De dramatiske begivenheder på vestfyn under Grevens Fejde blev i forbindelse med 400-året i 1935 mindet med opstilling af to mindesten ved henholdsvis Faurskov og Øksnebjerg.
Stenen i Faurskov
Stenen i faurskov blev rejst som et mindesmærke for de døde bønder, der blev brutalt slagtet af Rantzaus hær. Stenen blev rejst af en komite, der bestod af finere folk og de fremmeste bønder og husmænd fra lokalområdet. Komiteen bestemte, hvad der skulle stå på stenen, og hvor den skulle stå. På stenen står der:
"MINDE OM KAMPENE I FAURSKOV UNDER GREVEFEJDEN
GUDS FRED MED DEM DER SEGNED
I KRIGENS TUNGE TID
LAD KORSET STAA SOM TEGNET
AT ENDT ER BRODERSTRID"
Teksten på stenen sympatiserer med bønderne, der døde ved slaget ved Faurskov.
Øksnebjergstenen
Stenen ved Øksnebjerg blev ligeledes opstillet på initiativ af en række egnens beboere med bibliotekar Holck i spidsen. Tidens store nationalforfatter, Johannes V. Jensen formulerede indskriften på stenen.
Transporten af stenen tog 3 måneder. Der blev lånt sveller fra Assens station, da vognhjulene gik gennem terrænet. Trækkraften var lånte heste, biler, frivilige mænd og kvinder der skubbede på.
Teksten ved Øksnebjergstenen er anderledes en den ved Faurskov:
"Øksnebjerg 11. Juni 1535
Her ramte Johan Rantzaus lyn drev hansavældet ud af Fyn opsigelse fra samme stund papismen fik på nordisk grund
Til minde om bøndernes frihedskamp rejstes 1935 denne sten'
På stenen ses et meget anderledes syn på Rantzaus handlinger, idet han her mere fremstår som en folkehelt, hvor der på Fauerskov stenen udelukkende sympatiseres, med de nedslagtede bønder.
Direktøren fra det nationalhistoriske museum på Frederiksborg Otto Andrup skriver på en henvendelse fra Jørgen Holck, hvor han til diskussionen om indskriften bruger udtrykket forrykt.
Grunden til at Otto Andrup bruger så stærkt et udtryk er, at han frygter, at bønderne bliver set som tilhængere af katolicismen og Hansavældet.
Johannes V. Jensen, som havde skrevet teksten til stenen, havde ikke meget til overs for tyskerne og katolicismen, og samtidig havde han netop sympati for bønderne. ”Lynet rammer” som der står på stenen, åbner op for, at det netop er grevens hær lynet rammer, og ikke bønderne. Det var jo Grevens professionelle hær, der blev ramt ved selve Øksnebjerg og ikke bønderne som tilfældet var ved Faurskov. Stenen skal således på en gang fejre Rantzau, men samtidig mindes de mange faldne bønder i Grevefejdens tid.
