Nyheder / Nyheder 2012 . del 1

Nyheder 2012

Se hvor fin Lanzo's søn Bernerdalens Åzzie er blevet - sikke en smuksak.
 
 
 
 
 
Søndag den 3. juni 2012
Så er der allerede gået en uge siden Bernerfestivalen. Vi havde den mest fantastisk Pinse i Berner regi og "hundebyen" på Hasmark Camping i Otterup. Vi ankom fredag eftermiddag i strålende solskin og det vejr holdt bare hele Pinsen. Vi sad ude om eftermiddagen og drak rose og hvidvin og grillede som om aftenen. Det var virkelig hyggeligt.
Lørdag skulle vi have afviklet LP prøver og Lanzo og jeg skulle udstille.
LP prøverne var kun for bernere og det var virkelig ikke Bernervejr. Der stillede 11 hunde op og kun 1 fik point nok til at opnå præmiering. Det blev Helle og Tristan i LP3 som fik 3. præmie. Det var simpelhen bare for varmt til at hundene gad.
I udstillingsringen gik det rigtig fint. Lanzo løb så fint og heldigvis var dommeren ret ligeglad med at han var kastreret. Vi endte som 4. bedste hanhund og jeg var bare så glad. I kampen om at blive Bedste Veteran var der en næsten 12 år gammel smuk tæve. Hun var bare så fin  for alderen og løb af med titlen.
Hele dagen gik bare så fint og om aftenen var der fællesspisning. Vi gik forholdsvis tidligt hjem og drak lidt rødvin på vores "terasse" foran vores lejede hytte. Men hyggeligt var det.
 
Så blev det søndag hvor selve Festivalen skulle løbe af staben. Igen var vejret med os og der kom mange tilskuere. Nu håber jeg godt nok at der kommer et godt overskud til forskningen.
Vi afviklede åbne Rally prøver og det gik rigtig fint. Vi fik vores debut i Ekspert klassen og 3. vinder på dagen med 90 point. Det var godt nok en pine at få ham igennem banen i den hede men han kunne øvelserne og det var det vigtigste. Han rejste sig fra dæk i ærespladsen, men der var heldigvis gået lidt over de 2.30 min. som tæller. Vi kom lige over tids grænsen. Grunden til at han rejste sig var at Ginger løb hen til de fristende 8-taller og Ulla råbte så højt med sjov stemme for at stoppe hende at Lanzo da også synes han ville derhen. Det lød jo sjovt !
Ud over det så forløb Festivalen super godt og med godt humør. Vi deltog også i Veteran konkurrencen hvor hunde over 7 år kunne deltage og få testet deres sanser og blive kigget igennem af Lise fra LIFE.
Her blev vi nr 2 - slået med 1 point af Ulla og Dendi. Det var en fin og sjov konkurrence og Lanzo fik charmeret Lise helt og aldeles. Startede med at gå ind i hendes dommer telt og hente hendes godbidder op af hendes taske! Så var stilen lagt. Han synes jo også det var super sjovt at springe og "finde Holger"  under nogen spande. Holger var et piv-legetøj så det ville han jo ikke aflevere igen. Vi hyggede os rigtig og det var det vigtigste og Lise synes han var super fin og troede faktisk slet ikke at han var 7 år.
 
Mandag var der så heldigvis fridag for Aktivitetsudvalget. Jeg skulle udstille igen og det gik rigtig fint. Lanzo fik sådan en fin kritik og igen Escellent med CK og så blev vi BIK5, men til gengæld blev han så Bedste Veteran med ordene om at han stadig lignede en hund i sin bedste alder.
Det var bare en hyggelig Pinse og vi hyggede os rigtig i vores hytte som Michael og jeg delte med Ulla og hendes 3 hunde.
Der ligger billeder fra dagene i Galleriet.
 
