beruset, og at folk er mere løsrevne og sig selv. Dette gør, at hun ikke har tænkt sig at vælge alkoholen fra.
Presset til at drikke
Det svære ved at vælge alkoholen fra, er at mange føler sig presset til at drikke, når de er til festerne. De unge der ikke drikker, kan føle sig udenfor og måske føle sig presset til at drikke. Stefan Bak på 17 år fortæller ”Når jeg er til fester, har vi tit gang i drukspil, hvor de personer der ikke drikker, ikke kan deltage. Mange unge bruger også alkoholen til at komme væk fra hverdagen. Nicoline Hjort på 18 år siger ”Alkoholen gør, at man får et pusterum, så man glemmer den stressede hverdag.”
At tendensen ikke er så udbredt på Djursland hænger sammen med, at der på nuværende tidspunkt kun er 7 % af de danske unge, der holder sig fra alkoholen. I 2006 var det kun omkring 2-3 % der holdte sig fra alkoholen, så tendensen er kraftigt stigende, og måske bliver den en gang en del af ungdomskulturen på Djursland.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fanget i valg
Af Sidsel Larsen
& Lisa Udbye Rasmussen,
studerende på Grenaa Gymnasium
Alt er på valg
I dag stilles den unge generation overfor flere valg end nogensinde. Alt er på valg og man skal vælge, men har de mange valg gjort det lettere eller svære at være ung? Udviklingen i samfundet, øget viden og individualisering er nogle af de faktorer der har medført at vi i dag står overfor så mange valg. I det senmoderne samfund er individet i centrum, og skal derfor individuelt træffe sine valg ud fra egne holdninger, værdier og normer – og selv stå til ansvar for disse. Der er samtidig sket en aftraditionalisering, dvs. et brud med det traditionelle samfund og de dertilhørende normer og værdier. Aftraditionaliseringen gør flere valg og handlinger acceptable, f.eks. kan vi i dag frit vælge vores seksualitet, religion og livsstil.
Vi har selv, for få år siden skulle træffe et valg om vi ville lade os konfirmere eller ”nonfirmere”. Bare det at ordet ”nonfirmation” er opstået, viser et tydeligt brud på et traditionelt samfund. Vi mærker også en påvirkning fra andre kulturer, og tager imod fremmede traditioner. Det er f.eks. ikke unormalt i dag at se en dansker bære tørklæde. De mange valg åbner op for et hav af muligheder, men det er også blevet sværere at vælge, og risikoen for at vælge forkert er blevet større.
”Hansen & sønner”
De to sociologer, Anthony Giddens og Ulrik Beck, har to forskellige syn på hvordan de mange valg har påvirket vores samfund. Begge sociologer mener at vi individuelt står overfor vores valg, men hvor Giddens ser positivt på det, er Beck mere skeptisk. Giddens mener at de individuelle valg giver flere muligheder og åbner mange døre for os unge. I sidste uge blev vi overhalet af en ”Hansen & sønner”-lastbil. Dem ser man ikke mange af længere. Der er nemlig sket en aftraditionalisering, der f.eks. har medført, at vi ikke længere behøver at overtage vores forældres erhverv. Derimod hævder Beck at ”jeg-kulturen” har medført en usikkerhed.
I dag står vi i højere grad alene med vores valg, det gør os mere sårbare hvis vi træffer de forkerte valg. Denne usikkerhed mærkede vi da vi efter 10 års skolegang i folkeskolen skulle tage et valg om vores videre fremtid. Valgte vi mon den rigtige ungdomsuddannelse, og senere den rigtige studieretning, og vil det senere i livet give os mulighed for at kunne vælge vores drømmejob? Dette kunne være en af årsagerne til, at Beck mener at overgangen fra traditionssamfundet til det senmoderne samfund har øget risikoen for at træffe de forkerte valg.
Følelser på valg
Som ung i det senmoderne samfund mærkes de mange valg især. Vi har selv ansvaret for at træffe de rette valg og vurdere om de er følelsesmæssige rigtige. Et følelsesmæssigt rigtigt valg er især væsentligt, fordi det hos os unge er med til at præge vores identitet. Er det f.eks. følelsesmæssigt rigtigt at fortælle ens veninde, at hendes kæreste flirter med andre piger ude i byen? Tager vi som ung et følelsesmæssigt forkert valg, skaber det usikkerhed og ubalance i vores hverdag. Hvis vi igen tager eksemplet med veninden og hendes kæreste, kan en sådan situation let blive misforstået og skabe konflikter og uvenskaber.
