Sammenhold

Mausing er en lille velfungerende landsby mellem Silkeborg og Viborg. Byen og den omkring liggende omegn består af godt 40 husstande.

Vi har et godt sammenhold, og der arrangeres mange aktiviteter af forskellige initiativtagere bl.a. biografklub, mandeaften, julehygge, høstfest og sommerfest.

Mausings historie

Mausings historie strækker sig formodentlig helt tilbage til Jernalderen. Landsbyen Mausing er nævnt første gang i historien i Århus bispens arkiver den 25-03-1416. Byen har en typisk landsby-struktur med mindre gårde og landhuse, og der ses stadig tydelige spor efter en stjerneudskiftning i forbindelse med udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. 
 
 

Mausing Beboerforening

Mausing Beboerforening blev oprettet i år 2000 i forbindelse med renovering af bydammen. Projektet blev støtte af Friluftsrådet, og blev gennemført ved frivillig arbejdskraft. Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 12/2 2000. 
Mausing Beboerforening