5. KM i SAK 17. september

Klubløb nummer 5 blev afholdt lørdag den 17. september 2011 på SAK's bane i Barmosen, Vordingborg.

Op kl. 05:30 og afgang mod Barmosen - det var stadig ikke morgen. Tørt vejr, 7½ grads varme, "Indian Summer" - håber vi, men måske er efteråret begyndt.

Vi var dog heldige med vejret. Regnen kom både lidt og meget, men vore træninger var dog i tørvejr.
Johnny og Michael var i Hedeland torsdag (der er mange DD2'ere om torsdagen - der var 12 denne torsdag) - det er nok fordi det ofte er nogle flinke baneledere :-))
Træningen var tiltrængt for så vidt angår fysikken - der har været en mindre pause i aktiviteterne. Karterne gik perfekt og alt åndede fred og ro.

Fredag aften var forberedelsernes aften til klubløbet i Barmosen. Men - Johnny opdagede at koblingen mellem motoren og bagakslen var løs, bøsningen kunne ikke spændes. Den var flækket på langs....
Det er ikke muligt at køre race med den kobling. Det er en fredag aften IKKE muligt at få reservedele, og da der er aktivitet i Jylland - er der ingen forhandlere til at få fat i. Selvom det havde været muligt tror jeg, at den eneste der lagerfører en ny akselkobling er importøren i Herning.
Koblingen skal efterspændes af og til, og alle efterspændinger er foretaget men momentnøgle, men uheldet sker alligevel. En midlertidig reparation foretages med spændebånd - det virker ikke.

Michael har startproblemer - batteriet er blevet afladet på en eller anden måde. Der foretages nogle isoleringer og Jørgen Brandt (52) låner Michael et batteri. Det virker - og begge sættes på opladning så der er tilstrækkelig strøm til rådighed.

Michael kører sine træninger helt uden problemer, til gengæld bruger han og os andre meget tid på at finde ud af hvordan vi løser Johnnys koblingsproblem. Han kan i hvert fald kun køre en sidsteplads/DNF ind som situationen er.

Peter Gramkow som er SAK'mand har trukket frinummer denne gang, han plejer at køre DD2 - naturligvis, men til klubbens løb var han official. Peter har en idé med nogle kraftige spændebånd, som man anvender til udstødninger. Det er MÅSKE løsningen. Peter kører i en officialpause til en kammerat og henter 2 klammer med 10 mm bolte og møtrikker. De bliver efter mange forskellige indput og stor hjælp fra andre DD2'ere monteret efter alle kunstens regler. Tak til jer alle! MÅSKE virker det!!!!!

Johnny og Michael kører den sidste træning, og efter et par stramninger af klammerne ser det ud til at virke.

Vi gør klar til tidtagningen, der skal lige skiftes til nye dæk.

Løbsledelsen har til førermødet sagt at de lægger 2 miniklasser sammen, det er da OK, men de har IKKE sagt noget om at tidsplanen rykker. Det kan godt være at der er lavet et opslag om det. Men vi har ganske simpelt ikke tid til at læse opslagstavler, og vi er forøvrigt overhovedet IKKE tvunget til at gøre det. Vi er tvunget til at deltage i førermødet men ikke til at læse andet end den ved tilmeldingen udleverede tidsplan. PA-anlægget er beregnet til at informere kørere om ændringer. PA-anlægget blev ikke anvendt - der var INGEN rundt i ryttergården og give meddelelsen.

Vi nåede tidtagningen - fordi man - fornuftigt nok - fandt ud af at trække tiden, så TIDSPLANEN HOLDT.
Ellers må jeg også indrømme at jeg havde anvendt MEGET større ord. Har man en tidsplan skal den holdes, kanske den bliver forsinket men ikke fremskudt - den går ganske simplet ikke. Nå - SAK var fornuftig nok :-))

Monitorskærmene - fik vi at vide af nogle kørere - viste at Michaels transponder ikke virkede. OK - der var ikke andet at gøre end at tage en tur på cykel til dommertårnet. Det viste sig dog at være en and. Michael og Johnny fik de 2 bedste tider. Ingen grund til panik.

Tiderne fra tidtagningen var OK. Gruppe 4 var en noget klasseblandet gruppe: DD2, DD2 Heavy, KZ2, KZ2 XL, KF2 National, KF2 OB og Super ROK - det er egentlig noget mere end R6 tillader, så må vi bare sørge for at tilpasse R6 :-)
Johnny 38,68 Michael 38,84 og Jørgen Brandt 39,3. Derefter Morten Gammelby i sin debut i DD2 og Bent Duris som kom stærkt igen fra Korsøruheldet først på året. 1-2 i tidtagningen er fint - men det vinder ingen races.