Tidligere har vi nævnt at alt er på valg – men gælder det også følelser? I traditionssamfundet var ens partner typisk bestemt ud fra klasseskel, og skilsmisser var bandlyst. I dag er forhold baseret på følelser som kommer og går. Vi styrer ikke selv hvem vi forelsker os i, og hvornår følelserne forsvinder igen. Mange unge skifter hyppigt kæreste, og det er sjældent at vi finder vores udkårne i en ung alder.
Med viden i baghovedet
Udover aftraditionalisering og individualisering, lever vi i et samfund, hvor viden og teknologi udvikles med lynets hast, og får mere og mere indflydelse i vores dagligdag. Den udbredte viden har stor påvirkning på vores valg. Vi ved f.eks. i dag, at hvis vi dyrker en times motion, og spiser seks stykker frugt om dagen, er det med til at forebygge samtlige skader på helbredet. Spørgsmålet er om det med denne viden i baghovedet gør det lettere eller sværere at træffe et valg om vores livsstil.
Som ung er det svært, at finde tid til at leve efter alle de formaninger bygget på viden, der efterhånden er i samfundet. Samtidig kan vi hurtigt blive fanget i et dilemma mellem bl.a. sundhed og skønhed. Vi bliver hurtigt paranoide og måske oven i købet stresset, over alt det der skal tages stilling til. Det er derfor nødvendigt også at fravælge. Det kan være et spørgsmål om, hvad vi vægter højest – vægter vi en brun sommerglød hud hele året rundt højere, end risikoen for at få hudkræft? Og slår glæden ved at ryge cigaretter faren for at dø i en ung alder? Selv når vi går i byen i weekenden, skal der tages stilling om vi vil ”stoppe før fem”, eller drikke hjernen ud med vennerne. Den udbredte viden sætter altså sit præg på afgørelsen af vores valg.
En verden af muligheder
Ud fra alle de faktorer der spiller ind på vores valgmuligheder – aftraditionalisering, individualisering, viden – kan vi igen spørge os selv, har valgene gjort det lettere eller svære at være ung i dag? Som en del af ungdomskulturen mener vi at det er blevet sværere, fordi man tit bliver fanget mellem de mange valg. Selvom vi i dag har kendskab til konsekvenserne af nogle valg, gør det det ikke nødvendigvis lettere at vælge, fordi vi samtidig ved at vi ikke kan leve op til alle de ”krav” der er sat, og derfor også skal tage stilling til hvad vi vil fravælge. Derudover står vi meget alene med vores valg, og vi er selv ansvarlige for at vælge rigtigt. Det gør os mere usikre og sårbare. Når det så er sagt, må vi tilstå at vi nødig ville være foruden de mange valg, der samtidig åbner op for en verden af muligheder.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
ANMELDELSE
”Popstars-generationen”
Af Christina Gantriis Lund &
Mathias Tvilling Rasmussen
Nutidens unge – Fremtidens arbejdskraft er skrevet af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl og Oluf Kjær Nielsen, lektor på Grenaa Gymnasium. Popstars-generationen er i bogen beskrevet som unge, der vil ud i verden for at realisere sig selv og deres drømme. Det er jeg'et, som er i fokus. Det gælder derfor om at skille sig ud fra mængden for at kunne få et job, som føles rigtigt, og som er sjovt for individet. Med andre ord vil det sige, at der venter popstars-generationens kommende arbedsgivere et enormt arbejde, for at kunne tilfredsstille de unges ”primadonna”-krav.
Samfundets udvikling med jeg’et i centrum
Et af de helt centrale fokuspunkter i bogen er, hvordan vores samfund har ændret sig fra et industrisamfund til et mere følelsespræget samfund. Lige præcis denne udvikling er en af begrundelserne for, at popstars-generationen er som den er, da de helt fra barnsben er blevet opdraget til, at alt ”skal føles rigtigt”. I følelsessamfundet er der nem-lig fokus på den såkaldte gode mavefornemmelse og selvrealisering.
