Hvorfor bruge tid og penge på det?
For at finde ud af, hvor ens avlsarbejde står i forhold til standarden.
Når man udstiller får man bedømt sine dyr alt efter hvor godt de følger standarden.
Hver race har sin egen standard, og den 'dikterer' f.eks hvor meget en kanin skal veje, hvordan dens øre skal sidde og hvordan kroppens form skal være.
Yderligere har hver farvevariant deres egen standard i forhold til farve og tegning.
Selvom det kan være lidt ensformigt, er det vigtigt at nogen avler de gamle, traditionelle racer/varianter. Det sikrer, at der osse findes de mange forskellige kaniner om 50 eller 100 år.
______________________
Ligesom så meget andet her i verden, findes der mode-diller indenfor kaniner, det oplever vi i hvert fald med dværgvæddere og hermelinere.
For tiden er det meget populært med afvigende pelstyper f.eks lang pels, som satin og cashmere, eller helt kort pels som rex - og gerne blandinger af disse.
Farver som sort, vildtgrå og hvid er dømt ude, derimod er de ny-introducerede farver (igen hos dværgvæddere og hermelinere) som havanabrun, vildtblå-egern, sallander, 'kanel', isabella, 'white' og mange andre, meget eftertragtede - gerne i alverdens striber, bånd og pletter.
Sagt med andre ord, specielle kaniner, som ikke findes mangen til.
___________________________
Når disse 'unikummer' avles bliver det ofte på bekostning af standarden.
Man ser sig måske nødsaget til at bruge en kanin, f.eks en dværgvædder uden de racetypiske øreknuder, fordi dette dyr har den specielle pelstype man ønsker på afkommet.
Man kommer altså ud på et sidespor, hvor ens avl i mange generationer fremad ikke følger standarden.
Alle de spændene farver og racer vi kender idag er resultatet af mange års målrettet arbejde. Det er vi, som elsker kaniners diversitet, jo utolig taknemmelige for.
Samtidig er det en anelse foruroligende, at så mange forsøger sig med specielle varianter uden at have et egentligt mål - eller rettere, hvor målet er, at intet dyr skal være magen til.
________________________________
At få bedømt sit avl kan hjælpe en på vej eller tilbage på sporet.
Når det så lykkes at få fremavlet dyr af en vis kvalitet, kan udstillingerne give et fingerpeg om hvad man har gjort rigtigt - og hvad man skal arbejde videre på.
Samtidig er det en fantastisk mulighed for at møde andre 'kanin-entusiaster', hvor man kan udveksle erfaringer. Eller handle dyr, hvis man møder en avler med samme race og variant som en selv.
_________________________________
Valg af race og variant er personligt.
Man vælger den race og farve der tiltaler en, vi synes som sådan ikke man kan sige, at nogle er bedre end andre.
Dog skal man være villig til at gøre et stort stykke arbejde, når man vælger varianter, der er knapt så gennemavlede.
Vi har selv valgt Hermelin, Zobel, Blå. Først og fremmest fordi vi synes virkelig godt om hermelinere, både deres små størrelser og store personligheder. Dernæst har vi, siden vi startede, været dybt fascineret af blå kaniner.
Zobeltegningen tilføjer lidt dybde i farven - og dyrene bliver lidt lettere at genkende, da standarden tillader noget variation både i farven og tegningen.
Hermelinen i Zobel, Blå har været godt repræsenteret på landsudstillingerne de sidste 40 år, og avlerne af disse har været tro mod dens væsen.
Den er kendt som en nysgerrig, men rolig, hermelin og det kan vi sagtens genkende i vores dyr.
Hunnerne er somregel gode mødre, og hannerne har en medfødt evne til at vise sig frem, så hård træning før udstillingerne er ikke som sådan nødvendigt.
