Nr. Feldings historie

Holstebro Museum: Forkortet originaltekst og resumé:

Kulturarvarealet dækker den delvis udgravede vikingetidsbebyggelse (600 - 1000-årene) omkring Nørre Felding Kirke og denne bebyggelses forgængere (400-500-årene og 200-300-årene) på markerne vest for Felding Bæk. Af vikingetids bebyggelsen er undersøgt godt 20.000 m2 med omkring 30 langhuse, 10 småhuse og 22 grubehuse (sb. 229 og 232). I det mindste i bebyggelsens slutfase ser det indtil videre ud til, at der ligger to store gårde langs bækken med 200 m's afstand. Af den sydlige gård er kun undersøgt et enkelt Trelleborghus samt udlagt søgegrøfter. Af 400-500-tals bebyggelsen er kun udgravet et langhus, to småhuse og et grubehus (sb. 243). 200-300 års bebyggelsen er kun registreret ved prøvegravning. Endnu ældre jernalderbebyggelse ligger sandsynligvis nordligere på marken (jf. skår i læhegn).
 

Nr. Felding Skole

Den ældste del af Nr. Felding Skole stod færdigbygget i 1952. Inden da var skoledistriktet delt op i to distrikter - et østligt, hvor der lå en lille skole, der hed Skindbjerg og et vestligt ligeledes med en lille skole, der hed Harrestrup. I løbet af 1950’erne forsvandt mange af de helt små skoler – også i Nr. Felding, hvor de to små skoler blev nedlagt, da den nye skole i Nr. Felding stod klar til indvielse. Den fik navnet Nr. Felding Centralskole. Skolen blev bygget i den tids byggestil og ligner andre centralskoler, der blev bygget dengang.

Gennem de forløbne 50 år har skolen gennemgået store forandringer. Her kan nævnes: I 1981/82 blev skolens skolekøkken og skolens omklædnings- og badeforhold moderniseret. Desuden fik skolen en tilbygning på 140 kvm. indeholdende nyt bibliotek, drenge/pigetoiletter, handicaptoilet og depotrum. Det ny bibliotek blev placeret og indrettet, hvor skolen nu har musiklokale. Biblioteket er i mellemtiden blevet flyttet tilbage til sin oprindelige beliggenhed, ”oven for” trappen, tæt ved aulaen. I 1988 blev skolen igen udvidet. En tilbygning på 315 kvm. forlængede skolens bygning mod Skolevej. Denne bygning kom til at indeholde nye faglokaler til sløjd og billedkunst samt et lokale til skolens SFO, som tidligere havde til huse i et lokale i sognegården. I 1991/92 fik SFO’s klubdel bevilget penge til at indrette en lejlighed på skolens 1. etage -  den lejlighed, hvor skolens tidligere småbørnslærer frk. Ellesen i mange år boede. I 1994 blev der etableret juniorklub med aftenåbning med tilholdssted i samme lokaler. Skolens legeplads blev i 1985 udbygget med klatretårn og rutchebane. I 1996 blev legepladsen yderligere udvidet med en byggelegeplads.

I 1999 blev Sognegården nedlagt. Idet den var placeret i skolens underetage, var det naturligt, at skolen overtog lokalerne. Et stærkt stigende elevtal betød dog, at der var yderligere behov for udvidelse af skolens areal. I efteråret 2001 og foråret 2002 gennemgik skolen derfor en total renovering og ombygning af såvel ”sognegården” som øvrige lokaler. To tilbygninger på tilsammen 300 kvadratmeter kom til, så skolen nu fremstår med tidssvarende rammer i form store lyse rum til undervisning, god plads til personale og administration og dobbeltudnyttede lokaler i SFO- og indskolingsafsnittet.

Nr Felding Kirke

Kirken er bygget i romansk stil i 1200-tallet.
 
Selv om den altså er meget gammel, er navnet ”Fellinge” dog ældre, idet der findes optegnelse om ”Fellinge birch” fra 1163.
”Birch” er betegnelsen for et juridisk område, der ligger uden for herredsinddelingen.
Det kunne i ældre tid være en købstadsret, men også et område uden for købstæderne, hvor oftest en stormand havde fået overdraget jurisdiktionen af kongen. 65 høje (+ 80 sløjfede) vidner om, at der har boet mennesker her meget tidligt.

Fellinge har nok været præget af herremænds indflydelse ( Krogsdal ), Stavshede ( Feldingholm ), Tvis Kloster, men der har også eksisteret et landbrugsfællesskab, idet det vides, at udskiftningen af den fælles jord fandt sted år 1800.

Kirken er bygget af granitkvadre. Dog ses i korgavlen enkelte kvadre af jernal, som nok er brudt op af jorden ved egnens vandløb. Sokkelen har skråkant.
 
Kirken har mod vest haft et tårn, der imidlertid er brudt ned i 1700-tallet. I kirken og dens omgivelser, findes genstande og minder, der vidner om epoker fordelt over de sidste 425 år af kirkens snart 800-årige historie.
 
Disse historiske klenodier omtales i det følgende i nogenlunde kronologisk rækkefølge.
 
Først skal omtales et kongebrev fra Christian III til biskop Oluf Munk.
 
Kirken tilhørte i middelalderen Tvis kloster og overgik ved reformationen i 1536 til kongen.
 
1554 tilskødede kongen Tvis kloster med tilhørende gods, herunder Krogsdal og Nr. Felding kirke, til Oluf Munk.
 
Denne tænkte på at bygge en ny kirke og så rive Nr. Felding kirke og klosterkirken ned og derved slippe med at vedligeholde en kirke.
 
