At leve i nuet - hvordan?

Dét at leve i nuet er nærmest blevet en floskel. Noget som vi siger rigtig tit og også siger højt. Det lyder nemlig så godt at sige, men hvordan gør man i praksis?

Kan du tænke tilbage på en gang, hvor du var fuldstændig i det nu, der var? Måske da du blev forelsket for første gang, fødte dit barn eller noget helt andet. Det er den følelse af total og fuldstændig opmærksomhed på dig eller dig i selskab med en anden. Dér hvor man lever lige nu og her og ikke skænker omverdenen den mindste tanke. Uden at man behøver at gå og være forelsket hver dag for at opleve dét at leve i nuet, så kan det lade sig gøre. Det kræver øvelse.

Vores tanker er præget af, hvordan vi har det lige nu. Når vi er positive, så synes alt at være godt. Men er vi ikke i en positiv sindstilstand, så skal der ikke meget til at slå os ud. Det kan være manglende nattesøvn, en bemærkning fra kollegaen eller en opgave, der driller. Så kan synes det som om hele dagen bliver smadret i 1000 stykker. Og det er nærmest som om der sidder en automatpilot i vores hjerne, som har meget svært ved at få vendt tankerne rundt igen. Det at det sker pr. automatisk kan vi faktisk selv påvirke. Det handler dybest set om at blive mere bevidst om dig selv og dine egne tanker. For på den måde kan du bestemme om de små forhindringer i livet skal ødelægge det, eller være med til at udvikle det.

”vi er, hvad vi tænker. Alt hvad vi er, opstår med vores tanker.
Med vores tanker skaber vi alt”

- Af Buddha.

Med Mindfulness bliver du opmærksom på de tanker der er i nuet. Uden analyse og kritik! Fordi først når du ved, hvilke tanker der fylder i dig kan du handle på dem. Eller ej – men det er dig der har et valg!

MIND institute | Bushøjvænget 131, 8270 Højbjerg