Livskraft på jobbet

LIVSKRAFT i organisationer skaber positivt psykisk arbejdsmiljø
 
Organisationer med LIVSKRAFT er skabt af ledere og medarbejdere med LIVSKRAFT. Det der typisk kendetegner disse organisationer, er høj medarbejdertilfredshed, højt motiverende arbejdsmiljø, høj medarbejderloyalitet, stor gennemsnitlig grad af selvledelse, coachende lederadfærd, stor fleksibilitet, stor interesse for leder- og medarbejderudvikling, stor interesse for velfærd og social trivsel.
 
Kort og godt - så har disse virksomheder en høj social kapital.
 
Disse virksomheder og organisationer tiltrækker ledere og medarbejdere der enten har LIVSKRAFT eller er midt i en personlig udviklingsproces, som yderligere vil blive stimuleret af at arbejde i denne type af organisationer.
”Virksomheder i vækst skabes af mennesker i vækst” er påvist af flere undersøgelser, og mange af de faktorer der har vist sig at have betydning, kan direkte relateres til elementerne i LIVSKRAFT.
LIVSKRAFT kommer fra engagerede ledere og medarbejdere med personlige ambitioner, stor grad af selvledelse, evnen til at træffe effektive beslutninger, motivationen til at føre dem ud i livet og lysten til at samarbejde - og det skaber DRIVKRAFT til at nå mål og resultater over gennemsnittet.
Mennesker der skaber succes udvikler følelsen af stolthed, at jobbet giver mening og at de er værdsat. Intet er mere motiverende og energigivende.
 
Vagn Kirkeskov
  Vagn Kirkeskov