Salgsheste / Hopper

Hopper

Eyrún Fra Spøttrup Mark, DK (D)
Eyrún er en flot 6-års hoppe efter Sleipnir fra Moselundgård. Hun er 4-gænger med utrolig gode bevægelser og gode gangarter. Hun er en særdeles fornuftig hest med meget arbejdsglæde. Hun har rigtig god vilje og det gør også at hun uden tvivl har kapacitet til at kunne komme til at begå sig godt på ovalbanerne.
Så leder du efter en flot hoppe du selv kan være med til at sætte dig personlige præg på, kunne Eyrún måske være hesten for dig.

Prisgruppe: 30.000-40.000
Jörp fra Nr. Tolstrup, DK2010200993 (D)
Spændende og flot 4-gænger hoppe til salg!

Jörp er en positiv, fremadgående og flot hoppe på 6 år. Hun er velbygget (ca. 139 cm høj) med gode proportioner og en flot hals. Hun har gode bevægelser, tager lange skridt og har uden tvivl potentiale til at blive en god konkurrencehest. Jörp er dejlig ukompliceret at ride og med hendes lethed ved tölt gør det hende til hesten man oftest vælger først, når dagens træning går i gang. Passen er endnu uafprøvet, men vi vil ikke blive overrasket hvis den også er der. Hun er alt i alt en positiv og glad hest at træne, både i hallen og på ture. Hun har et helt fantastisk sind, nem i omgang og selvfølgelig trafiksikker.

F: Andvari frá Sléttubóli
M: Bibi fra Nr. Tolstrup

Prisgruppe: 50-60.000
Islandshestecentret Nr. Tolstrup | Flodgårdvej 6, 7500 Holstebro - Danmark | Tlf.: 0045 40185989 | mail@nr-tolstrup.dk