Lindknud lokalhistoriske forening

Foreningen blev etableret i 1991. Det var på grund af at der skulle være en forening bag en bogudgivelse og den første bog var: ”Lindknud 1930 -92. En egn i forandring”., hvor ”Lindknud – 100 år i billeder” samt ”Lindknud. Historier om en egn, dens mennesker, huse og gårde” er fulgt efter. Siden har foreningen derudover samlet en mængde anden historie herfra.

Den første af de ovennævnte bøger har været udsolgt men har fået den genoptrykt i 50 eksemplarer. Bøgerne kan købes i Brugsen eller på Bøgevang.

 

I 2008 indgik foreningen i et samarbejde med Historisk arkiv for Brørup og omegn om at etablere et arkiv i Lindknud. Indtil da var arkivalier fra Lindknud afleveret, registreret og opbevaret i Brørup.

Vejen kommune har stillet en lille lejlighed på Bøgevang til rådighed for foreningen. Der er nu indrettet et ”Historisk værksted”. Vi har anskaffet computer og andet udstyr og er i gang med at registrere en stor mængde arkivalier, som vi allerede havde samling på i forvejen.

Hvad der siden er kommet til, bliver der passet på samme måde.

Alt hvad vi har og får, bliver registreret på ARKIBAS, som er et system som alle lokalhistoriske arkiver bruger at registrere på.

Vi har et ønske om at egnens folk vil bruge værkstedet og vil aflevere billeder og andet af almen interesse, så der med tiden kan opbygges en samling af materiale, der vil kunne oplyse om de mennesker, der har boet i Lindknud, og som har været med til at skabe og forme tingene og historien gennem årene.

Man kan selvfølgelig også komme på værkstedet for at søge oplysninger om dette og hint.

Der er åbent på Værkstedet den sidste torsdag i måneden fra kl.14 til 16 og ellers efter aftale.

Arkivet har mail adressen: historie@lindknud.net

Lindknud Lokalhistorisk Forening