"Jeg skal føle for at tage på arbejde i dag, og det skal komme mig til gode. Der skal være nogle fordele i det for mig." Sådan mener den ældre generation, ifølge bogen, at unge fra popstars-generationen tænker. Desuden giver bogen det indtryk, at voksengenerationen ser nutidens unge, som en flok der ikke er pligtopfyldende, ikke føler noget ansvar eller har nogen respekt over for autoriteter. For at understøtte dette fænomen, har forfatterne valgt at interviewe nogle personer, som i hverdagen skal håndterer popstars-generationens stjernenykker.
Set fra den unge generation giver bogen et urealistisk og negativt syn på unge i dag. Den generaliserer alt for meget og sætter mange unge i samme bås. Bogen giver det indtryk, at alle unge ikke kan finde ud af at opfører sig anstændigt på jobbet, eller i det hele taget finde ud af at have et job, at de har stjernenykker og er egocentriske hen imod det narcissistiske. Der findes muligvis unge, som er på denne måde, men om det er så mange som bogen giver udtryk for virker meget urealistisk.
Hjælp til selvhjælp
Som bogens forfattere selv beskriver det ”Denne bog skulle forhåbentligt have givet inspiration til både at forstå popstars-generationen og til at finde nye veje til popstars-generationens hjerte” - bogen giver forslag til kommende arbejdsgivere om at få den nye generation af unge så skånsom ind på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, for at gå fremtidens netværksbaserede innovationssamfund, som denne generation er eksperter i.
Titel: Popstars-generationen. Nutidens unge – Fremtidens arbejdskraft
Forfattere: Anne-Marie Dahl og Oluf Kjær Nielsen
Forlag: Turbine 2010
Antal sider: 95
ISBN: 978-87-7090-208-3
Vejledende pris: 248,- |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
REDAKTIONEN MENER
Folkekirke for hjemløse
Af Amalie Vahle Janerka
og Trine Høgh
Folkekirken er ikke hvad den har været, men hvad er den på vej til at blive? Folkekirkerne bliver i mindre og mindre grad brugt og derfor lukker flere kirker. Forslag er blevet givet om at man kunne bruge kirkerne til herberg i stedet for, de står tomme, søndag efter søndag.
Man kunne frygte, at kristendommen i Danmark er ved at ændre sig fra at følge religionens ritualer og til at vi nu ender med at gå i kirke, fordi det mere er en tradition end et religiøst ritual. Det være sig dåb, bryllup, jul og påske etc. Men en ganske almindelig søndagsgudstjeneste er blevet et sjældent fænomen.
Fordi den danske opfattelse af protestantisme er præget af egen fortolkning, anses det ikke længere nødvendigt at gå i kirke hver søndag, for at modtage Guds velsignelse.
Da folk nu ikke længere bruger kirken hver søndag og ”pendler-præster” er en stadig voksende tendens, er der nu planer om at lukke kirker flere steder i landet. Og hvad skal vi så stille op med de tomme kirke?
Der er stillet et forslag om, at give de lukkede kirker funktioner som herberg. Redaktionen mener, at dette forslag er udmærket, for der er allerede nu pladsproblemer på landets herberger, og med den kolde vinter i sigte, vil der uden tvivl komme endnu større problemer på herbergerne.
At give kirkerne funktion som herberger, kan derfor løse både problemet med de lukkede kirker og problemerne med pladsmangel på herbergerne.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mediernes revolution
Flickr, Facebook, Twitter m.m. har revolutioneret medierne. Du skal ikke længere søge efter nyheder; de kommer til dig via de sociale netværk.
Af Martin Nymann
Og Nicoline
Det tog radioen 38 år at nå 50 millioner lyttere. Det tog fjernsynet 13 år at opnå samme antal seere. På under 9 måneder fik det sociale medie ”Facebook” mere end 100 millioner brugere. De sociale medier har revolutioneret hverdagen og har erstattet pornografiens plads som værende den største aktivitet på internettet.
