STABYHOUN

Om forfatteren

Anni Sommer med sine 2 stabyhounJeg er årgang 1953. Har været hundeejer siden 1976, hvor min mand og jeg købte vores første hund.
 
Vi har haft flere forskellige racer gennem årene og har i mange år haft 2 hunde af gangen. Vi har haft både tævehunde og hanhunde, og har derfor erfaringer med begge køn.
 
Jeg har en klikker træner instruktør uddannelse, har gennemgået DKK opdrætterkusus og deltaget i en hel del seminar om hundetræning, prægning, opdragelse m.v.
 
Inden for hundetræning har jeg erfaring med træning til jagt, agility, spor og lydighed. Jeg har deltaget i DM i lydighed både i DCH og DKK regi.
 
Vi har haft Stabyhoun siden 1999, hvor vi købte vores dejlige tæve Fenny og har været med til at introducere racen i Danmark. Senere har vi beholdt en hvalp efter Fenny og er dermed endt op med 2 stabyhoun.

Jeg har været drivkraften bag dannelsen af Dansk Stabyhoun Klub og været formand for klubben i 10 år. Gennem klubbens hvalpeformidling, som jeg har varetaget siden 2001, har jeg haft den store glæde at rådgive og vejlede de nye hvalpekøbere. Det er blevet til formidling af mere end 300 hvalpekøbere inden jeg skrev bogen. Disse mange samtaler har inspireret mig til indholdet til bogen.

Med mit racekendskab og almene viden om hunde har jeg forfattet en let læselig bog om Stabyhoun, som beskriver racen, dennes historie, samt mange gode råd til prægning og træning. En let læselig bog som giver den nye hundeejer et godt afsæt til køb af hvalp og lidt indsigt i almen hundeopdragelse
 
Anni Sommer | Liselundvej 58, 7400 Herning  | Tlf.: +4522762300