Men kongen lod ham i brevet vide, at kirken i Nr. Felding skulle blive stående,
 
”da det skal være en meget skøn kirke, og den ligger ved alfar vej ”.
 
Fra Munk’ernes tid stammer de ældste dele af altertavlen, idet Poul Munk og Elsebe Juel til Krogsdal i 1552 skænkede en altertavle, hvorfra bl.a. de seks små reliefbilleder med Adam og Eva stammer.
 
I samme århundrede blev bjælkeloftet i koret erstattet med en indbygget stjernehvælving.
 
Det gamle foldeværkspanel til højre for indgangen stammer ligeledes fra samme periode.
 
Dette gælder også om prædikestolen, der er i renæssancestil, idet man ved, at de to relieffer er indsat senere ( 1620 ). Disse stammer fra Brix Snedkers værksted i Roskilde.
 
Kvindedøren i kirkens nordside må også været muret efter i det første århundrede efter reformationen, idet der da blev indretter et åbent gravkapel for kirkens præster i skibets nordvestlige hjørne.
 
Fra 1610 til 1666 tilhørte kirken Ulfeld’erne på Krogsdal.
 
Intet inventar bærer signatur fra Ulfeld’erne, men dåbsfad og alterstager kan ligesom prædikestolen godt stamme fra denne periode.
 
Indskriften på de to ligsten, hvoraf den ene nu er opstillet i våbenhuset, mens den anden ligger umiddelbart vest for våbenhuset, den ene er for skrøbelig til at blive flyttet, fortæller, at de er over Peder Nielsen Skriver, Stavshede ( Feldingholm ), og hans hustru Maren Nielsdatter, som døde 1622.
 
Nord for kirken findes en meget slidt ligsten over sognepræsten Peder Randrup, der ejede Stavshede og døde 1829. Ud over denne ligsten rummer kirken endnu et minde om Peder Randrup, idet en kisteplade med hans navn er opsat på østvæggen i våbenhuset.
 
En ligsten, tilsyneladende af et andet og mere bestandigt materiale end de forannævnte, er opstillet ved vestgavlen inde i skibet.  Denne stens reliefudsmykning virker også mere kunsfærdig og mindre afslidt.
 
Alligevel har det endnu ikke været os muligt at afgøre stenens data.
 
Jomfru Elsebe Dyre til Krogsdal lod i 1695 altertavlen restaurere.
 
1706 arvede Janus Friedenreich og hustru Anne Margrethe Linde Krogsdal, og deres våben findes på alterbordspanelet, der altså må stamme fra begyndelsen af 1700-tallet.
 
En efterkommer til dem forsynede 1756 kirken med den lille klokke.
 
1785 solgte den sidste Friendenreich på Krogsdal (og kirken) til forvalteren Nicolaj Wissing. Nicolaj Wissing var en  foretagsom kirkeejer, der satte sit præg på kirken.
 
Præstegravkapellet i kirken blev lavet om til gravkapel for ejerne af Krogsdal og forsynet med et epitafium over Nicolaj Wissing selv, udskåret i 1797 af degnen Nødskov i Idum.
 
Dele af epitafiet skal senere være indgået som en del af altertavlen.
 
Det nuværende alterbillede, ”Jesus i Getsemane”, er malet af C.H. Schleisner, sandsynligvis for ca. 135 år siden.
 
På skibets nordvæg lod Nicolaj Wissing 1792 opsætte et reliefmaleri med tilhørende indskriftstavle. Maleriet er så sindrigt fremstillet, at det set fra venstre forestiller ”Bebudelsen” og fra højre ”Maria med barnet”.
 
Måske har det før opsætningen været en del af den ældre altertavle, men dette er dog meget uvist.
 
I slutningen af 1800-tallet blev gravkapellet fjernet og et pulpitur til et harmonium opstillet.
 
1938 blev kirken forsynet med størstedelen af de nuværende stolestader og altertavlen stafferet op.
 
Samme år fik kirken sin store klokke, og en tagrytter til klokken blev bygget på skibets tag.
 
Granitdøbefonten er også fra nyere tid.
 
Fra de seneste år stammer kirkens nye orgel ( 1971 ), to egetræspræstetavler i våbenhuset (påført tekst af tidl. Førstelærer i Nr. Felding K.P. Hansen 1972) og et smukt håndbroderet altertæppe, motiver på blå bund, udført og skænket af fru Grethe Færch, ”Skovlund” (1970).
 
Alterbordets antependium er broderet af fru Rigmor Andersen, ”Meldgård” ( 1980 ).
 
Dertil er senest kommet en smuk håndforarbejdet messehagel, syet af fru Birthe Halgaard ( 1986 ).
 
I året 1972 er der ved kirkegårdens nordøstlige del opført et ligkapel i rødt tegl.
 
Missionshuset, som har ligget på en grund lige syd for kirken, blev bygget 1908 og indviet 11. november samme år.
 
Det blev nedrevet 1980 og erstattet med et nyt ved Sognstrupvej. Grunden, hvor det gamle missionshus lå, er købt af kirken. På denne grund er der anlagt en flisebelagt parkeringsplads.
 
Kilde: Folder Nr. Felding kirke, lavet 1988 af Holger H. Jensen.

Her kan du læse om Nr. Felding sogn Læs her.

Kilde: Bogen om Ulfborg Herred af P. Storgaard Pedersen år 1900 side 201-216

 
 

Ove Waldemar Ammundsen

født 19. august 1875 i Nr. Felding,
død 1. december 1936 i Haderslev
Biskop 1923-1936

www.nrfelding.dk | CVR: 50539113 | Harald Damtofts vej 63, Nr. Felding - Danmark | Tlf.: 20973202 | perpinge@gmail.com