Planlagte møder:

  • 23/8  kl. 8-10
    Netværksmøde
  • 27/9  kl. 16-18
    Workshop
  • 25/10 kl. 8-10  
    Netværksmøde 
  • 30/11 kl. 16-18
    Virksomhedsbesøg
    Kl. 18:30-20:30
    Social aften med middag
 
 

Netværket LederKvinder

Netværket kan også blive dit tillidsbaserede frirum Vi har fokus på at inspirere og støtte hinanden igennem ledelsesmæssige udfordringer, men vi som partnere sparrer og støtter op om din udvikling som kvindelig leder.
 
Gruppen er for alle typer af kvindelige ledere - også specifikke profiler, som kvinder i bestyrelser. Nøgleordene er; tillidsbaserede og aktive bidrag fra alle deltagernes side. 
 

LederKvinder - et netværk for alle

Det er min erfaring, at der både er en stor interesse og et reelt behov for at netværke blandt kvindelige ledere. Jeg har derfor iværksat et nyt netværk for lederkvinder, hvor alle kvindelige ledere kan søge optagelse i.
 
Du kan melde dig ind i Netværket Lederkvinder for blot kr. 2.500 om året - et symbolsk beløb, som alene dækker udgifter til administration, koordinering og udsendelse af nyhedsbreve, facilitering o.lign. Det er vigtigt at understrege dette ikke er et kommercielt netværk, men et interessefælleskab.
 
Mødeintervallet er ca en gang pr måned, med undtagelse af juli og diverse højtider. Møderne afholdes skiftevis om morgenen og eftermiddagen hos de medlemmer, som har mulighed for at være værter og de varer typisk 2-2,5 timer - er der ikke mulighed for besøg holdes møderne i Ballerup.
 

Alle ledere har brug for et tillidsfuldt frirum

De eksisterende medlemmer har veto ret på anmodninger fra nye medlemmer, da vi gerne vil skabe et tillidsfuldt miljø og undgå konkurrence parametre mv. Din eventuelle anmodning om medlemskab vil derfor blive sendt i høring hos gruppen - det håber jeg du har forståelse for.
 
Hvis vetokortet skulle blive trukket, hvilket er ekstremt sjældent, finder jeg en anden netværksgruppe til dig.
 
For at sikre den nærværende relation på møderne kan der højeste være 12 medlemmer pr netværksgruppe. Der dannes nye grupper når denne max grænse rammes.
 

Netværkets oprindelse

LederKvinder har eksisteret siden 2012, hvor Ledernes Hovedorganisation tog initiativet til dannelse af diverse netværksgrupper, her i blandt "LederKvinder". Fordelt over hele Danmark blev der dannet elleve netværksgrupper, hvor adgangskravet alene var at man er kvindelig leder og medlem af Lederne. I dag er ca halvdelen af netværksgrupperne tilbage - mange har dog lukket for tilgang af nye medlemmer. Lederkvinder, Gruppe 2 - Sjælland er jeg (Pia Kokholm) fortsat Netværksleder for.  

Søg optagelse i LederKvinder

 
 
 
PIA KOKHOLM | CVR: 34011206 | Villa Blide, Tvendagervej 15, 2750 Ballerup  | Tlf.: 23651414 | mail@piakokholm.dk