Betingelser

Undervisning
Der undervises i hold på op til 5 elever. Hver lektion er af ca. 30 minutters varighed.
Undervisningen er tilrettelagt som holdundervisning, og foregår på Roland digitalpianoer.
Mellem hver lektion er afsat 15 min. til holdskift. Af hensyn til holdskift bedes eleven møde 10-15 min. før planlagt lektion.

Tilmelding
Tilmelding kan foretages via hjemmesiden, eller ved henvendelse hos Pianoteket, Naverland 29, 2600 Glostrup. Tilmeldingen er bindende, når betaling er gennemført.

Betaling
Al undervisning er forudbetalt.
Ved tilmelding udstedes faktura for den ønskede undervisningsperiode, som betales via netbank, eller med dankort hos Pianoteket.

Afbud / Forsinkelse
Ved eventuelt afbud fra elev erstattes tiden ikke, da undervisningen er planlagt som et kontinuerligt forløb, og tiden er reserveret til dig. Forsinkelse regnes som afbud, hvis undervisningen er gået i gang.
Aflyser din lærer får du en erstatningstid.

Ekstra undervisning
Har du brug for ekstra soloundervisning, kan dette arrangeres i begrænset omfang.
Enelektioner foregår i forlængelse af dagens sidste lektion.
Pris kr. 250,-/25 minutter, som afregnes direkte med læreren.