De sociale medier er meget populære pga. af forskellige årsager. En af årsagerne er, at de sociale medier er meget omtalte i den brede befolkning og pressen. Hver uge dukker en negativt skildret artikel op i pressen, hvor de sociale medier får kritik. Kritikken går bl.a. på, at der foregår mobning i de sociale netværk, private data kan blive solgt på Facebook og nøgenbilleder florerer på nettet pga. de sociale netværk. Men er det virkelig så galt, som det lyder? De sociale medier som Facebook, Twitter og Myspace er ikke blevet oprettet med henblik på mobning. De sociale medier ønsker ikke at provokerer eller opfordrer til mobning. Mobning kan ske mere hyppigt via de sociale medier, da nærkontakt undgås. Samtidigt kan der nemt ske misforståelser.
Dine personlige informationer bliver solgt på Facebook
Benyttes diverse applikationer på Facebook, som fx spillet Farmville, gives der hermed også lov til, at den enkeltes informationer benyttes. Dog er salg og videre distribuering af disse informationer ulovligt og strafbart. Man kan forhindre, at dette sker, ved at blokere applikationer.
Hvis Facebook var et land, så var det verdens fjerde største
Youtube har flere end 100 millioner videoer
Wikipedia har over 13 millioner artikler
Der bliver lavet 15.623 artikler på Wikipedia i timen
Hver femte unge mellem 14-18 år sender mere 120 sms’er om dagen
Et ud af otte amerikanske ægtepar mødtes via sociale medier sidste år
2,5 millioner danskere har Facebook
Ovenstående data er indsamlet fra den amerikanske film ”Social Media Revolution” og www.politiken.dk
Der er lige så mange fordele, som ulemper på de sociale medier. Man har hørt om, uheldige hændelser med nøgenbilleder. Kærestepar der er gået fra hinanden, og den ene part vælger at offentliggøre nogle nøgenbilleder, som modparten har sendt for at hævne sig. Man kan også se på en anden side at dette problem: Hvis en af de to parter virkelig har lyst til at offentliggøre sådanne billeder, er der andre metoder end brug af de sociale netværk. Alternativt kunne billederne printes ud og hænges op i det offentlige rum. Herved florerer billederne ikke ukontrollerbart på internettet, men vedkommende får sin hævn.
Chefen tjekker medarbejder på Facebook
Kommunikation & Sprog har lavet en undersøgelse, der handler om, hvorvidt de sociale medier indgår ved gennemlæsning af jobansøgninger. Undersøgelsen viste, at otte ud af ti personalechefer tjekker deres muligt kommende medarbejdere på nettet vha. Facebook.
Når man opretter en profil på fx Facebook, bestemmer man selv, hvad der skal offentliggøres, og i hvilken grad. På Facebook er der et bredt udvalg af muligheder for privatindstillinger. Man kan vælge at skjule al information, eller at vise al information. Der er mulighed for brugerdefinering af indstillinger, således at en bestem person ikke kan se en bestemt statusopdatering, og en bestemt person, ikke kan se ens billeder osv. Herved er det muligt at bestemme, om din chef skal kunne se billederne fra festen, som gjorde at du meldte dig syg på arbejdet dagen efter.
Det er nemt for en erfaren bruger at sørge for, at intet upassende materiale kommer til syne for de forkerte. En fyring kan derfor ikke begrundes med upassende opførsel på Facebook, som chefen har set, når chefen ikke har haft adgang til disse informationer.
Smileys - den nye form for gestikulation
Smileys er en god måde at udtrykke sine gestikulationer og følelser på nettet, men dog er det stadigvæk svært at udtrykke sig ordentlig via den velkendte smiley bestående af semikoloner og slut-parenteser. Det er derfor vigtigt, at man udtrykker sig med omtanke og sørger for, at begrænse risikoen for misforståelser. Man skal altså tænke sig om en ekstra gang, når man benytter sig af de sociale medier, da flere ting kan være svære at tolke. Ironi er blandt det der kan være svært at tolke, når gestikulationer ikke er indblandet.
De sociale medier er en ny og revolutionerende måde, at sprede information til flere mennesker på en gang. Men når disse medier bliver benyttet, så mister man samtidigt også den personlighed og nærkontakt, som optræder i ”fysiske samtaler”. Men dette er ikke nødvendigvis et problem. Det er op til den enkelte hvordan de sociale medier og brugen af samme tackles. At fysisk samtale ophører på grund af de sociale medier er dog tvivlsomt.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
