STALD-H / Frieser

Frieser

Frieserhesten er en ældgammel race fra Friesland, en landsdel i Holland. Selv om en Frieserhesten ser ud som en let landbrugshest er den graciøs og letbenet. Historien om Frieserhesten går langt tilbage, Romerske historikere skriver om det Friesiske kavaleri i England på den berømte Hadrian-Wall. I middelalderen var Frieseren også populær som krigshest. Den var stor og stærk nok til at bære en ridder i fuld rustning. Senere var der brug for en tungere landbrugshest. Selv om racen næsten har været uddød, er Frieseren nu mere og mere populær som hobby- og sportshest. Frieser i dag bruges til hyggehest, grandprix dressur hest, turhest og maratonhest m.m.

Frieser kendetegn

Første ting som springer i øjnene er, at Frieserhesten er helt sort. Et andet kendetegn er hestenes kodehår på underbenet. Det samme med dens lange man og hale, som betyder, at Frieserhesten bliver synlig mellem andre heste. De fleste Friesere har et stangmål mellem 1.60 og 1.65 m. Den minimale stangmål er 1.50 m. Der er intet maksimum stangmål.

Friesere er kendt for deres høje knæaktion, som i de ideale tilfælde fører til en tydelig svævefase, mens galoppen er stor og stilfuld. Friesere har et godt temperament. De er hårdføre, samarbejdsvillige, venlige og intelligente heste.

Denne race har en stærk bygning og tilhører den barokke hestetype. Andre barokke heste er den Andalusier og Lipizzaner.

Historie

Racen kommer fra Friesland, som er en landsdel i den nordlige del af Nederland og har en historie, som går meget langt tilbage. Allerede i året 150 e.kr skriver romerske historieskrivere om det Friesiske kavaleri i Brittania ved Hadrians Wall, grænsen mellem Skotland og England.

Anthony Dent - en kendt Britisk forfatter - taler om Friesiske lejetropper ved Carlisle i det 4. år hundred, som tog deres egne heste med til Brittania, hvor de antagelig var grundlaget for ”the old english black”, en af forfædrene til bl.a. Shire hesten.

På mange malerier fra middelalderen kan man se riddere på heste, som dengang var kendt som Frieser heste. Det er sandsynligt at Friesere, ligesom mange andre vest-europæiske hesteracer, har haft en stor indflydelse fra Araber og Spanske hingste i det 16. og 17 år hundrede.

Det første skriftlige bevis for navnet Frieser, kommer fra året 1544, hvor der er skrevet at Johan Frederik af Saksen red på en Frieser hingst til Reichstag i Spiers. Tre år senere ved slaget af Muhlberg red Johan Frederik også hesten, og hen må have fået en masse opmærksomhed, da kejser Karl 5 kunne genkende ham på grund af hans hest. Et meget berømt maleri fra 1568 viser Phryso en hingst i ejendom af Don Juan af Østrig i Napels.

 

 
 

I løbet af det 17. og 18. århundrede bliver anvendelsen af Frieserhesten mere og mere begrænset til hvad vi nu kender som det provincie Friesland. Antagelig (bl.a.) på grund af forfald af adelklassen efter den franske revolution.

En oplevelse med racen ser vi i 19. år hundrede hvor Frieseren bliver brugt som travhest, og senere til at krydse med andre racer. Det er næsten sikkert, at Frieseren er blevet brugt som grundlag for den russiske Orlov hest og forskellige Amerikanske travheste.

Frieseren blev så kendt for krydsningsavl i løbet af det 19. århundrede, at bekymrede avlere startede stambogen i 1879 for at bevare den rene Frieser hest.

Men stambogen alene kunne ikke sikre hestens fremtid, fordi landbruget krævede en tungere hest til deres arbejde da Frieseren dansede for meget foran ploven. Derfor var der mange, som krydsede deres Frieser med Groninger eller Oldenburger heste. I 1913 var der kun 3 gamle avlshingste tilbage og stambogen havde ingen vælg, Frieseren skulle også være tung. Og resultatet var en lidt mindre stor og tungere hest, med ikke så lange maner og haler.

Omkring 1960 kom så den virkelige store krise for alle heste, fordi landbrug skiftede heste ud med traktorer. Og der var ingen tid eller lyst til at gøre noget med heste. I 1965 var kun 500 hopper registreret i stambogen. Så igen var den gamle race truet.

Heldigvis så et lille hold af avlere stadig fremtiden for hesten. Grunden var, at folk fik mere fritid og flere penge. Frieseren skulle være højbenet og let byget igen, Frieseren skulle danse igen.

På mindre end 20 år blev Frieseren igen opdaget som fritidshest. Deres meget rare natur samt intelligens gør hesten meget passende for folk, som er ikke vokset op med dyr. Men ikke kun som fritidshest Frieseren kan også ses i høj dressur og i forhindringskørsel på verdensklasseplan.

I/S Huitema | Kærsholmvej 21, 8732 Hovedgard  | Tlf.: 61 54 46 17