Flyt .dk-domæne til Bricksite

Ejer du i forvejen et .dk-domænet? I så fald er det let at flytte det til din Bricksite-hjemmeside. 

Ved flytning af et .dk-domæne kontakter vi automatisk Dk-hostmaster og anmoder om en flytning. Umiddelbart derefter modtager du en e-mail, hvori du har mulighed for at godkende flytningen. Efter godkendelse vil domænet typisk være flyttet i løbet af 24 timer. 

Prisen
Prisen på DKK 99 for flytningen af domænet er et engangsbeløb. 

E-mailadresser på dit eksisterende domæne? Vigtigt, læs her...
Hvis du i forvejen anvender e-mailadresser på dit domæne og vælger at flytte domænet til Bricksite, er det meget vigtigt, at du også tilkøber muligheden for at oprette e-mailadresser hos os. 

Dine eksisterende e-mailadresser flyttes ikke automatisk med domænet, så inden flytningen af domænet godkendes, skal du huske at tilkøbe e-mailproduktet hos os og oprette tilsvarende e-maialdresser i systemet. Når dette er gjort, kan du godkende flytningen. 

Du skal samtidig være opmærksom på, at eventuelle e-mails gemt i nuværende webmail / webhotel ikke vil blive flyttet med dit domæne. Det er derfor vigtigt, at du har downloaded / hentet disse e-mails i et program på din computer - fx Outlook - så de ikke kun ligger på den mailserver, du flytter domænet fra. 

Alternativ: Peg domænet selv
Hvis du anvender e-mailadresser på dit eksisterende domæne, er det værd at overveje en pegning af domænet (fremfor en flytning). På den måde kan du bevare din nuværende mailløsning og udelukkende pege selve hjemmeside-delen på Bricksite. Denne variant kræver også et tilkøb her i shoppen, og du kan desuden finde mere info  under DNS på support-hjemmesiden. 


Eksempler & links