Tip en ven
Primrose Avenue

Darjeeling i April

D. 7. april pakkede vi rygsækken og tog Spicejet mod nord. D. 8. havde vi billetter til Darjeeling Himalayan Railway fra New Jalpaguri helt op til Darjeeling i 2100 m. højde. En vældig skøn tur med et lille futtog, men tålmodigheden skulle man have med sig - for hurtigt gik det ikke ;-)
 
D. 10. startede vi et 5-dages trek i Singalila National Park med Pema som guide (tlf +91 9733068043) En usædvanlig god fyr, som vi fik os mange gode snakke om alt fra politik og bjerge til hvordan han havde bortført sin kone.... 
 
Vi skulle nå toppen af Sandakphu der er vestbengalens højeste bjerg med sine 3636 m.  Det var en smuk smuk tur op og ned, rundt og hen ad trapper stier og hullede jeepveje. Rhododrendronerne var i fuld blomstring på bjergsiderne og formiddagene var med blå himmel og sol. Vi sov i små private lodges, hvor vi kunne sidde i køkkenet under tørret yak-kød og varme tæerne om aftenen. Det tangerer nok den bedste tur vi har haft i Indien. Stilheden, hyggen, sveden og den grumme kulde om aftenen. Vi sov med huer og vanter og stod op til gåtur i T-shirt. Kan klart anbefales til alle der er til vandring.
 
 "Mor det er som Animal Planet - bare live" sagde Simon da vi stod og kiggede på 7 overdimensionerede gribbe der fortærede en død ko. Lidt grumt var der trods alt blandt alt det smukke.
 
Vi må vist tilbage og en tur til Sikkim og vandre en dag.

April 2010

Så kom april - den sidste måned i Indien. Lidt hurtigt efter nogles mening :-)
 
Der blev planlagt en del i løbet af måneden, rejst en masse og snakket og pakket. Måneden startede med at lille nye fætter skulle ankomme. Han var blevet lovet ankomst d. 1/4 - men der skete ingenting. Dagene gik og vores ferie nærmede sig med hastige skridt og først da vi havde bevæget os så langt ud i Himalayas bjerge som muligt, dukkede lille Isak op. Han var derfor 2 dage gammel da vi fik ønsket ham velkommen til verden.
 
Vi startede også måneden med det sidste møde på skolen. Vældig hyggeligt med en masse pæne ord om vores dejlige rollinger. Vi er så stolte af dem :-)
 
Vores hjemtur til DK blev ændret lidt, da Tommy er i Moskva her den sidste uge af april. Fredag flytter vi på hotel på Palm Meadows og søndag nat flyver vi mod DK. Vi lander kl. 11 d. 2/5.
 
I lørdags havde vi lidt afskedshygge, for dem der kunne komme. Masser af kage og kaffe blev det til. Det var rart at se alle dem der kom. Tak 

Goa i April

April bød også på endnu en tur til Goa. Vi fløj direkte fra det kolde nord, mellemlandende i Delhi (42 dC Pyha) og stod så endlig i Goa.  Vi hoppede i en taxa til Mandrem Beach 1½ time nordpå, og fandt et dejligt sted at bo. April er slutsæson, så hos Dunes fik vi os en dejlig stor hytte med to dbb. senge, bad m. varmt vand og lille terasse for Rs 1000/nat. Der var en skøn restaurant, med udsigt over den store dejlige strand.
 
Dagene gik med masser af badning, masser af kolde lime soda og en masse spil "500". Det var lige noget alle kunne bruge efter vores dage i bjergene.
 
Mandrem Beach og omegn var vældigt stille. Vi var en tur i Arambol, hvor der var liv og glade dage da Trine og jeg var på yogakursus i marts. Nu var de fleste butikker og "hoteller" lukket ned for sommeren. De havde dog stadig god "Israeli Salad"  ;-)
 
Søndag d. 18 tog Tommy så hjem på arbejde og d. 20. fulgte vi andre trop. Badeferien var ovre og Simon havde tømt deres sidste rejelager.
Fam. Hamann | Prestige Ozone 25, Bangalore 560 066 - India | Tlf.: +919611159305