Sidste nyt / Sidste nyt 2014
 
Sidste nyt 2014
Tirsdag den 30. december 2014
Her er vi alle kommet over Julen, selvom det ikke var med samme glæde som vi havde håbet. Lige før Jul, mistede vi Candy i en ulykke. Vi savner vores hyggetrold mere end ord kan sige.

Mandag den 10. november 2014
Det er ved at være længe siden at der er blevet opdateret, selvom der er sket en del ting i vores hverdag.
Vi har været til to hundeudstillinger siden sidst, først i Års i oktober og i sidste weekend var vi så i Herning. Candy er lige tiden i sin vokseperiode og står derfor ikke så godt lige nu. Hun fik Very Good, både i Års og Herning.
Her om et par uger drager vi så mod den hyggelige juleudstilling i Strib, hvilket vi glæder os meget til.

Tirsdag den 30. september 2014
Det er ved at være noget tid at siden er blevet opdateret, så det må vi hellere for gjort noget ved. Der er dog ikke sket så meget her, men Mette er nu startet på endnu en uddannelse. Dog en lidt kortere uddannelse, hvor hun allerede skal til eksamen kort efter jul. Hun er ekstrem glad for at være begyndt på den og vi glæder os til at hun er færdig og endnu dygtigere.
Candy vokser mere og mere for hver dag der går, og snart er hun 9 måneder, og rykker derfor også op i juniorklassen lige inden vi tager til Års, hvilket vi glæder os til at se hvordan det kommer til at gå. Vi har fået nummer og skal i juniorklasse sammen med 9 andre juniortæver. Vi glæder os super meget til endnu en hyggelig dag med skønne hundefolk.
Abby og Julie var lørdag, den 27/9, til rally konkurrence i Sabro. Desværre bestod de to ikke, men var kun 2 point fra, og havde en super kontakt, som de har kæmpet meget med det sidste stykke tid. Og så blev de kåret som klassens ”fighter” og derved fik en lille pokal med hjem, som de kan være stolte af.

Onsdag den 27. august 2014
Siden sidst har vi haft hvalpetræf. Det var en super dejlig dag, hvor vi havde inviteret alle tre kuld, og hvor vi var 12 hunde og 28 tobenede. Dagen gik med hygge og aktiviteter i haven, hotdog på grillen og lagkage samt kringle til kaffe. Det var skønt at se alle vores dejlige hvalpe og deres familier.
Sidste weekend var vi til udstilling i Aarhus med Candy. Hun fik en SL og blev ikke placeret, men fik en fin kritik. Nu glæder vi os til Års i oktober.

Candy og Julie i Aarhus


Lige et stemningsbillede fra i sommers af


Søndag den 3. august 2014
Der er ikke sket det stor på hjemmesiden siden sidst, men som alle andre har vi også fået sommerferie og har været på nogle endags-ture rundt om i landet. På hundefronten er der heller ikke sket det store, udover Candy som bliver større og større. Vi har fået meldt os til Aarhus, hvor vi glæder os til at se hvad det ender ud med denne gang, da hun også er rykket op i hvalpeklassen. Og ellers glæder vi os til at se resten af Berner-folkene.
Den 16. august, har vi inviteret alle vores dejlige hvalpe og ikke mindst deres skønne ejere. Det plejer at være en super hyggelig dag, og vi ser frem til at se dem som kommer.

Onsdag den 9. juli 2014
Vi har valgt at starte en ny side op omkring kennel Mittsha, da den anden ikke fungere så godt for tiden. Her på siden ville vi prøve at få opdateret så ofte så muligt. Men siden er ret ny, så der mangler stadig en masse information osv. Men vi arbejder på sagen og vil se at få den op at køre så hurtigt så muligt.

Håber I alle nyder jeres sommer
Mette og Karsten Hegelund | Voldbyvej 78, Sjelle, 8464 Galten  | Tlf.: 86 95 45 54 | mittsha@gmail.com