Og hvorfor så LIVSKRAFT?
Fordi jeg i mit arbejde både som psykologisk rådgiver og virksomhedskonsulent, møder alt for mange mennesker, der kæmper en daglig kamp for at ”overleve” dagen. Symptomerne er forskellige, afhængig hvordan den enkelte med sin personlighed reagerer i medgang og modgang, men fælles for dem er, at de er i ubalance.
Kort sagt for meget KAOS og usikkerhed og for lidt orden og kontrol!
En usund og unaturlig tilstand kræver alt for meget energi for at holde balancen/(masken) så dagligdagen fungerer, hvilket betyder at der ikke er overskud til at ændre på ”tingenes tilstand” - så det kan kun blive værre. Valget står mellem kamp eller flugt!
Vi anvender ofte betegnelsen stress for psykiske problemer, uden at vi reelt kender problemet eller årsagen.
I de fleste tilfælde er det kun adfærds symptomerne vi ser, årsagerne til at de opstår, er kun delvist bevidst, derfor behøver de fleste inspiration og hjælp, for at få indsigt i de følelser og tanker der får dem til at gøre, det de gør.
Dette personlige arbejde skaber fornyet LIVSKRAFT, der giver det enkelte menneske troen på sig selv, til at kunne overvinde modgang og forhindringer og få dagligdagen til at fungere tilfredsstillende. Både med familien og kollegerne.
Mange hilsener
Vagn Kirkeskov