Vi har snakket om det i l a n g tid, Jens Cortsen og jeg, og jeg havde endda prøvet om jeg kunne være i Jens's gokarts sæde. Det kunne jeg, for jeg kan ikke være i hverken Johnny's eller i Michael's kart.
Deres sæder er blevet mindre og mindre med årene; det skal læses på den måde, at det er særdeles vigtigt at sidde HELT fast i sædet, så har man den største kontakt til hvad karten laver - og kan reagere hurtigt.
Så store er mine krav ikke, jeg skal bare kunne være der, og det kunne jeg som sagt i Jens's kart.
Efter den første tur, så skulle jeg jo ud igen, men den ville ikke starte - øv.
Men Johnny var i mellemtiden kommet og han kunne straks identificere problemet, batteriet var stået af/eller havde tabt strømmen. Vi lånte Johnny's batteri og så var vi atter kørende.
Jeg kørte nu ikke så mange omgange, men fik da kørt nogle gange.
Det var en stor oplevelse, man skal prøve en DD2-kart før man er klar over hvor hurtigt det faktisk går, men "handlingen" imponerede mig også enormt. Jeg har fået større respekt for jer kørere, når jeg bare beder jer om at køre stærkere.
Jeg skal nok "forsøge" nogle andre tiltag - og jeg har mange idéer hertil.
Stor respekt for DD2-kørere - især når man kommer ned i de lave 50'ere.
Og stor tak til Jens Cortsen - også for billederne herunder.
ds
PS: jeg var IKKE øm dagen efter: det er bare tegn på at jeg ikke kørte stærkt nok - men jeg kørte stærkt nok :-)