Første heat: Her opstår det sædvanlige dilemma i Danmark når skyerne viser sig at indholde H2O  - hvad pokker gør vi? Vi starter på slicks med lidt ekstra luft, Bent Duris og alle XL-er starter på regndæk. Og sikken en omgang klø vi får. Der sker ting og sager mens regnvejrsdæk-vælgerne viser hvordan man kører i regnvejr - ingen tvivl om det var et rigtigt valg. Bent, Jens Åge, Nikolaj og Henrik overhaler ALLE med en omgang og nogle enkelte stykker med to omgange på blot lidt over 11 minutter.
Sådan er det :-) - det er ikke sidste gang at dækvalg er afgørende.
Efter heatet fik jeg at vide af bl.a. Johnny at han aldrig havde moret sig så meget, han havde kørt i alle retninger og havde haft en stor oplevelse - hentet med 1 omgang og alligevel kommet ind som 6'er. Michael sejlede ind som 5'er. Men det så ud til at koblingsreparationen holdt.

Nå vi fik sparet regndækkene for i andet heat og i finalen blev vi forskånet (for nogen) for regnvejr.
Vi får spændt og checket Johnnys akselkobling og krydser fingre for at det holder. Michael og Johnny starter som 4 og 5, i løbet af et par sving ligger de som 1 og 2. Michael rykker bare som om en vis person er i hælene på ham - og det er ikke Johnny jeg tænker på. Michaels bedste tid i dette heat er 38,540 - så han slapper lidt af. Johnny kommer ind som nummer 2 lidt over 12 sekunder efter Michael. Jørgen Brandt snupper 3. pladsen. På 4. pladsen kommer Bent Duris.

Så er der finale. Michael har Pole og Johnny 2'er. Johnnys akselkobling holder og de kommer af sted efter en rodet start som nr. 1 og 2, akselkoblingen holder og denne stilling holder til mål. Johnny er tit meget rigtig meget tæt på Michael og når at sætte bedste tid med 38,408 og kommer over målstregen 0,531 sekund efter Michael som tager en stor sejr. Jørgen Brandt besætter tredjepladsen men vi må vente 18 sekunder på ham.

Nicolaj Petersen som kører KF2 National vinder sin klasse og besætter 4. pladsen i generalklassementet.
Nikolaj Ipsen vinder DD2 Heavy foran Morten Gammelby. Michael Kastaniegaard vinder KF2 National Oldboys foran Knud G. Hansen. Stefan Toft vinder som sædvanlig Super ROK.

I/S RACING med Michael og Johnny kan kun være tilfreds med 1. og 2. pladsen - selvom vi havde forventet, at det ikke gik så meget op af bakke hele tiden.

Tak til: Bauhaus' sene åbning, Peter Gramkow, Jørgen Brandt - og en løbsledelse som kender reglementet og bruger hele deres lørdag til at lave et godt gokartløb for en helt masse mennesker, som næsten hver gang glemmer "at takke en Offical".

ds

 
kun om BAGAKSELKOBLINGEN

På bagakslen på en DD2'er er der en speciel kobling der forhindrer at der smadres tandhjul når der skiftes gear (racingstyle).
Den opdager Johnny i 12 time - fredagen efter en træning på Hedeland - under klargøring til KM'et på Barmosen - at den er flækket og ikke kan spændes mere.

Alle spændinger er foretaget efter forskrifterne MED MOMENTNØGLE.
Sådan en akselkobling er der ikke nogen af på Sjælland!
Hvad gør vi så?

Trin 1: Bauhaus har åben til kl. 20:00 og der indkøbes 4 spændebånd, og vi håber det virker.
Trin 2: tidligt op og til Barmosens første træning - det virker IKKE.
Trin 3: hvad gør vi, der er mange forslag, som diskuteres. Peter Gramkow har en idé, og kører en tur efter et par gedigne klammer/spændebeslag til udstødning som hans kammerat har på lager.
Trin 4: vi monterer et beslag - nogenlunde. Gearskiftekabler flyttes så der er plads. Kølerens spændebånd vendes, så der er plads. Yderligere beslag monteres, sammen med spændebånd.
Trin 5: det ser ud til at virke, spændes lidt mere.
Trin 6: det virker - også hele løbet........
 
Rotax må forbedre denne overførselsbøsning - så den holder. Eller lave den i 2 halvdele, så spændingen fordeles bedre, og de nemmere kan skiftes.
 
ds
Dennis Stochholm  | stochholm@gmail.com