I 2014 under landenes indmarch ved den olympiske åbningsceremoni i Sotji marcherede Kina og Japan som de eneste nationer ind på det olympiske stadion med deres eget flag i den ene hånd og det russiske flag i den anden hånd. Dette var et tydeligt eksempel på begrebet idrætsdiplomatiet.

Ifølge professor Barri Houlihan er en af de primære årsager til, at regeringer finder interesse i sporten som diplomatisk redskab sportens kombination af høj synlighed og lave omkostninger. Selve begrebet ’idrætsdiplomatiet’ kan defineres som ”the whole range of international contacts and competitions that have implications for the overall relations between the nations concerned.” (Keech, 2001, s. 71). I det følgende illustreres, hvorfor idrætsdiplomatiet er et vigtigt fagområde, der på grund af sportens vedvarende og stærke symbolværdi kan fungere som et potentielt magtfuldt diplomatisk værktøj, hvilket vil understøtte påstanden om, at netop Kina og Japans flagren med det russiske flag er et diplomatisk tiltag, eller rettere et idrætsdiplomatisk tiltag.

Det er tydeligt, at diplomati-begrebet er ændret og blandt teoretikere er der også stor enighed om ”that a transformation of diplomatic practice has taken place, which has seen the dissipation of diplomatic activity across a much wider range of activities.&rdqu

 

Her kun tre dage inden lodtrækningen til grupperne til VM i fodbold 2018 har de russiske arrangører offentliggjort den officielle VM-plakat. Foruden at være designet i en retro stil sender den også særlige politiske budskaber.

Målmanden på billedet er den berømte sovjetiske målmand Lev Jasjin, der er født og opvokset i Sovjetunionen og som spillede hele sin karriere for Dynamo Moskva - en klub der var stærkt støttet af den sovjetiske sikkerhedstjeneste NKVD (senere KGB). Valget af netop Lev Jasjin kan også have politiske overtoner og beror ikke kun på mandens sportslige meritter. Jasjin var ankeret på holdet i en tid, hvor Sovjetunionen manifesterede sin plads som supermagt med hensyn til industri og sport. Jasjin blev holdets hovedfigur, da Sovjetunionen i 1950’erne endeligt begyndte at konkurrere i internationale konkurrencer. Desuden havde målmandspositionen en særlig plads i den sovjetiske sportsikonografi: målmanden stod for kollektivisme, manden der stod bag sit hold og sit folk.

Med offentliggørelsen af plakaten fulgte en introvideo (https://www.youtube.com/watch?v=6kSs84PXNsY), hvor der var en stærk hyldest til det sovjetiske rumprogram med fokus på Juri Gagarin, der i 1961 blev det første menneske i kredsløb om jorden. Dette både som et symbol på den stærke historiske rumtradition under den sovje

Jeg har før skrevet om en undervisningsøvelse til åbningsceremonien ved OL i Sotji 2014.

 

I dette korte blogindlæg er der igen fokus på åbningsceremonien i 2014, og hvordan den kan bruges til at belyse den russiske statsmagts særlige historiebrug. I den nye læreplan for historiefaget på stx står der, at ”Arbejdet med faget giver eleverne redskaber til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet historisk materiale, herunder de mange former for historieformidling og historiebrug, som de stifter bekendtskab med i og uden for skolen. Gennem arbejdet med historisk materiale opøves elevernes kritisk-analytiske, kreative og innovative evner. Eleverne får gennem faget indsigt i, hvordan historie er blevet og bliver anvendt i fortidige og nutidige samfund.”, ligesom eleverne gennem kernestoffet skal opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. En del af kernestoffet er netop historiebrug og –formidling.

 

Desuden påpeges det, at i alle forløb skal der arbejdes med forskellige materialetyper, og arbejdet skal rumme eksempler på forskellige former for historiebrug og historieformidling, som eleverne møder uden for skolen.

 

Som kildemateriale er åbningsceremonien i 2014 således ideel på flere fronter. Derudover er det oplagt, at inddrage den officielle medieguide for åbningscer

 

Under præsident Vladimir Putins lederskab er Rusland blevet det land i verden der arrangerer flest sportsbegivenheder. Herigennem forsøger Putin og den russiske statsmagt at skabe nationalt sammenhold og opnå goodwill fra det internationale samfund ved hjælp af sportsbegivenheder som fx Vinter-OL i 2014, Formel 1 fra 2014-2020, VM i ishockey i 2016, samt VM i fodbold i 2018. Vinter-OL i Sotji i 2014 var Putins hidtil største prestigeprojekt, og blev set som en ideel mulighed for at fremvise Rusland for omverdenen som en økonomisk stormagt og en vigtig aktør i internationale relationer – et projekt der kom til at koste ca. 55 milliarder dollars.

 

Nationale ledere ser sportsbegivenheder og i særdeleshed OL som en overvejende politisk platform, der tjener til at vise et positivt image af dem og deres land til den brede offentlighed. Særligt interessant er åbningsceremonien, der giver værtslandet en unik mulighed til at fremme et positivt image af landet, og i undervisningssammenhæng er det oplagt at se nærmere på nogle af de politiske og nationale budskaber, der kan tydes i åbningsceremonien ved Vinter-OL i Sotji i 2014. Har man en fagligt dygtig klasse kan man inddrage politolog Joseph Nyes begreb soft power eller blød magt, der defineres som en stats evne til, at påvirke andre til at opnå de resultater man ønsker, gennem tiltrækn

Med forskningsbogen 'Fodbold med fjenden' fra 2006 satte professor Hans Bonde for alvor fokus på dansk idræt før og under besættelsen. Det er min erfaring, at en del historielærere stadig underviser i perioden 1930'erne og 1940'erne. Jeg vil gerne give et lille indspark til et modul på 90 minutter på en idrætshistorisk vinkel til perioden, hvor sportens dragende væsen både førte til fascination og forførelse.

 

Modulet vil tage udgangspunkt i samarbejdspolitikken mellem Danmark og Nazi-Tyskland fra april 1940 til august 1943. Eleverne skal læse om samarbejdspolitikken for at have en forståelse for, hvorfor, hvordan og hvorledes det dansk-tyske idrætssamkvem udviklede sig under 2. verdenskrig.

 

Emne: ”Dansk idræt under hagekorset”

Lektie: Dansk-tysk idrætssamarbejde, 1933-1940, ”Samarbejdspolitikken april 1940 til august 1943” i Johan Brylds ”Danmark – tider og temaer” og Dansk-tysk idrætssamarbejde, 1940-1945

 

 

Hent her en skitsering af modulet på sekvensniveau. Ved henvendelse kan tilsendes et powerpoint, som jeg har udarbejdet med relevante øvelsesforklaringer, billeder og videoer.