 
Onsdag den 23. maj
I sidste uge var vi 4 dage ved Vesterhavet i sommerhus. Vi var så heldige med vejret og det var bare skønt. En lidt anderledes oplevelse var da vi var i Hvide Sande og spise Dabs! Aldrig hørt om det før, men det er åbenbart også kun noget man får ved Vesterhavet. Det er vindtørrede salte rødspætter. Vi tog ind til byen og gik en runde for derefter at prøvesmage dabs som de serverede gratis på torvet. Det kunne de også sagtens gøre for man kunne ikke spise de salte fisk uden at købe noget at drikke. Ja, altså Lanzo kunne sagtens spise dem. Han fik tigget fisk hos alle omkring sig hvor vi sad. Der blev taget billeder af ham og han fik charmeret sig ind alle steder. Kors hvor må han have blevet tørstig, for det blev vi i hvert fald.
 
Ellers gik dagene bare med gå-ture langs havet og afslapning ved sommerhuset.
Helt vildt hyggeligt og en dejlig forlænget weekend.
 
Dabs
 
Michael og Lanzo deler dabs
 
afslapning ved sommerhuset
 
Gåtur ved Vesterhavet
 
smuk solnedgang
 
endnu en gåtur
Søndag den 6. maj
Puha, en weekend. Så fik vi prøvet det - et gult bånd til udstilling. Dommeren i dag ville have diskvalificeret os, men ringsekretæren fortalte ham heldigvis at det måtte han ikke. Så fik vi til gengæld et gult bånd med en "fin" notits om at det var fordi han var kastreret. Ja, må indrømme at jeg så ikke giver meget for at man må udstille kastrerede hunde. Jeg var oppe hos DKK og høre om det kunne være rigtigt, og fik at vide, at det var dommerens ret at underkende en dyrlæge attest hvis han ville. Så ved vi det.
Lørdag gik det ikke meget bedre for der var dommerens første kommentar at "han nu skulle dømme en som kom fra tæve rækken" ! Herligt at starte med.
Godt at Lanzo ikke vidste noget om alt det. Vi gik ned bag ved udstillingen og legede med ham og han var rigtig i hopla. Det glæder jeg mig så over i stedet .
Der kom lidt billeder fra dagen og de er lagt i Galleriet.
En ting som i hvert fald var positivt på dagen søndag var, at jeg var til stede da Sheila's Tavi fik sit sidste cert. og blev Champ på dagen. Så velfortjent - Stort tillykke til John og Sheila.
 
 
Søndag den 22. april
Så er weekenden snart ved at være slut og vi har været så heldige at rende udenom alle byger på vores skønne gå-ture i denne weekend i det jydske.
I dag var vi ved stranden og Lanzo var virkelig i hopla. Der blev leget vildt i sandet med Michael.
Det er så skønt at se at Lanzo stadig er i hopla og gider lege. Godt nok ike så længe ad gangen, men pyt med det.
 
 
 
 
 
 
Onsdag den 4. april
Utroligt som tiden den løber. Det står lidt sløjt til med opdateringen af denne hjemmeside for tiden, men det må jeg jo se at få gjort noget ved.
Vi har for et par uger siden været til udstilling i Køge. Her var vi 2 Veteran hanner, men denne gang blev det Bellmann som løb af med sejren. Også en fin Tertzo hund og dommeren, Jørgen Hindse, var helt vild med ham. Så meget at den endda fik sit første cert. Det var lidt vildt og ikke noget jeg har set før at certet går til en Veteran hund, men det var super flot.
Næste udstilling bliver de 2 dage i Roskilde. Det bliver nok lidt hårdt, for vi skal til konfirmation om fredagen hvor værterne rigtig regner med fest, da ingen jo skal tidlig op næste dag - altså kun os hundetosser, som er meldt til udstiling. Nå, vi kan da heldigvis komme lidt senere og så bare deltage i vores klasse og køre hjem igen. Det går nok.
Ud over det ,er der jo 2 dages udstilling ifbm. Bernerfestivalen sidst i maj måned. Det glæder jeg mig rigtig meget til.
I lørdags var vi nogen fra DBSK som kørte til Otterup for at måle op og planlægge hvordan vores boder og ringe skulle sætes op. Der er masser af plads og det skal nok blive rigtig godt. Hytterne der ovre er helt nye og ret store. Vores er vist hele 35 m2, men med 3-4 voksne og 4 hunde så skal den nok komme til at føles overfyldt alligevel :o) Alt i alt så det i hvert fald godt ud, og vi synes da også lige pt. at vi har styr på det vi kan have styr på lige nu. Igår var jeg nede og hente lidt sponsorat (deltager præmier til lydighedshundene) hos MaxiZoo, så er de også på plads. Jeg ved snart ikke hvordan jeg skal have alt det i bilen på vej der over. Nå, men den tid den sorg.
I disse dage før Påske har vi holdt fri og rigtig slappet af og nydt nogen gode gå-ture ved stranden. Det har været lidt småkoldt i blæsten, men i det mindste tørt. I morgen, torsdag, har jeg jo så min store årlige Påskefrokost, så der bliver stort rykind her i huset.
Det plejer at være super hyggeligt. God Påske til alle.
 
