Smedien Kunst & Håndværk
 

Det laver vi

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I Smedien finder du unikt kunsthåndværk, alt er fremstillet af vores medlemmer.

Her på vores hjemmeside ser du et lille udvalg, men vi har mange flere ting i butikken.

Vi laver meget forskelligt, fordi vi er meget forskellige. Det er et fælles træk, at vi anvender kvalitetsmaterialer og sætter en ære i, at det er lysten, der driver værket.

I Smedien finder du vores glasværksted, hvor vi arbejder med glasfusing, som er sammensmeltning af glas i mange forskellige farver. Resultaterne er bl.a fade, skåle og smykker i flotte mønstre og former.

I værkstedet ved siden af finder du filtværkstedet, hvor der produceres alt fra varme hjemmesko til fantasifulde dukker og hatte. Alle disse ting finder du også i butikken.

På hylderne har vi meget forskelligt lækkert strik og tekstil - også til børnene - og du vil også kunne finde tasker, punge og tørklæder i mange spændende materialer.

Vore smykkekunstnere arbejder med perler og mange andre forskellige materialer, og du vil finde smykker til enhver lejlighed.
På væggene vil du kunne se flotte malerier.

Skulle det være en krukke i stentøj eller raku, eller en af de mange spændende brugsting i stentøj og porcelæn, går du heller ikke forgæves.
Smedien | Sct. Jacobsvej 1, 2750 Ballerup  | Tlf.: 44657860 | smedien@mail.dk