V

Kingoforedrag

Kingo som barokdigter.

                                  

Kingo skrev ikke blot dystre salmer. Han skrev også yndefulde kærlighedssange og hyldede vin, kvinder og sang i den barokstil, der altid har døden og forgængeligheden som klangbund. Han repræsenterer såvel renæssancemenneskets alsidighed som den ortodokse kristendomsopfattelse.

Under foredraget vises flotte billeder af barokkens malerier og arkitektur ledsaget af barokmusik.

Salmesangen defineres generelt som udtryk for menneskets mellemværende med Gud.

Kingos kendte salmer: ”Vågn op og slå på dine Strenge”, ”Far, Verden far vel”, ”Sorrig og Glæde” samt ”Hvad er det for en Snekke” fortolkes, og vi slutter af med at høre den helt særegne færøske Kingosang, der har overlevet helt fra Kingos tid til i dag, hvor bygden Tjørnuviks ”Kingokor” værner om denne unikke sang. 

Varighed: Ca. 2 timer med indlagt kaffepause.

Målgrupper: studerende, skoler, højskoler, slægtsforskningsforeninger, historiske foreninger, sogneaftener, studiekredse m.m. 

Honorar: 3.000 kr. + rejseomkostninger efter aftale. 

Nødvendigt udstyr: Computer + projektionsudstyr (begge dele kan dog medbringes).

Klaver hvis der ønskes sange med relation til emnet.

 

Anbefaling:

Lone Hindø, sognepræst, Trige, Ølsted og Spørring pastorat:

”Det var fremragende. Sikke illustrationer. En fremragende formidler”.

 

Holdt i:

Odense Domkirke.

Råsted kirke.

Højskoleformiddag i Trige.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hellmut Seifert Toftdahl