 
Mandag den 23. januar 2012
 
Tidligt op og afsted til Nyborg. Vi skulle være der ovre kl 0730 så vi kørte kvart over seks. Der er jo ikke så langt og heldigvis ingen sne.
Velankommet til Nyborg fik vi stillet op til LP prøven som skulle foregå i hal 2. Det var jo første gang vi skulle afholde åben prøve og derefter over og dele hitlistepræmier ud.
Selve prøven gik rigtig fint og det hele forløb planmæssigt. Jeg var lidt nervøs for at komme for sent til min start i udstillingen hvor Lanzo for første gang skulle udstille i Veteran klassen, så jeg var ovre at kigge flere gange i udstillingshallen undervejs. Og så gik det selvfølgelig ikke anderledes, end jeg var lige ved at komme for sent alligevel. Måtte løbe over i Hal 1 og kom afsted uden udstillings halsbånd og snor. Heldigvis kunne jeg låne af både Tove og Irma, så det blev klaret.
Jeg var godt nok noget nervøs efter 2½ år pause, men nu skulle vi altså stå i Veteran klassen. Selvom vi var eneste han hund, så var det godt nok specielt at stå der. Der var en masse klappen og råben og det var meget rørende og jeg måtte lige synke en gang ekstra da Lanzo fik Excellent og CK. Lanzo var bare så glad i ringen og ville slet ikke stå uden at logre. Han kunne vist mærke at jeg var glad og lidt oppe og køre. Vi fik jo også pokal med ud og den fine lilla rosette, som jeg har beundret mange gange hos andre, når de har stået med deres Veteran hunde. Man har jo altid håbet at man selv skulle stå der, men man ved jo aldrig.
Med CK skulle vi jo ind igen med alle de andre CK'er. Det var bare så spændende og jeg nåede næsten ikke at tænke over det før dommeren havde udpeget Lanzo og vi skulle ind i midten. Jeg var sikker på, at det måtte være dem som ikke gik videre, men det blev omvendt. Jeg tror, der blev udpeget 6 til at gå videre og lige pludselig stod vi der igen sammen med de store flotte Champion drenge. Et par stykker blev bedt om at løbe igen, og så var vi nede på 4 tilbage. Må indrømme, at det var en hel speciel følelse at stå der med Lanzo nu som Veteran. Det var bare så stort og vi endte med at blive BIK3.
Kors hvor var jeg glad og stolt af min bamse. Jeg kunne slet ikke tørre smilet af og da rigtig mange kom og ønskede tillykke, måtte jeg igen lige synke et par gange.
Hold da op hvor var det bare fantastisk og en god oplevelse, som vi kan leve længe på.
Lotte og Morgan blev BIR og det var bare så flot og velfortjent. Stort tillykke til Lotte.
 
Efter udstillingen var det tid til hitliste præmie uddeling. Her fik vi jo også et par fine præmier i og med Lanzo både var præsenteret i LP og i Rally Begynder og som vinder af Rally Øvet.
 
Det var bare en rigtig god dag, som heldigvis også blev foreviget med et par billeder.
 
Lidt hygge i LP hallen
 
Klar til bedømmelse i Veteranklassen
 
Lige kommet ud af ringen med den flotte lilla rosette som bedste Veteran
 
Og lidt løb med den "gamle" dreng!
 
BIK3 - så stolt og glad så det får vi lige en lille snak om !
Lene Hadbjerg Sørensen | Digeparken 12, 2680 Solrød Strand - Danmark | hadbjerg@yahoo.dk