
Skydning med pistol
Pistolskydningen foregår på 15. meter indendørs. Der kan også skydes terrænskydning det meste af året i nogle enkelte foreninger.
I Langå Skytteforening skydes der på vores 15 meter anlæg, torsdage mellem 20-22. Personalet, som selv er entusiastiske pistolskytter, har god viden om våbnene, og der er mulighed for selv at skyde med call. 22 pistoler. Der vil helt sikkert også være spændende ting at se i klublokalet, når medlemmerne kommer med deres private våben, og der vil altid være mulighed for spørgsmål. I Langå Skytteforening er der et alderskrav før man må skyde med pistol, ring, skriv eller mød op i klubben for at høre nærmere. Er man selv interesseret i selv at erhverve sig et våben, har Langå Skytteforening banetilladelse til skydning med 9mm samt grovskydning. At erhverve sig et våben kræver våbentilladelser, korrekt opmagasinering samt en indmeldelse i en skytteforening. Spørg i foreningen eller se linket:
http://www.politi.dk/da/borgerservice/tilladelser/vaabentilladelse/
Spørgsmål specielt rettet til pistolafdelingen kan skrives på mail under kontakter
Facts om pistolskydning:
- Pistolskydninger har mange elementer kombineret i samme programmer, præcision, hurtigskydning samt faldmål.
- Pistolskydning er meget nuanceret. Her anvendes mange våbentyper fra luftvåben til grovvåben der kan ramme mål på over 100 meters afstand, alle i mange forskellige modeller.
- Der er rig mulighed for at møde nye mennesker i foreningerne og ved stævnerne, deltage i træningsprojekter og – når du bliver god - mulighed for at komme på landsholdet og dermed komme ud at se verden.