Konference vil placere moralsk ansvar for klimaforandringer

Århus, 27. oktober 2009

PRESSEMEDDELELSE

Konference i Århus vil placere det moralske ansvar for klimaforandringer

Der er lagt op til helt nye vinkler på klimaforandringerne ved en konference i næste uge på Aarhus Universitet. Konferencen handler hverken om politik eller miljøvidenskab, men derimod om, hvordan vi som individer kan tage moralsk ansvar for og måske endda få et bedre liv på grund af klimaforandringerne.

Vinklerne bliver præsenteret med det samme, når konferencen “Responsibility Across Borders: Climate Change as Challenge for Intercultural Inquiry on Values” helt utraditionelt bliver åbnet med et dialogmøde 

tirsdag 3. november kl. 14.00-17.30
Auditorium 1
bygning 1441
Frederik Nielsens Vej
Aarhus Universitet

Dialogmødet er det sidste i rækken af dialogmøder i Århus, der markerer 100-året for Landsudstillingen i Århus 1909. Dialogmøderne har haft som formål at synliggøre ideer og skabe netværk på tværs, og dette bliver ingen undtagelse.

Mødet samler akademikere fra filosofi, uddannelse, journalistik og økonomisk psykologi, som skal svare på, hvilket ansvar deres respektive fag har for at hjælpe verdens borgere med at håndtere klimaforandringerne. Repræsentanter fra Mærsk Line og Grundfos vil svare på, hvad de mener, virksomhederne kan bidrage med. Og en repræsentant fra græsrøddernes alternative klimatopmøde i København, Klimaforum09, svarer på, hvordan man sikrer, at alle kulturer bliver hørt, når 10.000 mennesker mødes i DGI-byen i december.


Program


14.00-14.30: Velkomst ved borgmester Nicolai Wammen, Aarhus Universitet og konferencens arrangører

14.30-15.30: Åbningstale: Releasing Climate Change to Speak with Many Voices

Åbningstalen holdes af professor i klimaforandringer Mike Hulme fra University of East Anglia i Storbritannien.

Mike Hulme har i mange år været traditionel klimaforsker. Nu har han skiftet fokus fra videnskab og teknologi til kultur. Klimaforandringerne er efter hans mening ikke et problem med en teknisk løsning, men et fænomen, som giver uanede muligheder for innovation og positiv forandring, der kan føre til et bedre liv for den enkelte.

15.30-16.00: Kaffe pause

16.00-17.30: Panel dialog: Hvad skal vi med interkulturel dialog om værdier?

Professor Hans-Henrik Holm fra Medie- og Journalisthøjskolen spørger repræsentanteer for den akademiske verden, virksomheder og civilsamfundet om, hvad de kan bidrage med for at hjælpe verdens borgere til at tage moralsk ansvar for klimaforandringer.
Har akademikere, virksomheder og NGO'ere et særligt ansvar? Og hvordan får vi en dialog på tværs af kulturer om ansvaret for klimaforandringer?

Deltagerne i panelet er:

Professor Fred Dallmayr, University of Notre Dame, USA
Dallmayr er en af verdens førende eksperter i interkulturel politisk filosofi og etik og har dyb indsigt i både vestlige og østlige kulturer og filosofier.

Professor Timothy Reagan, Central Connecticut State University, USA
Reagan er verdenskendt for sit arbejde med sprog, pædagogik og uddannelse i et internationalt perspektiv.

Professor Susannah Priest, University of Nevada, USA
Priest arbejder med journalistik og videnskab og forsker i, hvordan videnskabelige problemstillinger præsenteres i medierne, og hvad det betyder for folks engagement og meningsdannelse.

Professor John Thøgersen, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Thøgersen er ekspert i økonomisk psykologi og forsker i, hvad der motiverer os som forbrugere til at opføre os klima- og miljømæssigt ansvarligt

Niels Due Jensen, bestyrelsesformand, Grundfos
Due Jensen har markeret sig i den offentlige debat om international dialog, og Grundfos er sponsor for Global Dialogue Prize, der gives til humanistisk forskning og formidling i interkulturel dialog.

Jacob Sterling, Mærsk Line
Sterling er direktør for Mærsk Lines arbejde med bæredygtighed.

Kristine Holten-Andersen, Klimaforum 09
Holten-Andersen er med til at organisere det alternative klimatopmøde, Klimaforum09, der ventes at samle 10.000 mennesker i DGI-byen i Købehavn i december.

                      
17.30-19.00:  Velkomst reception                    


Medierne er velkomne til at deltage i hele eller dele af åbningssessionen og også i den velkomst reception, som konferencen er vært for fra kl. 17.30-19.00. Alle talere vil deltage i receptionen, og vi hjælper gerne journalister med at arrangere interviews i forbindelse med receptionen.

Vi hører gerne fra dig, hvis du vil deltage i åbningen af konferencen og/eller den efterfølgende reception. Send en mail til mediekonsulent Kirsten Sparre på kirstensparre@gmail.com. Den mail kan du også skrive til, hvis du vil have hjælp til at arrangere et interview med en af talerne.


For flere informationer om konferencen:

Projektleder Jacob Bock, Institut for Filosofi og Idehistorie, Aarhus Universitet, filbock@hum.au.dk, tlf. 89 42 65 49

For flere informationer om indholdet af denne pressemeddelelse:

Mediekonsulent Kirsten Sparre, kirstensparre@gmail.com, tlf. 20 94 03 49
ICON Aarhus University