Velkommen til Dansk LæsePraktik / Hvor svært kan det være

Hvor svært kan det være

Mange lærer at læse uden problemer. For andre er det ikke så nemt. Det kan godt føles som et nederlag, men det er der absolut ingen grund til. Nogle får bare "knækket læsekoden" hurtigt, og andre skal have det serveret på en lidt anden og mere logisk måde.

Se filmen "ALLE KAN LÆRE AT LÆSE" - spilletid 10 minutter!

DANSK LÆSEPRAKTIK har fundet nogle fællestræk hos børn og voksne med læseproblemer.

For at forklare, hvad der sker, er det nødvendigt lige at kigge på, hvordan man "normalt" lærer at læse.

Man lærer bogstaverne at kende.
Man lærer, at de kan sættes sammen til ord.
Man lærer at læse mindre ord.
Man lærer sværere og sværere ord indtil man kan læse med sikkerhed.

Det går godt for nogen, og ikke så godt for andre. Hvorfor?

Lad os bare sige, at personen har lært alfabetet udenad og kan remse det op fra start til slut. Så er det bare at kombinere bogstaverne og så kan man læse.

For nogen er det ikke helt så simpelt.

Måske er det sådan, at barnet ikke kender formålet med alfabetet. Ingen har fortalt, hvad det skal bruges til. Man skal kunne det udenad.. men hvorfor? I virkeligheden er det rigtig svært at definere! Hvad skal man egentlig med det alfabet, og hvad er et bogstav egentlig?

Første forindring.

Et bogstav er et symbol på en lyd.

Et ord er en sammensætning af lyde, som tilsammen har en betydning. 

Langt de fleste børn forstår dette instinktivt. Der er også nogle, der ikke gør og de går en hård tid i møde! Betyder det, at de er dumme? NEJ – de har bare ikke fattet et bestemt grundprincip, fordi ingen har formået at forklare dem det. De sidder der og lærer alfabetet udenad, men ved ikke hvorfor.

Lad os så bare sige, at de har forstået meningen med bogstaver. Så skal de så til at sætte dem sammen til ord. Så kommer den anden store udfordring. Der er nemlig en anden ”fælde” som i virkeligheden er fuldkommen ulogisk.

Hvis du prøver at remse alfabetet op, så lyder det nogenlunde sådan her: a, be, se, de, e, æf, ge, hå, og så videre. Igen - de fleste børn regner hurtigt ud, at bogstavet æf siger ffff og bogstavet hå siger hhh i et ord. Der er også børn, der ikke regner den ud, og det kan godt blive rigtig svært for dem. De kan sidde og føle sig dumme uden grund – de har bare ikke fattet noget grundlæggende.

Hvis dit barn ikke ved, hvad et bogstav er og kan fortælle dig hvilken lyd, der passer til hvert bogstav, bør du blive.. opmærksom!

Anden forhindring.

Nogle gange – og det er faktisk forbløffende tit – siger bogstavet ikke den lyd, man har lært i alfabetet! 

Et eksempel: Bogstavet G siger en hård lyd, som i gulerod. Det ved alle, som har lært alfabetet. Ordet ”sige” læses som ”si-je”. Fuldkommen ulogisk! Lille Per læser der ud af. Han kommer til ordet ”sige”. I følge alfabetlydene, så står der ”si-ge” med hårdt g, for det har han lært! Men det får han at vide er forkert - der står ”si-je”. Han spørger:"Hvorfor siger g ikke g som i gulerod?" – Sådan er det bare.. Han klør sig i nakken..

Hvis nogen prøvede at servere den slags for en voksen, så ville man nægte at acceptere den forklaring!

Det taler til børns ære, at de bliver ved og stadig har lyst til at lære. Eksemplet med g er bare et af mange.

Et andet eksempel: D er hårdt, når det står før en vokal (a, e, i, o, u, y, æ, ø, å). Det er blødt, nærmest th-agtigt når det står efter en vokal. Se her: Der, dit, dig – alt sammen hårdt d. Sid, ned, ved – alt sammen blødt d. Det er da urimeligt! Og der er mange flere regler og undtagelser!

Nu får du lige en sætning, der er skrevet som den burde staves i forhold til hvordan børn lærer alfabetlydene: Nu får du lijø en sædneng, da ær sgrævæd, såm dæn burdø stavæs i fårhål til vårdan børn læår alfabetlydønæ.

Man bliver helt træt, ikke? Det er der også rigtig mange børn, der også gør!

De fleste børn accepterer, at de her ulogiske ting bare er der og det er ok. Andre børn kommer ikke rigtigt over den forhindring.

Vil du som ansvarlig voksen se på, at dit barn ikke lærer at læse?

NEJ VEL!

DANSK LÆSEPRAKTIK | CVR: 17100173 | Jadevej 2 - 9260 Gistrup (Aalborg) og, Skottenborg 12.14 - 8800 Viborg  | Tlf.: +45 3020 3515 | nolexia@gmail.com