Ulykke den 21-11-2010

Hej alle sammen, mange har spurgt hvad der skete søndag den 21-11-2010

Jeg red af sted fra rideskolen klokken 06.55 og på begynder en 13 km lang tur mod min veninde der bor i Kirkeby. Vi skal ride genne skov hele vejen, der er en dyrerist i skoven men en dør så man kan komme uden om. Turen er stille og fredfyldt sådan en tidlig søndag morgen solen var ved og stå op det hele var som det skulle være glade og tilfredse var vi, lige til hesten bliver bange for noget 200-300 meter inden risten smider mig af og forsætter ud af stien. Prøverede og holde fast i tøjlen men væk var hun. Hun når risten og har prøvet og springe over men for så bagbene ned mellem rørene. Og vælter.  Hun ligger med bagbene til hver side og forbene nede i og prøver og komme fri i 10 min og jeg kæmper med hende i 5 til prøver og hive skubbe alt hvad jeg havde lært. Jeg indså det ikke kun lade sig gøre jeg ringer til min far klokken 07.20 og råber –FAR FAR ISA ER VED OG DØ! For så forklarede hvad der er sket er så bange jeg rystede og grad så tårerne sod ud af hovedet på mig han beder mig ringe 112 men de kunne ikke hjælpe mig så klokken 07.34 ringer jeg til min far og er hjælpe løs Isa ligger helt stille og bløder voldsomt hun trækker næsten ikke vejret mere. Ringer så til min veninde jeg skulle over til som skynder sig i bilen for og lede efter os! Hun spørg hvor er i? –Ja ude i en skov, jeg ved det ikke. Og nu dør Isa!!! Dud.dud.dud…..

07.42 for min far fadt i Falck som sender en dyre ambulance, ringer til min mor og far igen og igen er ved og opgive håbet om min heste nogen sinde ville overleve det her. Jeg var selv så afkræftede at jeg ikke kunne mere. Så jeg sider mig med hendes hoved i skødet og snakker med hende om hvor meget jeg elsker hende g om de tinge vi har oplevet og været i gennem sammen siger så –Isa min pige, du er den bedste hest jeg vil aldrig kunne leve uden mig ville du ikke nok kæmpe for min skyld du skal nok klare den!!! Og så rammer min tåre hendes mule og hun kigger op på mig og hendes blik sagde mig –mor jeg prøver men kan ikke jeg har ondt men giver det et sidste forsøg klokken er nu 07.50 og de næste 50 min kæmper vi en brag kamp hun for stille rykket i sit venstre bagben og jeg kan få skridt tæppe og underlag mellem ben og rørene hun blødte rigtig meget nu så skubbede jeg alt hvad jeg kunne hun magtede ikke mere da hun kom om på venstre side kunne jeg vride højre forben fri og ligge tæppet mellem hende og rørene manglede da kun det højere bagben der lå helt skråt inde under hende stadig væk jeg troede virkelig det var brækket der. Men kigger på hende og siger –Isa det er nu eller aldrig er du klar? Og hun vrinsker lavt skubber alt hvad jeg kunne og trak i benet alt hvad hun kunne holdte en lille pause hun skum svedte af smerte og frygt vi var begge i så dybt chok. Så ligger jeg mit hoved på hende og siger -Isa skal vi ikke ringe og få en jæger til og komme med et gevær det her går ikke! Jeg ringer igen til min far og er træt og bange Isa ligger sig og trækker vejet dybt der går flere minutter før hun puster ud troede hun var dø! Men pluslig kom benet stille og roligt fri og måtte styre det for hende ENLIG! Alle ben er fri klokken 08.10 men hun ligger midt på risten så skulle skubbe hende ud på jorden hun er helt kold og afkræftede nu. Enlig ude på jorden har kontakt med min veninde der køre i området men kan ikke finde os! Hun prøver og rejse sig. Kommer op men vælter over i hegnet så jeg sidste mig med hende og vi snuer os lidt sammen var helt lettet men rystede stadig og grad for hvad skulle jeg nu gør?!

Så ringer Falck enlig hvor vi var. –Stadig ude i en sku jeg ved det sku ikke spor min mobil! Nej det kunne de ikke. Jeg skulle gå med hesten ud il vejen og vi snakker her om 1,7 km med et måske brækket ben. Hun kommer op og det tager en time og komme op til vejen for efter hver skridt skulle hun ha en pause.

Vi ser vejen klokken 09.?? Hun står og svajer så beder hende lægge sig det bløder virkelig kraftigt nu. Hun er blevet meget sværger ENLIG finder min veninde os. Vi for en dyrlæge til og komme med det straks og give hende noget smertestillen. Og en fra stalden kommer med en trailer da vi selv vælger og køre hende vi kunne for gudsskyld ikke vente på Falck kom så var hun for den sags skyld også død. Men hjælp fra nogen flinke mennesker der kom forbi og dyrlægen for vi hende til Højgård hestehospital hvor de vasker det og tjekker hende.

 

 

Michele Svith  | michele_svith@hotmail.com