Generalforsamling for ½ 2 pigerne

TIRSDAG D. 26. OKTOBER 2021 I KLUBHUSET EFTER SPIL.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Fremlæggelse af regnskab.
4. Valg til bestyrelsen: På valg: Grethe Jensen
5. Valg til suppleant: På valg: Else Andersen
6. Kontingent næste år. Evt. vente med at fastsætte indtil vi har behandlet de indkomne forslag.
7. Indkomne forslag. Forslagene skal være bestyrelsen i hænde senest 6. oktober 2020.
8. Evt.
9. Julehygge/match tirsdag d. 7. december. 
 
REFERAT AF GENERALFORSAMLING I ½TO PIGERNE TIRSDAG DEN 26.10. 2021.

PKT. 1: valg af dirigent. Sonja Birkebæk blev valgt.

PKT 2: formandens beretning ved Annie Clausen:

En svær sæsonstart pga Corona. Den måtte udsættes fra den 30.3. til den 25.5. Vi måtte dog spille, omend med en masse restriktioner.
Pokalmatchen, som normalt finder sted den 2. tirsdag i maj måtte også aflyses.
Bestyrelsen valgte at prøve noget nyt i forhold til udlevering af scorekort, idet de blev trukket ude ved flagstangen.
Vi havde 2 udflugter: 1. juni til Jels og den 17. august til Blåvandshuk Golfklub i Ho. Spillemæssigt ikke de store præstationer nogen af stederne, og rent kulinarisk absolut heller ikke.
Persondataloven bevirkede, at der skulle indhentes tilladelse fra hver enkelt medlem i klubben til, at der må sendes fælles mail ud. Alle har indvilget i det og afleveret underskrift på det.
Det nye handicapsystem er blevet indført, og folk er flittige til at indberette, hvilket påvirker vores ”stregede huller stystem”. Der kommer ikke så mange penge i kassen.
Inger Torbensen har meldt sig ud af klubben. Inga Jensen meldte sig ind, men forholdsvist hurtigt ud igen. Vi har pt 5 personer på venteliste.
Annie rettede stor tak til Erling Persson, restauranten, greenkeeperne, til Susanne for stor hjælpsomhed med holdopstillinger og print af scorekort ved matcher. Til Morten som tak for røde bolde ved vores specialmatch, til Danske Bank for sponsorbolde, som vi kan takke Brittas forbindelser til banken for, og endelig til Grethe Jensen for hendes tid og arbejde i bestyrelsen, som hun nu udtræder af.

PKT. 3: fremlæggelse af regnskab ved Britta.

Et flot og overskueligt regnskab blev fremlagt af Britta. Alle kunne godkende regnskabet, og Britta modtog klapsalver for det flotte arbejde.

PKT.4: valg til bestyrelsen. På valg var Grethe Jensen. Hun ønskede ikke genvalg, og Else Andersen blev valgt ind i bestyrelsen i stedet for.


PKT 5: valg til suppleant: på valg var Else Andersen, og da hun blev valgt i bestyrelsen, blev Inger Mortensen valgt som suppleant i stedet for.
Bestyrelsen består herefter af Annie Clausen, Britta Lund og Else Andersen. Inger Mortensen som suppleant.

PKT 6: kontingent for næste sæson blev fastsat til 450 kr. , som det også har været de forrige år.

PKT.7: indkomne forslag: 1. forslag:

Erna Thøgersen fremsatte et forslag om at de, der fik birdie, skulle have både en fugl og en bold. Forslaget blev nedstemt og vi fortsætter som hidtil med, at man får en fugl, og at der stadig er en pokal til den med flest birdies ved generalforsamlingen.

2. forslag; Marianne Nielsen foreslog at slagspil gennemføres uanset banens beskaffenhed, hvilket også står i vedtægerne, men hun foreslår tilføjet under punkt 15.B, at såfremt et hul er lukket evt. grundet arbejde, så udfyldes scorekortet med det antal slag/point, som er lig med ens handicap. Forslaget blev vedtaget.

3.forslag: Bestyrelsen foreslår at der i vedtægterne som et punkt 3.a tilføjes , at alle piger, der er fyldt 21 år og er medlem af Kaj Lykkes Golfklub kan bliver medlem af ½to pigeklubben, såfremt de har et starthandicap på max 48 slag. Piger, som allerede er medlemmer af ½ to klubben, kan aldrig ekskluderes af klubben, selvom de med den nye handicapregulering skulle kommer over de 48 slag.

PKT. 8: EVT. 1.

Edith Persson ønskede en debat omkring præmiefordelingen i forbindelse med vinterspillet. Hun foreslog, at vi med et antal på over 16 spillere skulle deles i to rækker, hvor vi normalt kun spiller i en række om vinteren. Ligeledes skulle den ene række spille nærmest flaget på et hul og den anden række nærmest flaget på et andet hul. Denne ordning vil give en mere retfærdig præmiefordeling.
Der var enighed om, at Ediths forslag kunne godkendes.

Evt 2: Enighed om at vi fortsætter med at betale 2 kr. pr. streget hul og at vi spiller i to rækker ved antal tilmeldte på mere end 16 .

evt.3: Edith har sagt ja til at formulere vinterspillereglerne.

Evt.4: handicapregulering i forbindelse med vinterspillet:
pga måtter og spil til vintergreens kan vi ikke reguleres i golfbox i vinterhalvåret .
I vores klub regulerer vi os selv efter de gamle regler, hvis vi spiller til mere end de 36 points. Man kan kun blive reguleret ned i handicap, ikke op i vinterspilleperioden.
Der hænges en liste op med konverteringstabellen på opslagstavlen i omklædningsrumet, og ligeledes hænges der en liste op, hvor man selv påfører det nye handicap, man bliver reguleret til. Dette nye handicap skal man naturligvis huske at påføre sit scorekort ved den næste tirsdagsmatch.

HUSK: at bestyrelsen ikke er ansvarlig for ½ to pigerne i vinterperioden.
Inden vinterspil udsendes en vinterspilleplan med starttider, og vær obs på, at scorekortet skal ligge klar 15 minutter før første starttid.

Og husk, at der er julematch og hygge den 7. december.

Referent Else Andersen.
 
 
 
 
Erling