Flamme
Min dejlige gamle ven.
Jeg startede med at ride ham da han var 5 år, hjemme på rideskolen.
Han var fræk dengang. Også den gang.
Så red jeg sådan lidt on and off på han nogle år. Men red ringridning på ham hver år til byfest der hjemme. Det var han helt vild med.
Da han så blev 11 år fik jeg lov til at købe ham. Det var så fedt, jeg elskede den lille hest. Men lykken var kort. Min lille hest som aldrig havde fejlet noget, fik noget med bronkierne. De mente det var noget pollen som han ikke havde været udsat for der hjemme.
Og da det kom sommeren efter igen, var der ingen tvivl om det.
Flamme var så nem at ride, så ville ikke sende ham ud til hvem som helst, da jeg var bange for han ville blive misbrugt.
Så efter reakreatin ved først Christina og siden Pia, kom han op til en som ville ham alt godt.
Og det havde han også, så de kobte ham efter nogle år. Jeg kom stadig op og så til ham ind imellem.
Det kneb desværre lidt med pasning af hans hove, så for nogle år siden gik det galt, og han blev forfangen, simpeltnen ved længer tidt forkert beskæring.
Da hun ikke kunne overse det mere fik jeg ham tilbage.
Det var et hårdt år, hvor vi prøvede mange ting, men løbeet var desværre kørt. Og vi måtte aflive ham på en solskindsdag. Hans skind skinnede som kobber da han lå der i solen.
Vi nåede heldigvis at have nogle godt stunder sammen og nogle gode ture.
Og han kom hjem og døde.
Hvil i fred min højt elskede skat.