På stranden

Lige ned til stranden

Det charmerende gamle sommerhus ligger på Draget, lige ned til Nr. Nissum Bredning - helt præcist 75 meter fra vandkanten.
 
Udover en dejlig udsigt, har huset også en sjov historie med sig.
Huset er oprindeligt fra 1969, hvor det blev vundet i et lotteri på Rådhuspladsen i København. Herefter blev det fragtet på en blokvogn til Sejs ved Silkeborg, hvor det lå en del år, inden det kom til Draget ved Hurup.Her blev huset delt i to, så der kunne blive plads til en tilbygning i midten med nyt toilet og entre.

Udover entre og toilet, er der stue i forbindelse med køkken, to soveværelser og en hems med sovepladser.

Naturskønne omgivelser

Uanset om I er til fiskeri, golf, windsurfing, naturoplevelser eller ren afslapning og wellness er der muligheder nok, da sommerhuset er placeret i et område, der har det hele.
 
I Hurup by ligger Sydthy Kurbad og ikke langt derfra ligger golfklubben.
 
Langs stranden og på broen ved Oddesund kan man fange fisken til aftensmaden eller lade ungerne gå på krabbejagt.
 
Stranden er børnevenlig og uden hestehuller eller farlige strømme, som kendes fra Vesterhavet.

Links

Vi har samlet et par links til oplevelser lige i nærheden, men området byder naturligvis på langt flere muligheder.

Vi anbefaler derfor, at I besøger et af de lokale turistbureauer eller online på www.visitthy.dk

Info  | Tlf.: +45 60635819