Hotdog Cup 2013

Lørdag d. 8/6 var dagen for HSC-ungdom's årlige Hotdog Cup: Et endags-stævne for alle med vægten lagt på relativt nye og knap så erfarne sejlere.
 
Der var i alt tilmeldt 21 sejlere fordelt på hhv. 15 stk. C-optimister og 6 stk. B-optimister, og der blev gennemført i alt 7 sejladser (4 før hhv. 3 efter frokost) i et rimeligt vejr med en forholdvis god vind.
 
I frokostpausen blev de efterhånden traditionsrige hotdogs konsumeret med en glubende appetit af både børn og voksne...
 
Afslutningsvis var der præmieuddeling - som nævnt i indbydelsen var der præmier til alle deltagere.
Vore egne sejlere fik nogen fine placeringer: I C-feltet sluttede Mattias som nr. 2 og Anders som nr. 3.
I B-feltet delte Sebastian og Oliver en 3. plads.
Uanset placering: Godt klaret af alle der stillede op og gennemførte!
 
 
 
En STOR tak til alle forældre der hjalp til med at afvikle arrangementet, og en speciel tak til Gråsten Sejlklub (GS) og Faaborg Sejlklub (FSK) for god assistance - det var uvurderligt.
Når man kigger på billederne af alle de glade (og senere trætte) sejlerbørn/-unge herunder, var det bestemt hele arbejdet værd.
 
 
Ungdomsformand Nicolai Ebbesen | - Danmark | Tlf.: +4522 97 45 20 | ungdomsudvalg@haderslevsejlclub.dk