Fortæl din Heerup historie til TV Legede du i Heerups have som barn eller hilste du hver dag på Heerup, når han cyklede forbi?
Rigtig mange kommer til Heerup Museum med underfundige og spændende historier om den lokale kunstner Henry Heerup. Nu har du mulighed for, sammen med Heerup Museum og Rødovre Lokal TV, at være med til at fastholde de gode historier for eftertiden.
Henry Heerup var i mange år en fast del af gadebilledet, ikke mindst gennem hans cykeltur fra Vanløse til Rødovre. Haven, hvor han skabte sine fantastiske billeder og skulpturer, lå på en villavej i Rødovre, hvor mange boede og endnu flere kom til. |