OUT OF THE BOX

Kommunikation & Personlig Stil

Få dit budskab igennem og bliv hørt!                                3 dage

Teknikker, der hurtigt fremmer dine formidlingsevner

Guldkorn kan gå tabt, hvis de ikke formidles på en måde, så andre kan fange dem. Og i en dagligdag med højt tempo og informationsudveksling af faglig viden er det særligt vigtigt, at have fokus på den del af resultatskabelsen, der ligger i formidlingen.
 
Med simple teknikker og øget bevidsthed, er det på kort tid muligt at fremme dine formidlingsevner så du let kan fremføre dine budskaber klart og tilgængeligt for forskellige målgrupper.
 
På dette træningsforløb over 3 dage, vil vi arbejde praktisk med hvordan, du skaber lydhørhed og bruger DIG selv bedst i en formidlerrolle uanset hvilket stof, der skal formidles.

Kurset vil indeholde følgende punkter:
  • Teori om kommunikation og sammenhængen mellem det talte ord, krop og stemme

 

  •  Det personlige udtryk hos hver enkelt deltager, så det bliver endnu lettere at aflevere ”et effektfuldt personligt visitkort”, der kan huskes og gør indtryk

 

  • Kommunikationsværktøjer, der styrker en- og tovejskommunikation og gør det muligt at nå forskellige målgrupper

 

  •  Teknikker, der stimulerer interesse, opmærksomhed og hukommelse hos dem, som lytter

 

  •  Metoder der fremmer videndeling

 

  • Teknikker til at overvinde tankeblokeringer og vende nervøsitet, så det er muligt at bevare overblik, ro og gennemslagskraft – også i pressede situationer

I undervisningen har vi fokus på at finde ind til kernen af den individuelle personlige stil og styrke den, så udtrykket bliver autentisk og effektfuldt.

Vi har mange års erfaring med at se de personlige styrker, tage afsæt i dem og løfte personer videre herfra.

Der arbejdes ud fra en direkte form, når der gives feedback og der skabes et trygt, positiv rum, hvor læring og udvikling er mulig i accelereret form

I et tæt samarbejde med instruktøren vil hver deltager få styrket sin bevidsthed omkring kropssprog, stemmeføring, ordvalg og sin mentale tilstand, så dét, der bliver sagt har effekt og bliver husket.

Alle vil gå fra dette træningsforløb med konkrete værktøjer, der sikrer, at budskaber kommer mere effektivt igennem til flere og gør videndeling let.

Kurset afholdes i samarbejde med DJØF Efteruddannelse og deltagere kan frit vælge at få et kursusbevis udstedt fra DJØF Efteruddannelse eller OUT OF THE BOX

Datoer: 

Hold 2: d. 21.-22.-23. maj 2012

Hold 3: d. 3.-4.-5. september 2012

Hold 4: d.3.-4.-5. december 2012


Tid: Alle dage fra kl. 9.00 – 16.00

Pris: 11.990 kr. eksklusiv moms, inkl. forplejning og materiale 

Sted: Axelborg, Bojesens konferencefaciliteter. Vesterbrogade 4A - 1620 København V. Over for Tivoli og 5 min. gang fra Hovedbanegården.

Send din tilmelding til kontakt@out-of-the-box.dk  eller via kontaktformularen på dette site 

 
OUT OF THE BOX | HERLUF TROLLESGADE 23, 3 TV, 1052 KØBENHAVN K  | Tlf.: +45 33 32 00 67 | KONTAKT@OUT-OF-THE-BOX.DK