S
  
 

 Seniorbofælleskabet SamBo

i Havnestaden


 

 

Seniorbofællesskabet er for personer, der har valgt en boform med stor mulighed for fællesskab. Beboerne skal være over 50 år og uden hjemmeboende børn.

 

SamBo er beliggende i Havnestaden på Islands Brygge og består af 15 lejeboliger i en opgang med seks etager med fællesarealer i tagetagen.

Der er tre lejligheder på hver etage. Boligerne er på ca. 50, 60 og 70 m2. Boligerne har med en enkelt undtagelse altan eller terrasse. Fælleslokalerne på 91 m2 har opholdsrum med plads til aktiviteter og liggende gæster, køkken, bad og en stor sol/grillterasse.
 
 

 

En gruppe personer, der var aktive i højskolebevægelsen, dannede i 1993 foreningen ”Sam-Bo-Gruppen af 1993” med det formål at undersøge mulighederne for etablering af bofællesskaber.

 

Foreningen fik efter 9 års mangeartet undersøgelsesarbejde kontakt med boligselskabet AKB, som tilbød at stille en opgang i byggeriet Grönings Have på Islands Brygge til disposition for indretning af et seniorbofællesskab. Foreningen og AKB samarbejdede herefter om ideudvikling, projektering, rekruttering m.v.

 

Foreningen udformede rammerne for organisation og beslutningsfora. I sommeren 2005 var byggeriet færdigt, indflytning i de 15 lejligheder fandt sted, og seniorbofællesskabet SamBo var en realitet som en selvstændig boligafdeling i AKB København. 

 

Max Katzenelson  | mkatzenelson@brygge.dk